Klage over tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 11. juli 2007 vedrørende fortsat tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Sagsnummer:

0866501

Offentliggørelsesdato:

22. december 2009

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 11. juli 2007 vedrørende fortsat tvangsmedicinering af <****> på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb


er en 33-årig mand, der i april 2004 blev diagnosticeret med skizofreni simplex. I perioden fra juni til august 2005 var han indlagt på psykiatrisk afdeling, idet han var paranoid og angst samt havde tvangstanker.

I november 2005 blev tvangsindlagt på farlighedsindikation, efter at politiet havde fundet ham gående rundt på en gade med en økse, som han ville bruge i selvforsvarsøjemed. Han måtte senere overflyttes til psykiatrisk afdeling, Sygehus 2, på grund af farlighed, hvor han blev behandlet med depot Fluanxol og depot Trilafon frem til udskrivelsen den 5. september 2006.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 28. september 2006 på behandlingsindikation, idet han var svært psykotisk med åbenlyse paranoide forestillinger om medicin-facister, og mente, at politiet var efter ham. Han var forpint, virkede latent truende uden at fremkomme med aktive trusler, og der var en emotionel og formel svært afsvækket kontakt. Han afviste at tage medicin, da han mente, at denne skilte hans tanker op i gode og dårlige. Han fortalte videre, at han fortsat havde sin økse, og at han ville bruge den i selvforsvar, såfremt det måtte blive nødvendigt.

Den 2. oktober 2006 blev det besluttet, at skulle forsøges motiveret til behandling med mikstur Trilafon 16 mg.

Den 6. oktober 2006 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Trilafon 16 mg dagligt stigende efter effekt og bivirkninger indenfor rekommanderet dosering, subsidiært injektion Trilafon decanoat 162,3 mg hver 14. dag stigende efter effekt og bivirkninger indenfor terapeutisk interval. Ved afgørelse af 17. oktober 2006 godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn beslutningen om tvangsmedicinering af .

Ved afgørelse af 29. marts 2007 ændrede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn den afgørelse, der var truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn som følge af en for kort motivationstid.

Under den fortsatte indlæggelse var fortsat produktivt psykotisk, opkørt og meget dørsøgende. Den 10. april 2007 blev han fikseret, idet han havde sagt, at han ville slå sin underbo ihjel, hvorfor udgangen blev seponeret, hvilket han reagerede fysisk voldsomt på. Den 12. april 2007 blev det konstateret, at der var holdt pause med tvangsmedicineringen, hvorefter han var blevet dårligere og mere åbenlyst psykotisk. Samme dag accepterede han frivillig behandling med Leponex. Den 16. april 2007 blev han informeret om, at tvangsmedicineringen ville blive genoptaget og dagen efter fik han injektion Trilafon depot 162,3 mg som tvangsmedicin.

var efterfølgende præget af uændrede vrangforestillinger om satanister og kommunister, han gik pludselig amok på en whiteboard-tavle og mente, at en af plejerne var i ledtog med djævlen. Han blev fikseret, fordi han blev voldsomt ophidset, verbalt truende og udøvede hærværk. Det blev vurderet, at han havde en meget lav frustrationstærskel, var uden sygdomsindsigt, paranoid fortolkende og fuldstændig ukorrigerbar i sine forestillinger, samt at hans tilstand var uændret fra indlæggelsens start.

Klagen


klagede over den fortsatte tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse


Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 11. juli 2007 den fortsatte tvangsmedicinering af .

Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt dog, at s burde være tillagt opsættende virkning.

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser afgørelsen af 11. juli 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om fortsat tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at psykiatrisk afdeling, Sygehus 1, den 10. april 2007, efter modtagelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse af 29. marts 2007, konstaterede, at tvangsmedicineringen af ikke kunne opretholdes, idet afgørelsen ændrede Det Psykiatriske Patientklagenævns godkendelse af tvangsmedicineringen.

Det fremgår videre af journalen, at det den 12. april 2007 blev vurderet, at var blevet dårligere siden seponeringen af tvangsmedicineringen, og at basisbehandlingen fremover måtte være Trilafon depot, hvilket han blev informeret om den 16. april 2007. Han fik derefter den 17. april 2007 injektion Trilafon depot 162,3 mg som tvangsmedicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at beslutningen om tvangsbehandling den 6. oktober 2006 omhandlede medicinering med primært tablet Trilafon 16 mg dagligt, subsidiært injektion Trilafon decanoat 162,3 mg hver 14. dag.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at der aktuelt ikke var tale om en fortsat tvangsmedicinering, idet den tvangsmedicinering, der blev besluttet den 6. oktober 2006 blev seponeret den 10. april 2007 i overensstemmelse med Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter, at overlægen den 16. april 2007 traf en ny beslutning om tvangsbehandling af , idet det blev besluttet, at der skulle iværksættes tvangsbehandling med injektion Trilafon depot 162,3 mg hver 14. dag.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn til fornyet behandling.