Klage over manglende reaktion over for blødning hos ung kvinde, der spiser p-piller

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 25. oktober 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af den 26. oktober 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af den 6. november 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0867005

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 25. oktober 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af <****> den 26. oktober 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 6. november 2006 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 25. oktober 2006 kl. ca. 14 fik smerter i maven under en gåtur. Hun kontaktede lægevagten kl.19.55 og talte med vagtlæge A, som hun fortalte, at hun havde smerter i maven. Hun oplyste endvidere, at hun fik p-piller, og at hun samme dag havde fået menstruationsblødning, hvilket var en uge tidligere end forventet. Vagtlæge A gav rådgivning og orienterede om, hvad hun skulle observere.

Den følgende dag, den 26. oktober 2006, kontaktede sin egen læge, praktiserende læge B. Hun fortalte, at hun havde haft kraftige mavesmerter dagen forinden, og at der havde været frisk blødning en uge før tid. Derudover oplyste hun, at hun tog p-piller. Hun havde ikke feber, og hun oplyste, at hun var i bedring. Det blev aftalt, at der skulle ses an. Ved forværring ville læge B finde en tid samme dag til undersøgelse.

Den 26. oktober 2006 om eftermiddagen blev undersøgt i konsultationen hos læge B. Hun fandt, at hendes maveregion var blød, og der kunne høres normale tarmlyde. Den gynækologiske undersøgelse udløste ikke smerter, og hun vurderede, at det drejede sig om tarmluftproblemer.

havde selv udført flere graviditetstests, som var negative.

tog nogle dage senere på en ferie i udlandet. Her fik hun igen mavesmerter. Den 6. november 2006 kl. 01.52 dansk tid kontaktede hun lægevagten i Danmark og talte med vagtlæge C. Hun oplyste, at hun havde smerter nedadtil i maveregionen. Det blev aftalt, at der skulle ses an, og at hun eventuelt kunne søge gynækolog den følgende morgen.

Den 9. november 2006 fik igen mavesmerter og besvimede. Hun blev efterfølgende indlagt på et hospital i udlandet, hvor hun fik konstateret graviditet uden for livmoderen med et foster i højre æggeleder. Der var blødning i bughulen. Højre æggeleder med foster blev fjernet.


Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægerne.

Det er herved anført, at ikke blev rådgivet om, hvorledes hun skulle forholde sig efter at være besvimet gentagne gange.

2. At ikke modtog en tilstrækkelig behandling hos praktiserende læge B.

Det er herved anført, at praktiserende læge B ikke tog en urin- eller blodprøve med henblik på at konstatere en eventuel graviditet, da henvendte sig med stærke mavesmerter. Det er videre anført, at hun efterfølgende blev akut indlagt med en graviditet udenfor livmoderen og en sprungen æggeleder, samt at hun var i livsfare.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt


Vagtlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. oktober 2006 ved en telefonkonsultation.

Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. oktober 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge B havde tilbudt hende en graviditetstest.

Vagtlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. november 2006 ved en telefonkonsultation.

Begrundelse


Det fremgår af vagtlægejournalen den 25. oktober 2006, at telefonisk rettede henvendelse til vagtlæge A på grund af mavesmerter. Hun oplyste, at hun tog p-piller, samt at hun var begyndt at bløde en uge før forventet tid.

Ifølge vagtlæge As udtalelse af 24. marts 2007 betyder hans journalnotat ”Råd og obs”, at han havde spurgt ud om alarmsymptomer, samt givet hende vejledning med hensyn til videre forholdsregler. Ifølge udtalelsen blev han ikke oplyst om besvimelsestilfælde og ville i så fald have foranlediget en klinisk undersøgelse.

Det fremgår af journalen fra s egen læge den 26. oktober 2006, at hun henvendte sig telefonisk til læge B på grund af de kraftige mavesmerter, hun havde haft dagen forinden. Hun oplyste, at hun var begyndt at bløde en uge før tid, samt at hun var på p-piller. Hun havde ikke feber, og der var bedring fra dagen før. Det blev aftalt at se tiden an, men at hun kunne henvende sig igen ved forværring.

Ifølge journalen samme dag blev undersøgt af læge B, idet der fortsat var mavesmerter. Læge B foretog en gynækologisk undersøgelse, der ikke afslørede abnorme forhold, og hun fandt ingen ømhed i området. Hun vurderede, at der var tale om problemer med tarmluft.

