Klage over for sen operation efter at der på sygehuset var fundet indikation for operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af i perioden fra den 13. november 2006 til den 5. januar 2007 på øjenafdelingen, , jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0867623

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2008

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. november 2006 til den 5. januar 2007 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


blev henvist akut af en privatpraktiserende speciallæge i øjensygdomme den 13. november 2006 på mistanke om nethindeløsning på højre øje efter cirka 2 ugers symptomer med synsnedsættelse. blev undersøgt ambulant, og konklusionen var, at der var indikation for højresidig amotiooperation. På grund af udbredelsen måtte anlæggelse af et bånd overvejes, og man kunne muligvis ikke komme uden om at fjerne linsen også. I så fald kunne båndet erstattes af en fjernelse af nethinden. s tilfælde blev indstillet til konference med overlæge med henblik på operation.

Den 5. januar 2007 rykkede den privatpraktiserende speciallæge i øjensygdomme for en operationstid på s vegne. blev indlagt til forberedelse til operation den 11. januar og opereret den 15. januar 2007.

Efterfølgende udviklede komplikationer i form af postoperativ blødning og grå stær, der gav anledning til, at synet ikke blev bedre efter operationen.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at det var sundhedsmæssigt uforsvarligt, at der gik så lang tid fra diagnosen blev stillet, til behandlingen blev påbegyndt. Der er videre anført, at s øje er blevet blindt som følge af for sen behandling. Det er endelig anført, at ikke fik tilstrækkelig information om sin tilstand.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 13. november 2006 til den 5. januar 2007 på øjenafdelingen, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 13. november 2006, at blev undersøgt af en afdelingslæge. Han fandt en afløst nethinde, som var tilliggende opadtil indenfor karbuerne med centrum afløst, men dog med en synsstyrke på 0,16. Han fandt indikation for operation og skitserede en operationsplan. Denne skulle den følgende dag konfereres med overlæge , som havde ansvaret for afdelingens operative ressourcer til behandling af nethindeløsning.

Det er nævnets opfattelse, at det var korrekt, at der forelå indikation for at tilbyde operation.

Det fremgår af journalen den 5. januar 2007, at s egen øjenlæge ringede og rykkede for en operationstid.

Det fremgår af journalen den 11. januar 2007, at blevet indlagt med henblik på operation, og at operationen fandt sted den 15. januar 2007.

Det fremgår af afdelingens normale forløbsbeskrivelse ved nethindeløsning (amotio retinae), at operationen udføres inden for få dage fra henvisning (1-2 dage ved tilliggende centrum, ellers indenfor en uge).

I udtalelser til sagen fra den ledende overlæge og fra overlæge fremgår det, at man på grund af et stigende henvisningspres fra akutte patienter havde ladet en supplerende instruks træde i kraft, hvor det var en af afdelingens kirurger, der i hvert enkelt tilfælde vurderede den fagligt forsvarlige ventetid inden operationen.

Det fremgår videre af udtalelse til sagen fra overlæge , der var ansvarlig for visitationen til operation, at har modtaget korrekt og standardmæssig behandling for sin højresidige nethindeløsning. Operationen for den omfattende nethindeløsning har i henhold til almindelige retningslinier ikke kunne betragtes som værende akut, og der findes i relation til mulige optimale operationstidspunkt ingen omfattende og evidensbaserede data.

Det er nævnets opfattelse, at der forløb 63 dage fra, at der blev fundet indikation for at operere , og til, at hun blev opereret for sin nethindeløsning.

Det er nævnets vurdering, at en sådan forsinkelse kun kan forsvares i tilfælde, hvor det alligevel ikke vil være muligt at redde patientens syn, og hvor tidsfaktoren derfor må anses for at være uden betydning. Overlæge beskriver i sin udtalelse s nethindeløsning som værende næsten total medinddragende centrum, og denne del af beskrivelsen er korrekt. Men komplikationen proliferativ vitreo-retinopati (PVR grad C), som meget stærkt forringer prognosen, kan ikke siges at have været til stede ved diagnosetidspunktet. Det burde i så fald efter nævnets vurdering have fremgået tydeligt af journalen. Den svære grad af PVR blev først konstateret på operationsdagen.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge ikke selv undersøgte , da det ikke fremgår af sagsakterne. Der er heller ikke noget i sagsakterne, der dokumenterer den faktiske visitation eller opskrivning af på afdelingens venteliste.

