Genoptagelse afvist selv om Patientforsikringen havde truffet afgørelse om erstatningspligt.

Patientklagenævnet kan ikke imødekomme s anmodning om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 16. september 2008.

Sagsnummer:

0870420

Offentliggørelsesdato:

17. november 2009

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet kan ikke imødekomme <****>s anmodning om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 16. september 2008.

Nævnets afgørelse af 16. september 2008


Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 16. september 2008, at der ikke var grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af henholdsvis den 2. og 15. december 2006, på skadestuen, Sygehus 1.

Nævnet lagde vægt på, at afdelingslæge A, som tilså den 2. december 2006, relevant undersøgte og på baggrund af undersøgelsesresultaterne ikke fandt grundlag for at tage røntgenbillede.

havde dog fortsat smerter i nakken og tiltagende immobilisering af skulder og nakkeregion. Efter lægebesøg fra egen læge den 15. december 2006 blev indlagt samme dag på Sygehus 1.

Nævnet lagde videre vægt på, at læge B ved tilsyn af den 15. december 2006 mistænkte brud af halsrygsøjlen, hvorfor hun bestilte røntgen af halsrygsøjlen, men at dette blev ændret til en CT-scanning.

Denne scanning viste splintringsbrud i halsrygsøjlen hos , og reservelæge C anlagde stiv halskrave. Nævnet lagde vægt på, at halskraven blev anlagt efter aftale med den vagthavende bagvagt på Sygehus 2s kirurgiske afdeling. Nævnet lagde videre vægt på, at blev overflyttet til Sygehus 2, efter stabilisering af halshvirvelsøjlen, og at denne procedure var aftalt med Sygehus 2.

Anmodningen om genoptagelse


Ved brev af 18. februar 2009 har afdødes søn anmodet nævnet om at genoptage sagen, idet afdødes søn har anført, at der er kommet nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen.

Afdødes søn har henvist til en afgørelse truffet af Patientforsikringen den 16. februar 2009. Af denne afgørelse fremgår det, at man med overvejende sandsynlighed ville have opdaget bruddet, såfremt de relevante undersøgelser havde været foretaget den 2. december 2006. Videre fremgår det, at man således kunne have iværksat den relevante behandling i tide og derved med overvejende sandsynlighed have undgået, at afgik ved døden den 19. december 2006.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse


Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da nævnet traf afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Patientklagenævnet har lagt vægt på at der er tale om en ny oplysning, idet afgørelsen og vurderingen fra Patientforsikringen ikke forelå, da nævnet traf afgørelse den 16. september 2008.

Nævnet har noteret sig, at Patientforsikringen har fundet, at behandlingen af den 2. december 2006 ikke var i overensstemmelse med bedste specialiststandard, idet Patientforsikringen henviser til, at optimal behandling havde tilsagt, at man havde foretaget røntgenundersøgelse og neurologisk undersøgelse af den 2. december 2006, da han blev indbragt til skadestuen.

Nævnet har videre noteret sig, at Patientforsikringen i sin afgørelse ikke har taget stilling til behandling af efter den 2. december 2006.

Det er nævnets opfattelse, at den omtalte udtalelse er udarbejdet efter et andet retligt grundlag end det grundlag, hvorpå Patientklagenævnet træffer afgørelse. Patientklagenævnet kan tage stilling til hvorvidt en sundhedsperson har behandlet en patient i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Patientklagenævnets sagkyndige vurderer derfor sagerne i nævnet efter denne standard. Anderledes forholder det sig med Patientforsikringen, idet man her ser på, om der er grundlag for erstatning, og her gælder nogle andre regler for hvilken sundhedsfaglig standard der lægges til grund. De sagkyndige som vurderer sager for Patientforsikringen, vurderer derfor på et andet grundlag. Nævnet kan oplyse, at der hos Patientforsikringen opereres med et begreb som ”bedste specialist standard”, hvilket er en standard som ikke benyttes her i nævnet.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage at de nye oplysninger har en sådan karakter, at det er sandsynligt, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, såfremt oplysningerne havde foreligget da afgørelsen blev truffet.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at afgørelsen af 16. februar 2009 er en ny oplysning, men nævnet finder samtidig, at den ikke er af væsentlig betydning for sagen, idet udtalelsen er afgivet på et andet grundlag og med en anden referenceramme end det som nævnet anvender.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at der ikke er fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling i Patientklagenævnet.