Klage over overset brud på pegefinger

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 20, marts 2007 på skadestuen, Sygehus X, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

var under demontering af en tung ventil den 20. marts 2007 kommet til skade med højre pegefinger. Han blev samme dag undersøgt på skadestuen på sygehus X af afdelingslæge , som fandt fingeren stabil uden mistanke om brud. Såret blev vasket, og blev tilrådet aflastning af fingeren i 2 dage.

Den 12. april 2007 fik foretaget en røntgenundersøgelse af fingeren på sygehus Y, hvor der blev påvist et gammelt brud med heling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At man på skadestuen, Sygehus X, ikke foretog en korrekt behandling af , idet man overså et brud på hans højre pegefinger.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 20. marts 2007 på skadestuen, sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af skadestuejournal den 20. marts 2007, at under demontering af en tung ventil skar højre 2. finger på en skarp flange. Det fremgår af journalen, at der fandtes et sår på højre 2. fingers grundstykke med hævelse over fingeren som strakte sig op på håndryggen samt normal følesans og smerter ved bevægelse af fingeren. Det fremgår videre af skadejournalen, at der ikke var mistanke om knoglebrud, og at der blev behandlet med sårvaskning og plaster samt at blev tilrådet elevation og aflastning af fingeren.

Det fremgår af skadestuejournal den 13. april 2007, at henvendte sig til skadestuen, sygehus Y, på grund af vedvarende hævelse og ømhed. Det fremgår af journalen, at der blev foretaget en røntgenoptagelse som viste brud på højre 2. fingers mellemstykke.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at der ved en klinisk undersøgelse af en finger altid skal undersøges for hævelse, misfarvning, bevægelighed i alle fingerens led samt undersøges for direkte og indirekte knogleømhed. Ved en snitskade på en finger er der risiko for skade på fingerens bøje- og strækkesener samt følenerver, mens sandsynligheden for knoglebrud er minimal med mindre skærelæsionen er meget dyb. Ved en klemskade er der en øget risiko for såvel knoglebrud som skade på sener og nerver.

Det er nævnets opfattelse, at den foretagne kliniske undersøgelse den 20. marts 2007 ikke var tilstrækkelig. Ifølge journalen blev der beskrevet fund af hævelse over fingeren, som strakte sig op på håndryg, samt fund af smerter ved bevægelse af fingeren. Det er nævnets opfattelse, at der burde have været foretaget en undersøgelse af direkte og indirekte knogleømhed samt en beskrivelse heraf, og en mere præcis beskrivelse af sårets omfang og lokalisering, samt en beskrivelse af lokalisationen af smerterne ved bevægelse af fingeren. Det er endvidere nævnets opfattelse, at den foretagne undersøgelse ikke kunne frikende skader på bøje og strækkesener.

Det er således nævnets opfattelse, at den kliniske undersøgelse den 20. marts 2007 var mangelfuld, og på trods af at sygehistorien ikke umiddelbart gav anledning til at mistænke knoglebrud, burde de efterfølgende kliniske fund have skærpet opmærksomheden og foranlediget en røntgenundersøgelse med henblik på knoglebrud.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge ved sin behandling af den 20. marts 2007 på skadestuen, sygehus X, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.