Klage over, at graviditetstest blev overset ved iværksættelse af behandling med Roaccuton

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i hudsygdomme <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 10. til den 26. januar 2007 i sin klinik, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb

var af sin praktiserende læge blevet henvist til speciallæge i hudsygdomme på grund af akne i ansigtet.

Speciallægen anbefalede behandling med præparatet Roaccutan. Idet dette præparat ikke bør anvendes under graviditeter, fik foretaget en blodprøve blandt andet med henblik på at konstatere, om hun var gravid. Graviditetstesten var positiv. Dette opdagede speciallægen imidlertid ikke, og hun satte derfor i behandling med Roaccutan.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At blev sat i behandling med Roaccutan mod uren hud, selvom hun var gravid.

Det er herved anført, at fik foretaget en graviditetstest, allerede inden hun påbegyndte behandling med Roacutan, idet det var meget vigtigt, at hun ikke var gravid, når hun fik det pågældende præparat. Videre er det anført, at resultatet blev sendt til speciallæge , som fortalte, at prøven var negativ, men at efterfølgende fik oplyst fra sin praktiserende læge, at prøven var positiv, og at hun således var gravid, da hun påbegyndte behandlingen med Roacutan.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 10. til den 26. januar 2007 i sin klinik.

Begrundelse

Den 2. januar 2006 fremgår det af journalen fra speciallæge i hudsygdomme , at havde lidt af akne i ansigtet siden 14 års alderen, og at hun ikke havde haft effekt af de hidtidige behandlinger imod dette.

Det fremgår desuden, at netop havde fået konstateret sygdommen polycystisk ovarie-syndrom.

Patientklagenævnet kan oplyse, at polysystisk ovarie-syndrom er karakteriseret ved, at der findes mange små blærer på æggestokkene, hormonforandringer, øget behåring af mandlig karakter og menstruationslignende blødning uden forudgående ægløsning. Sygdommen medfører desuden ufrivillig barnløshed.

Den 2. januar 2006 fremgår det videre af journalen, at speciallæge fandt indikation for behandling med Roaccutane. Hun informerede om behandlingen mundtligt samt udleverede skriftlig information om behandlingen. Hun ordinerede desuden blodprøver samt fornyet konsultation efter 2 uger.

Af det skriftlige informationsmateriale, som fik udleveret, fremgår det, at præparatet Roaccutane kan give fosterskader, og at det derfor er vigtigt ikke at blive gravid under behandlingen og de første 4 uger efter behandlingens ophør.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at speciallæge s undersøgelse af den 2. januar 2007 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er videre nævnets vurdering, at det var relevant, at speciallægen ordinerede blodprøver med henblik på at konstatere, hvorvidt var gravid, inden der blev iværksat behandling med Roaccutane.

Den 10. januar 2007 fremgår det af journalen, at var motiveret for at begynde behandling med Roaccutane. Speciallæge orienterede hende om behandlingen og ordinerede behandling med 40 mg Roaccutane dagligt. Hun ordinerede desuden fornyede blodprøver samt gav en ny tid efter en måned.

Den 26. januar 2006 fremgår det af journalen, at blodprøverne havde vist, at HCG var væsentligt forhøjet.

Patientklagenævnet kan oplyse, at et forhøjet HCG er tegn på graviditet.

Det fremgår desuden af journalen den 26. januar 2007, at speciallæge ringede til for at oplyse hende om den mulige graviditet. mente ikke, at hun var gravid, da hun ikke havde haft menstruation de seneste 6 måneder på grund af, at hun havde polysystisk ovarie-syndrom. Speciallægen orienterede desuden om, at hun havde kontaktet hendes praktiserende læge med henblik på at få foretaget en graviditetstest.

Det fremgår videre af journalen, at speciallæge anbefalede at få foretaget en abort, fordi der var stor risiko for fosterskader, hvis graviditeten blev gennemført. Speciallægen beklagede desuden, at hun ikke tidligere havde set i blodprøverne, at var gravid, ligesom hun anbefalede at ophøre med behandlingen med Roaccutane.

Det fremgår af udtalelsen fra speciallæge , at der i hendes klinik er en procedure, hvor både hun og hendes sekretær ser blodprøvesvarene igennem, men at det var hendes ansvar, at s positive graviditetstest ikke blev opdaget, inden der blev iværksat behandling med Roaccutane.

Det fremgår videre af udtalelsen, at hun anbefalede at fik foretaget en abort, fordi det i henhold til gældende retningslinier er noget, hun bør anbefale i forbindelse med behandling med Roaccutane.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det var korrekt at tilråde abort efter behandling med Roaccutane under en graviditet på grund af de fosterskader, der kan være forbundet med behandlingen med dette præparat.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at speciallæge burde have sikret sig, at blodprøvesvarene ikke viste tegn på graviditet, inden der blev iværksat behandling med Roaccutane. Idet blodprøvesvarene netop viste tegn på graviditet, er det nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallægen ordinerede behandling med Roaccutane.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 10. til den 26. januar 2007.