Klage over lægens tilsidesættelse af handlepligt i anledning af alvorlige bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 3. februar 2007, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb

havde gigt og gik til behandling på reumatologisk afdeling, . Hun havde gennem 3-4 måneder været i behandling med Methotrexat, som blandt andet anvendes til behandling af svær leddegigt. Hun fik normalt behandling om torsdagen, og hun havde efterfølgende svære bivirkninger resten af torsdagen, som dog normalt var aftagende hen over fredagen og lørdagen.

I starten af februar 2007 fik som vanligt behandling med Methotrexat. Hun blev imidlertid ved med at have det dårligt, hvorfor hun kontaktede vagtlægen telefonisk lørdag den 3. februar 2007. Hun talte med vagtlæge , som anbefalede hende at kontakte en læge på reumatologisk afdeling, . Ifølge gjorde hun læge opmærksom på, at reumatologisk afdeling havde lukket i weekenden, men lægen tilbød fortsat ikke nogen konsultation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af lægevagten.

Det er herved anført, at , efter at have indtaget sin gigtmedicin, oplevede, at hun blev utilpas. Dette blev hun normalt ikke, og hun kontaktede derfor vagtlægen for at få hjælp. Vagtlægen instruerede hende i at henvende sig til reumatologisk afdeling, , men da der var lukket i weekenden, kunne dette ikke lade sig gøre. Det er endvidere anført, at det var sundhedsfagligt uforsvarligt, at vagtlægen ikke ønskede at hjælpe hende.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 3. februar 2007.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægejournalen den 3. februar 2007, at læge fik oplyst, at gennem 3-4 måneder var blevet behandlet med Methotrexat på reumatologisk afdeling, , for rheumatoid arthrit (leddegigt), og at hun havde bivirkninger af medicinen.

Af læge s udtalelse til sagen fremgår det endvidere, at det tillige blev oplyst, at bivirkningerne varede længere end normalt.

Nævnet kan oplyse, at de almindeligste bivirkninger er mundbetændelse, kvalme og muskelsmerter. Der kan endvidere forekomme lungesymptomer.

Det fremgår videre af journalen, at læge henviste til at kontakte reumatologisk afdeling, .

Af læge s udtalelse til sagen fremgår det, at han ikke mente, at det var en sag for lægevagten.

Nævnet kan oplyse, at lægevagten er en lægevisiteret vagtordning, som dækker tidsrummet udenfor egen læges åbningstid, og skal behandle akut opståede sygdomstilfælde eller forværring af kroniske sygdomstilstande. Leddegigt (arthritis rheumatoides) er en kronisk lidelse, som sjældent kan kureres, men kan behandles med forskellige typer stærk medicin og ofte kræver langvarig behandling på specialistniveau.

Det er nævntes vurdering, at såfremt den vagthavende læge føler behov for anden speciallægebistand for at kunne behandle patienten, så må lægen kontakte det relevante speciale og eventuelt efter telefonisk aftale, henvise patienten.

Det er således nævnets vurdering, at læge burde have uddybet s klager over bivirkninger, og i det omfang han mente, at symptomerne skulle vurderes af en speciallæge i rheumatologi, burde han selv have kontaktet den vagthavende speciallæge og sikret sig, at kunne få kontakt. Det er på den baggrund nævnets vurdering, at læge s visitation ikke levede op til almindelig anerkendt faglig standard, idet han henviste til at kontakte reumatologisk afdeling, , på en dag, hvor hun vidste, at det ikke var muligt at få kontakt til en læge på ambulatoriet.

Det er endvidere nævnets vurdering, at læge burde have opfordret hende til igen at kontakte lægevagten, hvis hun ikke kunne få fat på en læge på .

Det er endelig nævnets vurdering, at læge ikke behøvede at tilbyde en konsultation.

På den baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. februar 2007.