Klage over for tidlig udskrivelse af patient

Hændelsesforløb Den 28. januar 2006 var <****> faldet og havde pådraget sig et brud på venstre hofte...

Hændelsesforløb

Den 28. januar 2006 var faldet og havde pådraget sig et brud på venstre hofte, som han blev opereret for dagen efter på ortopædkirurgisk afdeling, sygehus Y.

Den 7. februar blev overflyttet til urologisk afdeling, sygehus X, idet undersøgelser havde givet mistanke om prostatakræft med metastaser til skelettet. Dette blev kort efter overflytningen bekræftet.

Ved overflytningen til urologisk afdeling var præget af generel svækkelse, dårlig appetit og vægttab, bundet til sengen og i smertestillende behandling.

Under indlæggelsen sløjede af, og den 22. februar 2006 blev det efter hans ønske ved et møde med de pårørende besluttet, at aktiv behandling skulle indstilles.

Den 7. marts 2006 blev udskrevet til en aflastningsplads på et plejehjem. Han afgik ved døden kort efter ankomsten til plejehjemmet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i marts 2006 på urologisk afdeling på sygehus X.

Det er herved anført, at en konstateret svampeinfektion i spiserøret ikke blev behandlet, og at
ikke blev tilstrækkelig smertedækket, herunder ikke fik påsat et smerteplaster.

2. At ikke modtog en korrekt pleje på urologisk afdeling på sygehus X, til trods for, at han var syg.

3. At det ikke var korrekt at udskrive i marts 2006 til et plejehjem.

Det er herved anført, at var for dårlig til at blive udskrevet, og at han døde 20 minutter efter, at han ankom til plejehjemmet.

Nævnets afgørelse af 1, 2. og 3. klagepunkt

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 på urologisk afdeling, sygehus X, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

De sygeplejersker, der var involveret i plejen af i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 på urologisk afdeling, sygehus X, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

De social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen af i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 på urologisk afdeling, sygehus X, har handlet fagligt korrekt.

Begrundelse

Nævnet har ved sin oplysning af sagen bemærket, at det behandlingsforløb, der er klaget over, strakte sig fra den 7. februar til den 7. marts 2006, og ikke som det fremgår af klagen i marts 2006. Nævnet tager derfor ved sin afgørelse stilling til behandlingen i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 7. februar 2006, at reservelæge A modtog ved overflyttelsen til urologisk afdeling, sygehus X. Videre fremgår det, at sandsynligvis led af prostatakræft, der havde spredt sig til skelettet, og reservelæge A fandt ham præget af generel svækkelse, dårlig appetit, vægttab og bundet til sengen. gav udtryk for smerter. Mod smerter blev behandlet med injektable (i.v) morfin 0,25 ml ved behov (p.n), tabletter Oxynorm 5 mg ved behov, maksimalt 6 gange i døgnet, plaster Durogesic med dosis 25 mikrogram pr. time skiftet hver 3. dag, tabletter Tradolan 100 mg x 4 dagligt samt tabletter Panodil Retard 1 g x 3 dagligt.

Videre fremgår det af journalen den 7. februar 2006, at reservelæge A videreførte den smertestillende behandling, dog standsede hun p.n. ordinationen på morfin. Da reservelæge A ifølge journalen fandt dehydreret, ordinerede hun væsketerapi med 2 liter i døgnet.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A den 7. februar 2006 foretog en relevant vurdering af s tilstand, samt at hun grundigt optog hans sygehistorie (amnese).

Det fremgår af journalen den 8. februar 2006, at 1. reservelæge B undersøgte ved stuegang. Videre fremgår det, at 1. reservelæge B på baggrund af sin undersøgelse af prostata med finger i endetarmen (expl. rect.), og ud fra foreliggende undersøgelsesresultater i form af blodprøver (PSA) og isotopundersøgelse af knoglesystemet (knogleskintigrafi) konkluderede, at det var overvejende sandsynligt, at havde prostatacancer og iværksatte derfor behandling heraf med præparaterne injektabel Zoladex 10,8 mg i maven (abdomen) og tableter Casodex 50 mg dagligt i 30 dage. Endvidere ordinerede han udtagning af vævsprøver fra prostata til endelig verifikation og tog kontakt til ortopædkirurgisk afdeling med henblik på mobilisering af .