Ifølge vagtlægejournalen den 6. november 2006 henvendte sig telefonisk til vagtlæge C, idet hun under et ophold i udlandet havde fået smerter nedadtil i maven. Han anbefalede, at hun eventuelt fik en gynækologisk undersøgelse den følgende morgen.

Det fremgår af journalen fra et hospital i udlandet, at efterfølgende blev opereret for graviditet uden for livmoderen. Graviditeten var omkring otte uger gammel.

Nævnet kan oplyse, at enhver læge vil være opmærksom på muligheden for graviditet uden for livmoderen ved pludseligt opståede mavesmerter hos en ung kvinde. Lette til moderate mavesmerter i forbindelse med uregelmæssig blødning er normalt forekommende hos en kvinde, der tager p-piller. Det vil i et sådant tilfælde sædvanligvis ikke give anledning til andet end vejledning og anmodning om henvendelse ved fortsatte eller forværrede smerter.

Ifølge klagen havde oplevet gentagne besvimelser, hvilket hun havde fortalt vagtlægerne.

Ifølge vagtlæge As udtalelse af 24. marts 2007, husker han ikke, at omtalte besvimelsestilfælde, og det fremgår ikke af vagtlægenotatet den 25. oktober 2006.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og vagtlæge A om hun havde omtalt besvimelsestilfælde. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at havde oplyst vagtlæge A om besvimelsestilfælde.

Det er på baggrund heraf nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge A gav råd og vejledning med hensyn til videre forholdsregler.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. oktober 2006.

Det er nævnets vurdering, at læge B foretog en relevant objektiv undersøgelse, da henvendte sig med generne den 26. oktober 2006, og at undersøgelsen ikke afslørede alarmerende forhold. Der blev ved konsultationen ikke foretaget graviditetstest.

Det fremgår af journalnotatet fra speciallægen i gynækologi den 17. november 2006, at selv havde foretaget flere graviditetstests med negativt resultat. Det er ikke til sagen oplyst, hvorvidt læge B var orienteret om de omtalte graviditetstests, og det er usikkert, hvornår foretog disse tests.

Det er nævnets vurdering, at en normal gynækologisk undersøgelse hos en ung kvinde, der tager p-piller, ikke nødvendigvis bør afstedkomme graviditetstest, men oplysningen om, at havde fået pludselige smerter og efterfølgende blødning, var så alarmerende, at det havde været hensigtsmæssigt, at den kliniske gynækologiske undersøgelse var blevet suppleret med en graviditetstest.

Nævnet kan oplyse, at p-piller er en meget sikker præventionsform, og graviditet trods p-pilleindtagelse ofte skyldes glemt eller ukorrekt indtagelse (eller opkastning).

Det er dog nævnets vurdering, at en oplysning om pludselige mavesmerter hos en yngre kvinde altid bør medføre mistanke om, at der kan være tale om en graviditet uden for livmoderen (ekstrauterin graviditet), også selvom oplyste om p-pilleindtagelse.

Det er derfor nævnets vurdering, at det ville have været hensigtsmæssigt, om læge B havde foreslået at få lavet en graviditetstest for at sikre mod, at dette ikke var årsagen til hendes tilstand.

Nævnet kan oplyse, at en graviditetstest ikke med sikkerhed ville have kunnet afgøre spørgsmålet, men den vil dog i de fleste tilfælde af graviditet være positiv ret tidligt, og den kunne således have medvirket til en afklaring.

Det er nævnets vurdering, at læge Bs undersøgelse og vurdering ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. oktober 2006. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om hun havde foreslået hende at få taget en graviditetstest.

Ifølge vagtlægejournalen den 6. november 2006, altså 11 dage efter første symptom, rettede telefonisk henvendelse til lægevagten fra udlandet.

Det er nævnets vurdering, at vagtlæge C måtte forvente, at en patient, som ringer fra udlandet, primært søger et godt råd, og det er derfor nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at han gav råd om at søge gynækologisk assistance den følgende dag.

Nævnet kan oplyse, at graviditet uden for livmoderen over kort tid kan udvikle sig til akut livstruende sygdom som følge af voldsom blødning. Et forløb som det beskrevne, der strækker sig over 11 dage, er om ikke sjældent, så dog ikke almindeligt.

Nævnet finder denne baggrund, at vagtlæge C har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. november 2006.