Klage over manglende journalføring af anvendelse af osteosyntese-materiale

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 10. juli 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hans behandling af <****> den 18. september 2006 og den 11. oktober 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 18. september 2006 på Sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 10. juli 2006 blev indlagt akut på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, efter trafikuheld med brud på venstre lårbensknogle og et venstresidigt ankelbrud.

Samme dag blev opereret for lårbensbrud, hvorved lægen satte bruddet på plads og isatte et marvsøm, som blev låst med to tværgående skruer på begge sider af bruddet. Operationen blev udført af reservelægen under supervision af overlæge A.

Den 26. juli 2006 blev overflyttet til Sygehus 2, hvor han skulle følges i genoptræningsforløbet. Han blev udskrevet den 28. juli 2006 med genoptræningsplan og kontroltid ca. 6 uger senere.

Den 24. august 2006 var til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus 2, hos afdelingslæge B, hvor lægen fandt god stilling af lårbensbruddet med god knogledannelse.

Den 18. september 2006 var til ny kontrol, hvor læge B vurderede, at ophelingen af lårbenet ville kunne fremmes yderligere ved fjernelse af de to nederste skruer i marvsømmet, hvilket han konfererede med overlæge C.

Den 11. oktober 2006 blev opereret af læge B med henblik på fjernelse af de to nederste skruer. Ved operationen forsøgte lægen forgæves at fjerne skruerne med to forskellige typer skruetrækkere, og lægen kunne efterfølgende konstatere, at der var anvendt en særlig type skruer, som sygehuset ikke havde skruetrækkere til. Operationen blev derfor afbrudt.

blev efterfølgende henvist til behandling på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, da en læge derfra oplyste, at der ved operationen var anvendt en helt ny endnu ikke frigivet type marvsøm, hvor låseskruernes umbracokærv var udskriftet til et mere moderne multistjerneanlæg.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fjernelse af skrue, idet lægerne ikke havde den rigtige skruetrækker.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om det havde været anført i operationsskrivelsen, at der var anvendt skruer med speciel kærv til låsning af det isatte marvsøm.

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Begrundelse

Den 10. juli 2006 blev indbragt på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1 efter et trafikuheld, og der blev taget røntgenbillede af venstre lårben (ve. femur) og underben (crus). Overlæge A noterede i journalen, at røntgenbilledet viste et brud af venstre lårbensknogle ned mod knæet (distal femurfraktur med lille butterflyfragment).

Senere samme dag blev tilset af overlæge A, som ifølge journalen oplyste, at han havde pådraget sig et brud på lårbenshalsen (collum femoris fraktur), og at der var indikation for operativ sammenføjning af knoglebruddet (osteosyntese) med LFN-søm.

Umiddelbart herefter blev opereret for lårbensbruddet. Operationen foregik i fuld bedøvelse, og blev ifølge journalen udført af en reservelæge under supervision af overlæge A.

Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at lægen lagde underbenet i stræk, hvorefter hun kontrollerede, at bruddet var sat godt tilbage på plads (reponeret). Herefter isatte lægen en K-tråd, hvorved der blev opnået en god placering. Derefter isatte lægen et tiers søm på 144 mm, som havde en god placering ifølge ny kontrol og gennemlysning, og der blev derfor isat to låseskruer opadtil og to låseskruer nedadtil.

Ifølge operationsbeskrivelsen blev der anvendt NFL-søm, men overlæge A har udtalt til sagen, at dette skyldtes en skrivefejl, da der var tale om LFN-søm, hvilket også fremgik af overlægens notat inden operationen.

Overlægen har oplyst, at de anvendte låseskruer var af en nyere type med stardrive gevind.

Det fremgår af journalen, at blev overflyttet til Sygehus 2 den 26. juli 2006 med henblik på mobilisering og genoptræning efter ulykken, og at han blev udskrevet den 28. juli 2006 med en kontroltid ca. 6 uger derefter.