Det er nævnets opfattelse, at det på baggrund af de foreliggende undersøgelser af var relevant, at 1. reservelæge B den 8. februar 2006 ordinerede behandling med Zoladex og Cadodex, samt at han ordinerede udtagning af vævsprøver og mobilisering om muligt.

Den 9. februar 2006 fremgår det af journalen, at overlæge C tilså , og at han i den forbindelse talte med s hustru, der oplyste, at var sløjet meget af de sidste måneder og stort set ikke havde indtaget væske eller føde. Videre fremgår det, at overlæge C besluttede, at man skulle prøve om medicinsk behandling inklusive væske- og ernæringsbehandling kunne bedre almentilstanden.

Det fremgår af journalen den 10. februar 2006, at der var tilsyn fra geriatrisk afdeling, som foreslog at sætte dosis af det smertestillende præparat Tradolan ned, da det sandsynligvis bidrog til, at var konfus, og da ikke havde aktuelle smerteklager. Desuden foreslog lægen fra geriatrisk afdeling, at blev overflyttet til ortopædkirurgisk afdeling med henblik på genoptræning.

Af journalen den 10. februar 2006 fremgår det, 1. reservelæge B tilså ved stuegang, og at han nedsatte dosis af Tradolan.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at 1. reservelæge B den 10. februar 2006 nedsatte dosis af Tradolan i henhold til anbefalingerne ved det geriatriske tilsyn, idet ikke havde smerteklager, og da han var konfus, hvilket formentligt blandt andet skyldtes den høje dosis Tradolan.

Senere den 10. februar 2006 udtog overlæge C ifølge journalen vævsprøver fra prostata under ultralydvejledning (TRUS biopsi af prostata).

1. reservelæge J tilså ifølge journalen den 11. februar 2006, hvor han fandt, at havde svampeinfektion i munden, hvorfor han ordinerede behandling med præparatet Diflucan tabletter.

Nævnet kan oplyse, at Diflucan er et almindeligt anvendt præparat til behandling af svampeinfektioner.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at 1. reservelæge J iværksatte behandling med Diflucan tabletter til behandling af s svampeinfektion.

Den 12. februar 2006 tilså reservelæge A , og det fremgår af journalen, at hans mund var begyndt at blive bedre med hensyn til svamp, men da afviste at indtage medicin, ændrede behandlingen for svamp fra tabletter til indsprøjtning. Desuden blev ifølge journalen undersøgt på grund af observeret rødme og hævelse af højre underben, og reservelæge A ordinerede derfor undersøgelser på mistanke om blodprop i benet (DVT).

Det fremgår af journalen den 13, 14. og 15. februar 2006, at reservelæge D tilså , der ingen smerteklager havde, og at det blev planlagt, at skulle udskrives til plejehjem. drak fortsat sparsomt, og væskebehandlingen blev derfor opretholdt.

Det fremgår af sygeplejejournalen i perioden fra den 12. til den 15. februar 2006, at på forespørgsel sagde, at han ikke havde behov for smertestillende, og at han i øvrigt afviste at indtage medicin, mad og drikke. Endvidere fremgår det, at han reagerede og svarede relevant, samt at han var rolig og afslappet.

Den 13. februar 2006 er det anført i sygeplejejournalen, at havde sovet roligt uden smertestillende medicin, og den 14. og den 15. februar 2006 var det anført, at så ud til at have smerter ved synkning, men at han oplyste, at det havde han ikke.

Den 16. og 17. februar 2006 fremgår det af journalen, at reservelæge E tilså , og at han herved bemærkede, at s mundsvamp var blevet betydeligt bedre, og at han nu kunne synke, hvorfor behandlingen heraf blev ændret fra indsprøjtninger (i.v.) til tabletter.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge E ændrede behandlingen mod svamp fra i.v. behandling til tabletbehandling, idet ifølge journalen var i stand til at synke tabletter.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 16. og 17. februar 2006, at havde været oppe at stå og havde siddet i en stol, samt at han ikke havde haft klager i den forbindelse.

Den 22. februar 2006 blev der afholdt et møde med s familie om s tilstand med henblik på at lægge fremtidsplaner, hvor 1. reservelæge F deltog. Videre fremgår det, at man kun kunne tilbyde palliativ behandling i form af smertestillende behandling og pleje, og at familien var interesseret i et behandlingsniveau uden livsforlængende tiltag.

1. reservelæge F besluttede herefter ifølge journalen den 22. februar 2006, at der ikke fremover skulle gives væske i blodåren eller tages blodprøver.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant, at 1. reservelæge F standsede behandlingen med væske, idet ikke ønskede at indtage medicin, mad eller drikke, og da familien var indstillet på et behandlingsniveau uden livsforlængende tiltag.

På baggrund af en samlet vurdering af journalen, er det nævnets opfattelse, at de involverede læger relevant ordinerede behandling for svamp, da det blev konstateret, at havde svamp i munden, samt at der ved stuegang løbende blev taget stilling til udviklingen i tilstanden.

Det er ligeledes nævnets opfattelse, at der ved den daglige stuegang i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 blev foretaget vurdering af, hvorvidt var tilstrækkeligt smertedækket.

Nævnet har herved lagt vægt på, at flere gange på forespørgsel benægtede at have smerter.

Samlet finder nævnet herefter, at de læger, der var involveret i behandlingen af på urologisk afdeling, sygehus X, i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af klagen, at ikke modtog en tilstrækkelig pleje under indlæggelsen.

Det fremgår af plejejournalen i perioden fra den 8. februar til den 7. marts 2006, at plejepersonalet observerede, hvad indtog af føde og væske, samt hvad han udskilte. Endvidere fremgår det, at plejepersonalet flere gange spurgte , om han havde smerter, hvilket han benægtede.

Af plejejournalen den 8., 11., 12., 21. og 27., februar 2006 fremgår det, at ikke ønskede at få ernæring. Det fremgår ligeledes den 11., 20., 21. og 25. februar 2006, at nægtede at tage medicin.

Vedrørende mundpleje fremgår det af plejejournalen, at plejepersonalet i perioden fra den 11. februar til den 6. marts 2006 dagligt observerede tilstanden i munden, og at der blev foretaget mundpleje de dage, hvor ville tillade dette.

Yderligere fremgår det, at plejepersonalet observerede for tryksår, og forsøgte aflastning, såfremt der var behov herfor.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent Gs udtalelse til sagen, at hun opfattede som meget konsekvent og sikker i sine holdninger, og at han således mente det, når han sagde, at han ikke havde smerter, og når han sagde nej til mundpleje, mad og drikke.

Social- og sundhedsassistent G har udtalt til sagen, at hun er fagligt vidende om, at mundpleje er vigtigt, men at hun ikke ville tvinge til mundpleje, når han markerede med hånden for munden, at han ikke ønskede plejen udført.

På baggrund af en samlet vurdering af sygeplejejournalen og udtalelserne i sagen, er det nævnets opfattelse, at plejepersonalet udførte relevant pleje af i det omfang, han tillod dette.

Nævnet kan oplyse, at det følger af principperne i lov om patienters retsstilling (nu sundhedsloven), at en patient har selvbestemmelsesret, hvilket betyder, at såfremt en patient som i s tilfælde nægter at spise, drikke, tage medicin eller få foretaget mundpleje, skal de involverede sundhedspersoner respektere dette.

Sundhedspersonerne skal i tilfælde af, at patienten ikke ønsker en behandling, tilbyde behandlingen igen senere og forklare, hvorfor man ønsker at udføre behandlingen.

