Klage over henvisning til ubemandet vagtlægekonsultation ved alvorlig sygdom hos et spædbarn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 26. marts 2007 i lægevagten, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0868229

Offentliggørelsesdato:

18. november 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 26. marts 2007 i lægevagten, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


Den 26. marts 2007 kontaktede ‘s moder telefonisk egen læge vedrørende sønnen på 7 måneder. Han havde været febril siden morgenstunden og havde gylpet lidt, men var ved henvendelsen blevet dårligere og havde fået plettet udslæt på kroppen. Da lægen ikke kunne forlade konsultationen, blev ‘s moder henvist til at kontakte lægevagten og anmode om akut besøg.

Visiterende vagtlæge A henviste klokken 16.03 moderen til lægevagtskonsultationen i , men da hun ankom dertil klokken 16.15, fik hun at vide, at der ikke var nogen læge før klokken 17.00.

‘s moder henvendte sig derefter på skadestuen, , som umiddelbart foranledigede indlagt. Det viste sig, at der var tale om en svær meningokokmeningitis med blodforgiftning.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af lægevagten den 26. marts 2007.

Det er herved anført, at vagtlægen ikke reagerede på, at havde meningitis, idet han blot henviste hans forældre til at komme og få undersøgt, men at der ingen vagtlæge var til stede før 1 time senere.

Nævnets afgørelse af klagepunktet


Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 26. marts 2007 i lægevagten, jf. autorisationslovens § 17.

Begrundelse


Af s egen praktiserende læges journalnotat den 26. marts 2007, fremgår, at familien havde ringet sidst på eftermiddagen, og fortalt, at var blevet dårligere med udslæt over det meste af kroppen. Idet lægen ikke kunne forlade klinikken, blev det aftalt, at de skulle ringe til lægevagten og få et akut besøg.

Det fremgår af lægevagtsnotatet den 26. marts 2007 klokken 16.03, at visiterende vagtlæge A ved henvendelsen noterede, at der havde været kontakt til lægevagt om morgenen og senere til egen praktiserende læge. Hans temperatur var ved henvendelsen på 39,5 grader, og han havde blå pletter over store dele af kroppen, der så ud som om, han havde fået tæsk. Vagtlægen sendte ham til lægevagtskonsultationen i .

Det fremgår af klagen, at ‘s moder ankom med klokken 16.15 til lægevagtens konsultation, men fik at vide, at der ikke var nogen læge før klokken 17.00.

Vagtlæge A har udtalt til sagen, at han ikke havde været opmærksom på, at lægevagten i først var bemandet fra kl. 17.00. Han har endvidere udtalt, at der muligvis ikke på daværende tidspunkt havde foreligget oplysninger om åbningstiden i .

Lægevagtschef B har oplyst til sagen, at der ved vagtens start klokken 16.00 forelå information til den visiterende læge om, hvornår de enkelte konsultationer var bemandet med læger.

Det er nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt standard at visitere til konsultation umiddelbart efter kl. 16.03, når konsultationen først var lægebemandet klokken 17.00

Nævnet finder herefter, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 23. marts 2007 i lægevagten.