Klage over øgning af iværksat tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 8. august 2007 vedrørende beslutning om øgning af iværksat tvangsmedicinering af <****> den 31. juli 2007 på <****>.

Hændelsesforløb

er en 39-årig mand, der har været indlagt adskillige gange i psykiatrisk afdeling siden midten af 1990erne, hvor han fik stillet diagnosen skizofreni. Senest var han tvangsindlagt på fareindikation i maj 2007.

Aktuelt blev tvangsindlagt på fareindikation den 27. juni 2007, idet han havde forsøgt at sætte ild til sit hus. Han nægtede at samarbejde før han havde fået mad, men nægtede at spise ved tilbud herom, da han mente, at maden indeholdte medicin. Han var svært affektspændt og kastede sig ud af sengen, hvorefter han klagede over smerter, men nægtede at lade sig undersøge. Han var verbalt ubehagelig og blev tilbudt både beroligende og smertestillende medicin, men afslog. Videre slog han og sparkede ud, hvorfor det var nødvendig at fiksere ham samt give beroligende injektion med tvang, hvorefter han kortvarigt faldt til ro. Han kørte dog hurtigt op igen, var truende og anvendte ukvemsord mod personalet.

Den 28. juni 2007 blev der ordineret behandling med tablet Zyprexa 10 mg to gange dagligt. Den 2. juli 2007 blev udtalt aggressiv, højtråbende, udskældende og truende, hvorfor der blev givet beroligende injektion med tvang. To dage efter blev han igen vredladen og udskældende, og han ville under ingen omstændigheder tage sin medicin, ligesom han heller ikke spise. Han blev truende, slog ud og nappede efter personalet og sønderrev deres tøj. Der blev derfor givet beroligende medicin med tvang, og han blev fikseret.

Den 5. juli 2007 blev der truffet beslutning om tvangsmedicinering med Zyprexa 10 mg to gange dagligt uden opsættende virkning, da der havde været adskillige faresituationer, og da var forpint. Efter beslutningen om tvangsmedicinering modtog han først injektionsbehandling, der siden blev ændret til tabletbehandling. Der var i begyndelsen god effekt af behandlingen, men siden slog de psykotiske symptomer atter igennem, hvorfor overlægen besluttede at ansøge Det Psykiatriske Patientklagenævn om tilladelse til en øgning af dosis af tablet Zyprexa til 20 mg to gange dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om øgning af iværksat tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 8. august 2007 beslutningen om øgning af iværksat tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser afgørelsen af 8. august 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om øgning af iværksat tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

klagede skriftligt over, at det var besluttet at søge om at sætte dosis af tvangsbehandling med Zyprexa op til det dobbelt af den daværende dosis.

Det fremgår af overlægens erklæring af 31. juli 2007, at den igangværende tvangsmedicinering var med tablet Zyprexa 10 mg to gange dagligt, og at det var overlægens vurdering, at den antipsykotiske behandling som følge af s tilstand burde være Zyprexa 20 mg to gange dagligt.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har ved sin afgørelse af 8. august 2007 ikke taget stilling til beslutningen af 31. juli 2007 om øgning af iværksat tvangsmedicinering med tablet Zyprexa til 20 mg to gange dagligt

Det Psykiatriske Patientklagenævn har ved afgørelsen dog godkendt, at tvangsmedicineringen skete med injektion Zyprexa indtil 30 mg dagligt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal hertil bemærke, at producenten af Zyprexa har udsendt en advarsel om, at længere tids injektionsbehandling med Zyprexa er mistænkt for at medføre dødsfald, hvorfor injektionsbehandling kun er beregnet til kortvarig behandling. Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at der efter tre dage med injektionsbehandling bør skiftes til oral behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal videre bemærke, at der ikke i Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse eller i de øvrige akter foreligger en begrundelse for ændringen af tvangsmedicineringsformen fra tablet til injektionsbehandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal endvidere bemærke, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1496 af 14. december 2006 om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn § 14, stk. 2, at nævnet ved klage over beslutning om tvangsbehandling kan godkende eller tilsidesætte beslutningen. Dette gælder også, hvis klagen angår det præparat eller den dosering, der er angivet i beslutningen. Det Psykiatriske Patientklagenævn kan således ikke anvise et andet præparat eller dosering.

Det er på baggrund heraf Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ej heller kan anvise en anden dispensationsform end den af overlægen valgte.

Da det således ikke i tilstrækkelig grad fremgår af afgørelsen af 8. august 2007, at Det Psykiatriske Patientklagenævn tog stilling til beslutningen af 31. juli 2007 om øgning af iværksat tvangsbehandling af med tablet Zyprexa 20 mg to gange dagligt, hjemviser Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgørelsen til fornyet behandling.