På baggrund af plejejournalen er det nævnets opfattelse, at når afviste at modtage medicin, ernæring eller mundpleje, tilbød plejepersonalet ham dette igen på et senere tidspunkt.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at plejepersonalet relevant drøftede s tilstand herunder væskebehov, smertedækning, mundpleje, tryksårsrisiko og mobilisering med de for behandlingen ansvarlige læger.

Nævnet finder herefter, at de sygeplejersker, der var involveret i plejen af på urologisk afdeling, sygehus X, i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder ligeledes, at de social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen af på urologisk afdeling, sygehus X, i perioden fra den 7. februar til den 7. marts 2006, handlede fagligt korrekt.

Det fremgår af klagen, at ikke burde have været udskrevet til et plejehjem den 7. marts 2006, idet han var for syg til at kunne klare dette.

Det fremgår af journalen 28. februar 2006, at aktiv behandling stort set var ophørt, og at man planlagde udskrivning af til aflastningsplads.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 3. marts 2006, at plejepersonalet var i kontakt med hjemmeplejen om muligheden for en aflastningsplads i den følgende uge.

Den 6. marts 2006 fremgår det af journalen, at overlæge C tilså , og fandt, at han var sløjet af, og at det derfor måske ikke var realistisk at udskrive ham til en aflastningsplads. Videre fremgår det, at var tilfredsstillende smertebehandlet, og at der ikke var indikation for aktiv terapi.

Af sygeplejejournalen den 6. marts 2006 fremgår det, at der var en aflastningsplads fri dagen efter, og at s hustru blev informeret herom, hvilket hun var indforstået med.

Det fremgår af journalen den 7. marts 2006, at overlæge H ved stuegang udskrev ifølge planen.

Den 7. marts 2006 fremgår det af sygeplejejournalen, at var kontaktbar, svarede relevant, samt at han var godt smertedækket på Tradolan.

Det fremgår af sygeplejerske 1s udtalelse til sagen, at s hustru den 6. marts 2006 blev informeret om og accepterede udskrivelse næste dag. Videre fremgår det, at var klar og relevant til stuegang, og at plejepersonalet sammen med en læge besluttede, at udskrivelse til plejehjem var muligt denne dag.

Social- og sundhedsassistent A1 har udtalt til sagen, at hun ved afhentningen den 7. marts 2006 oplyste Falck om, at havde dårlige hofter, og at der kunne være smerte ved berøring. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at social- og sundhedsassistent A1 den 7. marts 2006 fandt, at ikke virkede døende (moribond), og at han havde regelmæssig vejrtrækning og hverken havde misfarvede læber, negle eller ben, samt at hun derfor fandt, at hans tilstand ikke var ændret væsentligt fra tidligere på dagen.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent Gs udtalelse til sagen, at hun den 7. marts 2007 fandt, at var livstræt, og da hun gik kl. 15.00, var han vågen og klar men meget træt og afkræftet.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig faglig praksis at følge den plan for udskrivelse, der er lagt, medmindre der er sket væsentlige ændringer i forhold til det tidspunkt, hvor der blev taget stilling til udskrivelse.

På baggrund af det, der er anført i journalen og i udtalelserne i sagen vedrørende s tilstand, er det nævnets vurdering, at det var sandsynligt, at døden ville indtræde indenfor kort tid, det vil sige inden for dage til få uger.

Det er dog endvidere nævnets vurdering, at det ud fra beskrivelsen af s tilstand umiddelbart før overflytningen, ikke var forudsigeligt, at døden ville indtræde senere samme dag.

Nævnet har herved lagt vægt på, at umiddelbart før afhentning ikke fremtrådte som en døende patient, idet han var rolig, havde regelmæssig vejrtrækning og ingen misfarvning.

På den baggrund finder nævnet, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard, at overlæge H fastholdt planen for udskrivelse og derfor udskrev den 7. marts 2006 til en aflastningsplads på et plejehjem.