Klage over medicinsk abort af et levende foster, man antog, var dødt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi og obstetrik A for hendes behandling af den 1. maj 2007 i Bs klinik, jf. autorisationsloven § 17.

Sagsnummer:

0869519

Offentliggørelsesdato:

18. november 2008

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i gynækologi og obstetrik A for hendes behandling af <****> den 1. maj 2007 i Bs klinik, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb


Den 20. april 2007 var til graviditetsscanning hos speciallæge i gynækologi og obstetrik A for første gang, hvor hun oplyste, at hendes sidste menstruation var begyndt den 15. marts 2007.

Den 1. maj 2007 kom igen til graviditetsscanning hos speciallæge A, som fandt et ubevægeligt foster svarende til 8 ugers svangerskab. Hun ordinerede herefter præparatet Cytotec med henblik på medicinsk abort, som tog med det samme.

Den 3. maj 2007 var til kontrolundersøgelse i samme klinik, men hos en anden speciallæge, som fandt, at ultralydsscanningen viste et tilsyneladende levende foster.

Ved en ultralydsscanning den 8. maj 2007, blev det bekræftet, at fostret var levende.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på speciallæge Bs klinik, , i perioden fra den 1.til den 8. maj 2007.

Det er hertil oplyst, at speciallæge A ved en skanning den 1. maj 2007 fandt, at fosteret var dødt og derfor gav præparatet Cytotec for at frembringe en abort. Det er hertil anført, at hun den 3. maj 2007 blev undersøgt at speciallæge B, som bad hende afvente yderligere en uge. Ved undersøgelsen den 8. maj 2007 konstaterede speciallægen, at der var hjertelyd, og han oplyste, at han ved undersøgelsen den 3. maj 2007 ”ikke syntes at fosteret så dødt ud, hvorfor han ville give det en chance”.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge i gynækologi og obstetrik A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 1. maj 2007 i Bs klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 20. april 2007, at var til tidlig graviditetsscanning hos speciallæge A, og at hun havde et HCG-niveau på 2400. Det fremgår videre, at hendes sidste menstruation var begyndt den 15. marts 2007.

Nævnet kan oplyse, at HCG er et overordnet kønshormon der dannes i moderkagen, og som udskilles i urinen såfremt en kvinde er gravid. Nævnet kan videre oplyse, at det er HCG-niveauet i urinen, som danner grundlag for en graviditetstest.

Det er nævnets opfattelse, at et HCG-niveau på 2400 på dette tidspunkt i en graviditet, er tegn på en vital graviditet.

Det fremgår af journalen den 1. maj 2007, at speciallæge A foretog en ultralydsscanning af i forbindelse med tidlig graviditet, og fandt et ubevægeligt foster på 15,5 mm, svarende til 8. graviditetsuge, uden fosterhjerteaktion.

Det fremgår af speciallæge As udtalelse til sagen, at hun ved ultralydsscanningen den 1. maj fandt et ekko inden i livmoderen (intrauterint), som målte 15,5 mm, og som hun tolkede, som fostrets længde. Det fremgår, at det selv ved en større forstørrelse ikke var muligt at se nogen fosterhjerteaktivitet. Det fremgår videre af udtalelsen, at der ved konsultationen var tvivl om beregning af graviditetens varighed (menostasi), og at der ved et foster på den angivne størrelse kan forventes, at der ses fosterhjerteslag ved ultralyd.

Nævnet har bemærket, at det ikke fremgår af journalen, at der har været tvivl om beregningen af graviditetens varighed.

Nævnet har herefter lagt til grund, at var i graviditetsuge 5+1 ved konsultationen den 20. april 2007, idet hun havde haft sidste menstruation den 15. marts 2007.

Det er nævnets opfattelse, at det burde have givet anledning til tvivl hos speciallæge A, da hun den 1. maj 2007 fandt, at ultralydsscanningen viste et dødt foster, idet fund af et normalt HCG-niveau 10 dage tidligere, samtidigt med en normal til supernormal fostertilvækst, ikke er samstemmende med et dødt foster.

Det fremgår af journalen den 1. maj 2007, at speciallæge A rådede til at tage præparatet Cytotec med henblik på medicinsk abort (evacuatio).

Nævnet kan oplyse, at prostaglandin forårsager sammentrækning af livmoderen med forventet udstødning af tilgrundegået graviditet.

Det fremgår af journalen den 8. maj 2007, at der blev fundet et levende foster.

Det fremgår af s klage, at speciallæge A beklagede at fostret var dødt, og at hun derefter sendte hende ud i venteværelset. Det fremgår videre, at skulle tage præparatet Cytotec med det samme, og at hun var chokeret og ked af, at hun ikke havde nogen pårørende med sig. Det fremgår endeligt af klagen, at hun i de efterfølgende dage ikke fik nogen blødning som forventet, og at det den 8. maj 2007 blev bekræftet over for hende og hendes kæreste, at fostret var levende.

Det fremgår af speciallæge As udtalelse til sagen, at hun tilbød betænkningstid, men at ønskede aborten overstået med det samme, hvorfor hun anbefalede medicinsk abort.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge A om, hvorvidt fik betænkningstid inden speciallæge A gav hende præparatet Cytotec, med henblik på en medicinsk abort. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke fik betænkningstid inden speciallæge A gav hende præparatet Cytotec, med henblik på en medicinsk abort.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at speciallæge A burde have iværksat yderligere undersøgelser, inden hun rådede til medicinsk abort, for eksempel i form af gentagne målinger af HCG-niveauet eller en fornyet ultralydsscanning, idet ønskede en levende graviditet.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge A ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. maj 2007 i Bs klinik.