Ved efterfølgende kontrol i ambulatoriet den 24. august 2006 fandt læge B, ifølge journalen, at røntgenbilledet af venstre lårben viste god stilling i frakturen, samt begyndende sløring, som var udtryk for callusdannelse (nydannet væv). Lægen noterede, at havde det godt, at han stort set ingen smerter (analgetica) havde, og at han ca. en uge forinden var begyndt at belaste/skyggestøtte på venstre ben. Lægen aftalte en ny tid i ambulatoriet med nye røntgenbilleder med henblik på at tage stilling til, om der skulle ske dynamisering (princip, hvorefter heling af knoglebruddet fremmes) af marvsømmet.

Af journalen fremgår det videre, at der blev taget røntgenbillede af lårbenet den 18. september 2006, som ifølge læge B viste fortsat god opheling af bruddet. Lægen noterede, at ikke havde nogen smerteklager fra venstre lår, og han fandt herefter, at der var grundlag for dynamisering af marvsømmet med fjernelse af de to nederste (distale) skruer. Læge B konfererede med overlæge C om, at der var indsat LFN-søm, og afdelingen skulle derfor have værktøj, der passede til skruerne.

I sin udtalelse til sagen har overlæge C oplyst, at de inden operationen kontaktede det firma, der havde leveret det marvsøm, der var anvendt, og at de i den forbindelse fik oplyst, at der var anvendt skruer med en kærv, som afdelingen havde.

Den 11. oktober 2006 blev opereret i fuld bedøvelse, hvor læge B ifølge journalen først forsøgte at fjerne de to nederste skruer med en AO-skruetrækker, og med skruetrækkeren til cruskippelsømmet. Da begge forsøg ikke lykkedes, blev overlæge C tilkaldt, og de lukkede op til skruen. Det er i journalen noteret, at de noget overraskende så, at der var tale om skruer af tork-typen. Da der ikke fandtes skruetrækkere, der passede til denne type skruer på sygehuset, besluttede de at afbryde operationen.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A foretog en relevant operation af s lårbensbrud den 10. juli 2006, da han efter påpladssætning af bruddet isatte et marvsøm og låste det på hver side af bruddet med 2 tværgående skruer på begge sider.

Det er endvidere nævnets vurdering, at overlæge A burde have sikret, at operationsbeskrivelsen indeholdt oplysning om, at der var anvendt en særlig type skruer ved fastsættelse af marvsømmet, da dette kunne være en væsentlig oplysning i planlægningen af det videre behandlingsforløb.

Samlet finder nævnet, at overlæge A ikke handlende under normen for almindelig ankerkendt faglig standard, men det havde været hensigtsmæssigt, om det havde været anført i operationsskrivelsen, at der var anvendt skruer med speciel kærv til låsning af det isatte marvsøm.

Nævnet kan oplyse, at dynamiseringsprincippet er en anerkendt metode til at fremme brudheling, og det beror på en lægelig vurdering, om metoden skønnes anvendelig i det konkrete tilfælde.

Det er nævnets vurdering, at læge B og overlæge C efter oplysningerne på røntgenbilledet på relevant vis vurderede, at der var mulighed for at fremme yderligere heling af lårbensbruddet ved dynamisering af bruddet.

Det er endvidere nævnets vurdering, at læge B og overlæge C relevant forsøgte at sikre, at afdelingen havde den rette skruetrækker til skruerne, da de inden operationen kontaktede det firma, som havde leveret marvsømmet.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B og overlæge C ikke havde mulighed for at vide, at de anvendte skruer havde en særlig kærv, da operationsbeskrivelsen eller udskrivningskortet fra ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, ikke indeholdt oplysning herom.

Det er yderligere nævnets vurdering, at læge B handlede relevant ved at afbryde operationen, da han ikke kunne fjerne de isatte skruer.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B og overlæge C ikke handlende under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af .