Klage over afslag på aktindsigt, herunder over manglende klagevejledning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge <****> for hans håndtering den 1., 15. og 27. april 2007 af <****> og <****>s anmodning om aktindsigt i deres søns, <****>s journal, jf. sundhedsloven § 37, stk. 2, jf. stk. 1.

Hændelsesforløb
Ved brev af 1. april 2007 bad og om aktindsigt i alle sagens dokumenter i deres søns, , journal på psykiatrisk afdeling, .

Ved brev af 12. april 2007 afslog ledende overlæge anmodningen med henvisning til, at ikke ønskede, at forældrene fik udleveret journalmaterialet.

Ved brev af 15. april 2007 genfremsatte og deres anmodning om aktindsigt med henvisning til, at de som forældremyndighedsindehavere havde krav på aktindsigt.

Ved brev af 19. april 2007 afslog ledende overlæge igen anmodningen om aktindsigt med henvisning til, at en ung mellem 15 og 17 år kan modsætte sig, at forældrene får aktindsigt i den unges journal. modsatte sig fortsat, at forældrene fik aktindsigt.

Ved brev af 27. april 2007 fremsatte advokat på ny anmodningen om aktindsigt på vegne af og . Ledende overlæge afslog denne anmodning ved brev af 27. april 2007.

Ved brev af 30. april 2007 klagede advokat til Patientklagenævnet over ledende overlæge s afslag til og på aktindsigt i s journal.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At overlæge , psykiatrisk afdeling, , ikke har givet og aktindsigt i deres søns, , journal.

Det er herved anført, at og fremsatte begæring om aktindsigt i deres søns, , journal den 1., 15. og 27. april 2007, og at overlæge afslog anmodningerne den 12., 19. og 27. april 2007 med henvisning til, at ikke ønskede, at hans forældre fik udleveret journalen. Det er videre anført, at der ikke blev givet klagevejledning de to første gange.

Nævnets afgørelse af klagen
Ledende overlæge har ikke overtrådt sundhedslovens § 37, stk. 2, jf. stk. 1, ved sin håndtering af anmodningerne fremsat den 1., 15. og 27. april 2007 af og om aktindsigt i s journal. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om ledende overlæge havde givet klagevejledning i forbindelse med de to første afslag.

Begrundelse
Det fremgår af udtalelse til sagen fra ledende overlæge , at startede sit behandlingsforløb på psykiatrisk afdeling, , i slutningen af 2002 på grund af selvmordstanker. Der blev iværksat behandling med medikamentel antidepressiv terapi og familiesamtaler koordineret med netværksmøder. I 2004 blev på grund af sin alder overført til behandling på psykiatrisk afdeling. Behandlingen foregik som ambulant samtale samt indlæggelser.

s forældre var involverede i behandlingsforløbet frem til den 18. november 2005, men i januar 2006 blev kontakten mellem og forældrene afbrudt på forældrenes foranledning. prøvede at genetablere kontakten, men frem til april 2007 var der ingen direkte henvendelser fra forældrene til eller til ledende overlæge .

Endelig fremgår det af udtalelsen, at ledende overlæge den 4. april 2007 kontaktede , som den 10. april 2007 meddelte, at han ikke ønskede, at hans forældre fik udleveret journalmateriale.

Patientklagenævnet kan oplyse, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2.

Det fremgår af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger, at børn, der er fyldt 15 år, efter lovens § 8, stk. 3, har et selvstændigt krav på aktindsigt efter reglerne herom i lovens kapitel 4. Forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år, vil ligeledes have krav på aktindsigt efter loven. I særlige tilfælde vil aktindsigt til forældremyndighedens indehaver dog helt eller delvist kunne nægtes, jf. vejledningens punkt 8.

Det fremgår videre af vejledningen, at aktindsigt vil kunne nægtes over for forældremyndighedens indehaver under omstændigheder, hvor forældrenes interesse i aktindsigt bør vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis journalen indeholder oplysninger om anvendelse af prævention, om abortindgreb eller om behandling for kønssygdomme, som er sket uden forældrenes vidende. Også i forbindelse med psykolog- eller psykiaterundersøgelser af en mindreårig kan der forekomme tilfælde, hvor forældrene bør nægtes aktindsigt i oplysninger, som den mindreårige er fremkommet med.

Nævnet kan endvidere oplyse, at sundhedslovens regler indskrænker forældremyndighedens indehavers kompetence til at træffe afgørelse på den unges vegne for så vidt angår sygdomsbehandling. Når den unge er fyldt 15 år, træffer den unge selv beslutning om sygdomsbehandling, selvom den unge er mindreårig og dermed undergivet forældremyndighed. Når den unge er mellem 15 og 18 år, tilkommer kompetencen til at samtykke i sygdomsbehandling således ikke længere forældremyndighedens indehaver. Forældremyndighedens indehaver er imidlertid ikke afskåret fra at påvirke den unges beslutning. Forældremyndighedens indehaver har nemlig ret til at få information i samme omfang som den unge og til at blive inddraget i den unges stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger mv., at omfanget af informationen til forældremyndighedens indehaver kan begrænses i lyset af behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, patientens alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelse af forældrenes omsorgspligt.

Det er nævnets opfattelse, at på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningerne om aktindsigt i hans journal var tæt på at være 18 år gammel, og at han ikke længere boede sammen med sine forældre, og , da de anmodede om aktindsigt i hans journal.

Det er videre nævnets opfattelse, at efter betænkningstid meddelte ledende overlæge , at han ikke ønskede, at hans forældre fik udleveret journalmateriale.

Nævnet finder ud fra en konkret vurdering af ovenstående, at hensynet til s ønske om, at hans forældre ikke måtte få aktindsigt i hans journal, vejer tungere end og s ret til at se s journal i lyset af deres omsorgspligt. Nævnet har herved lagt vægt på, at hensynet til forældrenes varetagelse af deres omsorgspligt findes at være begrænset, da ikke boede hjemme, da han ikke havde kontakt til sine forældre, og da han på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningerne om aktindsigt næsten var fyldt 18 år og dermed næsten var myndig.

Nævnet kan videre oplyse, at det desuden fremgår af punkt 8 i vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger, at et afslag på aktindsigt skal ledsages af en begrundelse samt klagevejledning. Dette fremgår dog ikke direkte af sundhedsloven.

På den baggrund finder nævnet, at ledende overlæge ikke har overtrådt sundhedslovens § 37, stk. 2, jf. stk. 1, ved sin håndtering af og s anmodninger om fuld aktindsigt i s journal fra psykiatrisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om ledende overlæge havde givet klagevejledning, da han den 12. og 19. april 2007 afslog anmodningerne om aktindsigt.