Dette kan efter nævnets vurdering kun tolkes som et fagligt svigt i visitationen. Ansvaret for dette må placeres hos overlæge i hans egenskab af visiterende overlæge. Afdelingsledelsen har redegjort for den interne visitationsinstruks suppleret med en ekstraordinær i efteråret 2006. Det er ikke godtgjort, at denne instruks blev fulgt.

Nævnet kan oplyse, at cirka 1 ud af 10.000 danskere får nethindeløsning i løbet af et år. Nærsynede har en højere risiko end andre. Forinden nethindeløsningen sker der ofte et sammenfald af glaslegemet, hvilket resulterer i et træk på nethinden, så patienten ser lysglimt. I en del tilfælde kan man føre sygdommens opståen tilbage til en traumatisk hændelse (slag mod øjeæblet). Som regel opstår der et hul, som giver patienten en oplevelse af en myggesværm eller noget spindelvæv i synsfeltet, idet der frigøres pigmenterede partikler ud i glaslegemet. Efterfølgende samler der sig væske under nethinden, som får den til at løsne sig fra periferien ind mod centrum. Dette kan man forebygge ved laserbehandling omkring hullet, inden der opstår egentlig nethindeløsning.

Nævnet kan videre oplyse, at når nethindeløsning er udviklet over et vist område af øjets indre, er der altid synsfeltudfald. Hvis centrum af nethinden (macula) bliver afløst, inden man kommer til operation, er muligheden for at genskabe normalt syn meget ringe. Chancen for en vellykket operation aftager også hastigt med nethindeløsningens varighed. Tidlig operation, hvilket vil sige indenfor et par uger, er langt mere gunstig end senere i forløbet. Det optimale tidspunkt for operation er der ingen videnskabelig evidens for. Nethindeløsning anses i alle tilfælde for at være en akut synstruende tilstand, som kræver vurdering af en nethindekirurg snarest muligt og planlægning af operation afpasset efter tilstanden og de forhåndenværende ressourcer.

Endelig kan nævnets oplyse, at afløsning af den gule plet (macula lutea) ved nethindeløsning markant forringer prognosen for genskabelse af synet ved operation. Det er imidlertid alle nethindekirurgers erfaring, at det ikke er underordnet, hvor længe den gule plet er afløst, før den bliver bragt på plads.

Det er herefter nævnets opfattelse, at en afløst macula med et syn på 0,16 bør have en betydeligt bedre chance for at genvinde noget af sin funktion, end når synet er reduceret til opfattelse af håndbevægelser. Det er herefter rimeligt sandsynligt, at ville have opnået et bedre resultat på sit højre øje ved en tidligere indsat behandling.

Der henvises fra afdelingsledelsens side til et notat fra en arbejdsgruppe under Dansk Oftalmologisk Selskab.

Nævnet kan oplyse, at denne arbejdsgruppe i sin tid blev nedsat for at tilvejebringe en national konsensus om timingen af operation af nyopstået nethindeløsning. Notatet cirkulerede på det tidspunkt som et udkast til en evidensbaseret vejledning i sondring mellem akut og ikke-akut behandlingskrævende nethindeløsning.

Efter nævnets opfattelse indeholder notatet ingen rekommandationer vedrørende udskydelse af elektiv kirurgi. Kun vedrørende nethindeløsninger, som på diagnosetidspunktet har bestået i længere tid, anføres, at disse kan planlægges til operation indenfor uger. Hvor mange uger, der må gå, specificeres ikke, og notatets udsagn kan således dårligt tjene til støtte for den lange forsinkelse blev genstand for.

Nævnet finder således, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 13. november 2006 til den 5. januar 2007 på øjenafdelingen, .