Klage over manglende diagnosticering af hoftebrud efter fald

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge for hans behandling af den 24. september 2006 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0868622

Offentliggørelsesdato:

20. august 2008

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 24. september 2006 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 24. september 2006 henvendte sig på skadestuen, , efter at hun dagen forinden var faldet og havde slået sin venstre hofte.

blev undersøgt af læge , som efter den kliniske undersøgelse fandt, at der ikke forelå mistanke om brud, og der blev ikke foretaget yderligere undersøgelser. blev herefter opfordret til at benytte smertestillende håndkøbspræparater og at henvende sig hos egen læge ved forværring eller manglende bedring af tilstanden.

Den 27. september 2006 blev transporteret til skadestuen, fordi hun ikke kunne gå. Der blev konstateret at hun havde brud i venstre hofte, og hun blev efterfølgende opereret den 28. september 2006.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling

Det er herved anført, at henvendte sig på skadestuen, på grund af smerter i lysken efter et fald. Skadestuelægen mente ikke, at hendes smerter var tegn på et brud og ville ikke sende hende til røntgen. Videre er det anført, at onsdag den 27. september 2006 blev kørt på skadestuen på , idet hun ikke længere kunne støtte på benet samt havde forfærdelige smerter. Ved røntgenfotografering viste det sig, at der var slået et stykke af hoftekuglen. Hun fik derfor en ny hofte ved operation den 28. september 2006.

Nævnets afgørelse af klagen
Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. september 2006 på skadestuen, .

Begrundelse
Det fremgår af skadejournalen den 24. september 2006, at henvendte sig på skadestuen, idet hun var snublet over en kantsten og havde fået et hårdt slag mod venstre hofte. Hun havde efterfølgende ømhed og udstrålende smerter til venstre lyske, men kunne fortsat gå.

Det fremgår videre af journalen samme dag, at hun blev undersøgt af læge , som ikke fandt tegn på forkortningen eller rotationsfejlstilling. Der var ingen direkte ømhed, men der var smertereaktion ved udadrotation af venstre hofte. Der var i øvrigt naturlig bevægelighed uden smerteprovokation i hofteled og et overfladisk hæmatom over venstre hofteregion. På den baggrund vurderede læge , at der ikke var tegn på brud, men at smerterne formentlig var betinget af et hårdt slag. Han anbefalede herefter at tage smertestillende håndkøbsmedicin samt at henvende sig til egen læge ved forværring eller manglende bedring.

Det er nævnets vurdering, at fundene ved undersøgelsen var klassiske tegn, og de burde dermed have givet læge mistanke om venstresidig hoftebrud, idet der tillige var indirekte ømhed af venstre hofte.

Det er således nævnets vurdering, at læge ikke foretog en relevant behandling, idet han burde have foranlediget, at der blev foretaget røntgenundersøgelse for at fastlægge årsagen til ovennævnte fund.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at et uforskudt brud vil kunne behandles med på pladssætning og fiksering med skruer. 80-90 % af tilfældene vil hele på denne behandling, ofte med forkortning af benet på ca. 1 cm, lette smerter og nogen nedsat bevægelighed af hoften. De resterende tilfælde vil i mange tilfælde skulle igennem et nyt indgreb med indsættelse af en kunstig hofte på grund af manglende heling af bruddet.

På den baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. september 2006.