Klage over bakterier under sår

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 29. september 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> 5. oktober 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge C for hans behandling af <****> den 9. oktober 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D for hans behandling af <****> den 5. oktober 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge E for hendes behandling af <****> den 13. oktober 2006 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde gennem mange år været i Prednisolonbehandling med baggrund i Sarcoidose.

Medio august 2006 fik et traume mod venstre underben og blev undersøgt på skadestuen, Sygehus 2. Der blev ikke fundet tegn på brud.

Den 22. august 2006 blev det på Sygehus 1 konkluderet, at havde sprængt akillessenen på venstre side. Man valgte konservativ behandling med ankelleddet immobiliseret ved hjælp af Walkerbandage.

Efterfølgende udviklede tryksår på underbenet.

På grund af udvikling af dødt væv i sårene (nekroser) blev den 29. september 2006 opereret af afdelingslæge A, som fjernede det døde væv.

Den 5. oktober blev opereret af 1. reservelæge B, som fjernede dødt væv.

Den 9. oktober 2006 blev opereret af 1. reservelæge C som fjernede dødt væv.

Den 13. oktober 2006 blev opereret af reservelæge E, som fandt sårene fine med sårrande fri for dødt væv.

Den 17. oktober 2006 blev opereret af 1. reservelæge C som fandt yderligere dødt væv, der blev fjernet. Der blev opstartet profylaktisk antibiotikabehandling med Zinacef.

Den 24. oktober 2006 blev opereret af overlæge F, som fandt yderligere dødt væv, og chancen for opheling blev vurderet som urealistisk.

På grund af den progressive udvikling af infektionen fik den 25. oktober 2006 foretaget amputation af venstre underben

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 27. september til den 25. november 2006 på Sygehus 1.

har herved anført, at han blev opereret den 29. september, den 5., 9., 13. og 17. oktober 2006, uden at det blev opdaget, at der var bakterier under det sår, der blev opereret. Videre har anført, at det var en fejl, at man hverken skannede hans ben eller podede såret inden operationerne blev foretaget. har oplyst, at han led af ulidelige smerter for til sidst at få amputeret venstre ben.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Afdelingslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. september 2006.

1. reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. oktober 2006.

Overlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. oktober 2006.

1. reservelæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. oktober 2006.

1. reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. oktober 2006.

Reservelæge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. oktober 2006.

Begrundelse

Det fremgår af journalnotat fra den 27. september 2006, at blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling Sygehus 1, med henblik på operation, efter der ved ambulant kontrol var fundet 2 sår på venstre underben med dødt væv (nekrose) og tegn på betændelse. Det var oplyst, at var i behandling med binyrebarkhormon (prednisolon).

Af journalen den 29. september 2006 fremgår det videre, at afdelingslæge A foretog operation af s sår. Afdelingslæge A skar alt det døde væv væk ned til blødende levedygtige væv, men undlod at sende væv til dyrkning med henblik på at stadfæste, hvilke bakterier var inficeret med.

Nævnet kan oplyse, at dyrkning anvendes til at bestemme, hvilken bakterie såret er inficeret med, således at der kan gives det rigtige antibiotika.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med operationen at undlade at tage dyrkning på et sår, der er betændt.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , den 29. september 2006.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen fra den 5. oktober 2006, at 1. reservelæge B foretog revision af s sår. Der blev fundet dødt væv, som blev skåret væk. 1. reservelæge B fandt endvidere, at såret ikke så decideret [inficeret] ud og gav antibiotika som engangsdosis (Zinacef) under operationen. 1. reservelæge B undlod at sende væv til dyrkning med henblik på at stadfæste, hvilke bakterier såret var inficeret med.

Nævnet kan videre oplyse, at patienter, der er i behandling med binyrebarkhormon, ofte ikke vil frembyde de vanlige tegn på betændelse, idet binyrebarkhormon har en dæmpende virkning på betændelsesreaktionen.

Det er herefter nævnets vurdering, at bakterieinfektion derfor burde være mistænkt, når såret, efter en grundig revision, igen udviklede dødt væv.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. oktober 2006.

Det fremgår videre af journalen fra den 5. oktober 2006, at overlæge D blev tilkaldt og så med, hvorefter han anbefalede, at man kontaktede karkirurgerne med henblik på vakuumbehandling.

Det er nævnets vurdering, at overlæge Ds rolle ved behandlingen alene var af konsulterende karakter, hvorfor ansvaret for behandlingen alene påhvilede operatøren.

Nævnet finder herefter, at overlæge D ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. oktober 2006.

Ifølge journalen foretog 1. reservelæge C revision af s sår den 9. oktober 2006, da der blev fundet fornyet dannelse af dødt væv. 1. reservelæge C undlod imidlertid at tage dyrkning fra såret.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. oktober 2006.

Det fremgår af journalen, at reservelæge E den 13. oktober 2006 skiftede s sår. Sårene fandtes fine uden tegn på fornyet udvikling af dødt væv og blev beskrevet som helt tørre. Reservelæge E genanlagde herefter vakuumbehandlingen. Reservelæge E fandt ikke tegn på pågående betændelse selv under hensyntagen til, at var i behandling med binyrebarkhormon.

Nævnet har herefter vurderet, at det var i overensstemmelse med anerkendt faglig standard, at reservelæge E vurderede, at det gik den rigtige vej med helingen og derfor undlod at foretage dyrkning fra såret.

Nævnet finder herefter, at reservelæge E ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , den 13. oktober 2006.

Ifølge journalen skiftede 1. reservelæge C s sår den 17. oktober 2006. Han fandt yderligere udvikling af dødt væv involverende achillessenen. 1. reservelæge C fjernede alt det døde væv til såret var rent, tog væv fra til dyrkning og opstartede antibiotisk behandling.

Det er nævnets vurdering, at der relevant i forbindelse med operationen blev opstartet behandling med et antibiotikum, inden dyrkningssvaret forelå.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. oktober 2006.

Det er endelig nævnets vurdering, at scanninger ikke ville have bidraget diagnostisk. Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard at undlade disse.