Klage over ikke erkendt diabetes 2

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0868221

Offentliggørelsesdato:

18. november 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


havde i 1988 og i 1992 en blodprop i en af hjertes kranspulsårer. Han søgte gennem 90’erne sin praktiserende læge for en række sygdomme og symptomer, herunder forhøjet blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet, forhøjede levertal og impotensproblemer.

Den 2. december 1999 var til blodtrykskontrol hos læge . gav ved denne lejlighed udtryk for træthed, og læge ordinerede blodprøver.

Den 14. december 1999 fik taget blodprøver.

Den 13. januar 2000 var til konsultation hos læge om resultatet af blodprøverne. Levertallene tydede på et for højt alkoholindtag, og blev tilrådet alkoholafholdenhed. Ved konsultationen blev det endvidere konstateret, at han havde abnorme blodsukkerværdier, hvorfor læge aftalte med , at han skulle komme til kontrol herfor efter 3 måneder.

Den 5. maj 2000 fik igen taget blodprøver, og resultatet heraf var uændrede abnorme blodsukkerværdier. fik dog ikke besked om dette.

Den 29. januar 2001 var til konsultation hos læge for at få udført attest til erhvervskørekort.

Den 25. juni 2003 og den 9. marts 2004 var atter til konsultationen hos læge på grund af henholdsvis hudproblemer og influenzasymptomer.

Den 3. september 2005 fik en forbrænding under venstre fod. Han henvendte sig derfor på skadestuen, , hvor han blev behandlet for 2. grads forbrænding og fik anlagt en forbinding.

Den 5. september 2005 var forbindingen gennemsivet, hvorfor igen henvendte sig på skadestuen. I den forbindelse blev hans blodsukker målt. Blodsukker værdien var stærkt forhøjet (30 mmol/1). Han blev herefter indlagt på medicinsk afdeling, , til videre udredning og behandling af sin sukkersyge

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge ikke foranledigede, at blev behandlet for diabetes 2 i perioden fra den 28. juli 2001 og frem.

Det er herved anført, at den 3. september 2005 i forbindelse med behandling for en forbrænding fik kendskab til, at han havde diabetes 2. Det er videre anført, at han i den forbindelse fik oplyst, at læge allerede i 1999 havde fået besked fra om, at han havde diabetes 2. Det er desuden anført, at læge ikke sørgede for, at han blev behandlet for diabetes 2, hvilket medførte, at han har fået nedsat følelse i begge fødder samt synsnedsættelse med risiko for, at han kan miste sin erhvervsevne.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 2. december 1999, at var til blodtrykskontrol hos læge . I den forbindelse oplyste , at han var træt, hvorfor han skulle have taget blodprøver.

Det fremgår af journalen, at fik taget blodprøver den 14. december 1999.

Det fremgår af journalen den 13. januar 2000, at var til konsultation hos læge for at få svar på blodprøverne. Disse viste udover forhøjede levertal, at havde en forøget binding af sukker til blodets farvestof (glykeret hæmoglobin, HbAl C, 9,7 %) som tegn på forhøjet blodsukker. Læge ordinerede nye blodprøver og kontrol 3 måneder senere.

Det fremgår af journalen, at fik taget blodprøver igen den 5. maj 2000, og resultatet heraf var uændret (glykeret hæmoglobin, HbA1C 9,5 %). Der var desuden et forhøjet blodsukker niveau på 14,1 mmol/1.

Det fremgår ikke af journalens oplysninger, at fik svar på disse blodprøver og information om, at han havde diabetes.

Det fremgår af læge s udtalelse, at ikke henvendte sig i praksis, efter han havde fået taget blodprøver den 5. maj 2000, hvilket læge havde ordineret han skulle.

Det fremgår dog af journalen den 29. januar 2001, at henvendte sig til læge for at få udstedt en kørekortsattest.

Videre fremgår det af journalen den 25. juni 2003, at atter var til konsultation hos læge på grund af en hudlidelse (erythrasma). Han fik målt sit blodtryk og fik ordineret et middel mod erektiv dysfunktion.

Det fremgår ligeledes af journalen den 9. marts 2004, at blev undersøgt af læge på grund af influenzasymptomer.

Det er nævnets opfattelse, at med sikkerhed havde diabetes i 2000, og at en person, der allerede som 38-årig har haft blodprop i hjertet, er i højrisikogruppe for at udvikle yderligere problemer fra hjerte og kredsløb.

Det er videre nævnets opfattelse, at der i en situation som den beskrevne påhviler lægen en mere omfattende informationspligt, idet laboratorieværdierne umiddelbart var forbundet med truende helbredsmæssige problemer.

Endelig er det nævnets opfattelse, at læge på egen foranledning burde have sikret sig, at forstod den fulde konsekvens af blodprøveresultaterne, og at læge burde have informeret om, at han havde sukkersyge ved de efterfølgende henvendelser til praksis.

På denne baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik.