Klage over udlevering af konfiskeret medicin ved udskrivelse af medicinafhængig patient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske X for hendes behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Sagsnummer:

0869513

Offentliggørelsesdato:

18. november 2008

Speciale:

Intern medicin

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske X for hendes behandling af <****> den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb


var i perioden fra den 19. november til den 3. december 2006 indlagt på psykiatrisk afdeling, , på grund af en depression. Han ønskede sig udskrevet natten til den 3. december 2006. led desuden af en tarmbetændelse (Morbus Crohn) og var derfor i behandling med Contalgin 90 mg dagligt og med Nitrazepam 10 mg dagligt.

Den 3. december 2006 blev indlagt på efter at have indtaget en overdosis af Contalgin og Nitrazepam. Ifølge optælling af de resterende piller i glasset kunne det maksimalt dreje sig om 67 tabletter Contalgin og 100 Nitrazepamtabletter. fortalte, at han havde taget pillerne, da han ikke længere ønskede at leve.

Reservelæge A fandt ved indlæggelsen, at havde kulderystelser men virkede vågen, klar og orienteret. Hun ordinerede efter konference med 1. reservelæge B modgift mod morfin og Benzodiazepin.

Umiddelbart efter ønskede at blive udskrevet. Han ønskede i den forbindelse at få den resterende del af sin medicin udleveret. Reservelæge A informerede ham om, at det var vigtigt, at han forblev indlagt til observation, da yderligere behandling kunne blive nødvendig. Efter ca. 3 timers observation blev udskrevet og fik udleveret de resterende piller af sygeplejerske X.

Den følgende nat afgik ved døden.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling den 3. december 2006 på .

Det er herved anført, at fik udleveret den medicin, han havde medbragt ved indlæggelsen, selvom denne medicin var blevet konfiskeret ved indlæggelsen, idet han var kendt misbruger og var indlagt med henblik på afrusning. Videre er det anført, at lægen ikke foretog en vurdering af, hvorvidt kunne tvangstilbageholdes. Det er oplyst, at døde dagen efter af en overdosis.

Nævnets afgørelse af klagen


Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, .

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, .

Sygeplejerske X har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 3. december 2006 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at var indlagt på psykiatrisk afdeling, , i perioden fra den 19. november til den 3. december 2006. Ved indlæggelsen havde han psykotiske oplevelser og hørte stemmer. Han oplevede tankemylder og så billeder, som ikke var der i virkeligheden. Han var angst og kunne ikke sove. Han havde et misbrug af morfin, som han havde udviklet i forbindelse med smertehandling. Han var dagligt i behandling med 90 mg Contalgin, Nexium 30 mg, Saroten 10 mg samt Nitrazepam 5 mg.

Videre fremgår det af journalen, at under den videre indlæggelse var svært forpint, og oplyste, at han havde taget en væsentlig øget medicindosering op til det aktuelle psykosegennembrud. Han virkede psykotisk men ikke selvmordstruet. Den 24. november 2006 blev han overflyttet til åben afdeling. Han fik det gradvist bedre og virkede ikke længere psykotisk. Den 1. december 2006 blev det vurderet, at han ikke var selvmordstruet.

Den 3. december 2006 fremgår det af journalen, at havde et glas morfin på sit værelse, hvilket blev opdaget. Han forlangte sig i den forbindelse udskrevet. Han havde ingen planer om at skade sig selv, men han kunne ikke acceptere, at han ikke selv kunne styre medicinen. Han fremtrådte relevant og samlet men betydeligt medicinpåvirket. Han var ikke psykotisk, og han var ikke til fare for sig selv eller andre. Han blev herefter udskrevet.

Ydermere fremgår det af journalen den 3. december 2006, at henvendte sig på psykiatrisk skadestue efter udskrivelsen, idet han havde indtaget en overdosis medicin. Han havde indtaget 100 stk. Nitrazepam á 5 mg og 67 tabletter Doltard. Han blev henvist til medicins afdeling med henblik på observation.

Videre fremgår det af journalen, at blev indlagt til observation på medicinsk afdeling. Reservelæge A noterede, at han var kendt med sygdommen Morbus Chrohn, og at han gennem de sidste 14 dage havde været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af depression. Han havde om natten udskrevet sig selv derfra. Han oplyste, at han havde indtaget en overdosis, idet han ikke længere ønskede at leve, og at det hele ville blive lettere på denne måde. Han havde dog fortrudt indtagelsen af medicinen, og han var træt af, at han efterfølgende havde fået det dårligt. Han havde to børn, som han skulle være noget for. Han var dagligt i behandling med Contalgin 90 mg, Lanzo 30 mg, Fontex 20 mg, Seroquel 200 mg samt Nitrazepam 10 mg.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A på relevant vis indlagde til observation.

Endvidere fremgår der af journalen, at reservelæge A vurderede, at var vågen, klar og orienteret. Han var forkvalmet og havde kulderystelser. Han virkede lettere akut medtaget. Hans respirationsfrekvens var ved ankomsten 11, og hans saturation lå på 89-90 %. Hans blodtryk lå på 122/81 og hans puls på 96. Hans temperatur lå på 37,5. Hans pupiller var runde og egale og reagerede normalt på lys. Ved en lytteundersøgelse af hjerte og lunger blev der ikke fundet noget unormalt. Reservelæge A konfererede behandlingen med 1. reservelæge B og ordinerede blodprøver, EKG, undersøgelse af urinen (stix) samt modgift i form af Narcanti og Lanexat samt behandling med ilt, da virkede lettere respiratorisk påvirket.

Videre fremgår det af journalen, at fik kuldegysninger og rysteture, hvilket han var utilfreds med. Han mente, at han havde fået modgift mod alt den indtagne Contalgin. Reservelæge A forsøgte at forklare ham, at han langt fra havde fået maksimal dosis af modgiften, og at hans rysteture muligvis skyldtes den indtagne medicin eller bivirkninger af Laxenat. Hun forklarede ham, at han burde forblive indlagt til observation, men dette ønskede han ikke, da han ikke kunne forstå, at han havde det så dårligt. Han forlod herefter afdelingen mod givet råd på eget ansvar. Han ønskede at få sin tiloversblevne medicin udleveret, idet han mente, at han selv kunne behandle sine symptomer.

Det fremgår af reservelæge As udtalelse til sagen, at oplyste, at han havde fortrudt, at han havde forsøgt at begå selvmord, og at han ønskede at få hjælp. Han ønskede at være noget for sine 2 børn. Han fremtrådte på ingen måde psykotisk, og hun vurderede ligeledes, at han på ingen måde var selvmordstruet, hvorfor hun forsøgte at overtale ham til frivilligt at forblive indlagt. Hun fandt ikke grundlag for at tvangstilbageholde .

Det er nævnets opfattelse, at patienter med et medicinmisbrug er overordentlig vanskelige at behandle og vurdere.

Det er på baggrund af journalens oplysninger nævnets opfattelse, at reservelæge A på relevant vis vurderede, at ikke var psykotisk, og at han ikke var selvmordstruet.

Videre fremgår det af reservelæge As udtalelse til sagen, at ikke fik maksimal dosis af modgiften, idet han var vant til at indtage medicin.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A på relevant vis ordinerede modgift under hensyntagen til, at var vant til medicinen.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge A og 1. reservelæge B samlet set handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 3. december 2006 på akut modtageafsnit, .

Det fremgår videre af reservelæge As udtalelse til sagen, at det er plejepersonalet, som udleverer patientens ejendele ved udskrivelse.

Det fremgår af afdelingssygeplejerske Zs udtalelse til sagen, at medicin er patientens ejendel og derfor atter udleveres til patienten senest ved udskrivelsen.

Det fremgår af sygeplejerske Xs udtalelse til sagen, at hun udleverede s resterende medicin til ham ved udskrivelsen.

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejerske X fulgte afdelingens vanlige praksis ved at udlevere s medicin.

Videre er det nævnets opfattelse, at det var forsvarligt, at sygeplejerske X udleverede s medicin, idet han ikke var psykotisk eller suicidalfarlig.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske X handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. december 2006 på akut modtageafsnit, .