Klage over manglende indlæggelse af dårlig patient med nyopdaget sukkersyge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge D for hendes behandling af <****> den 21. november 2005 ved sygebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 20. november 2005 i lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 20. november 2005 i lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 21. november 2005 i lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 20. november 2005 kl. 16.20 henvendte sig telefonisk til lægevagten og talte med vagtlæge A. oplyste, at han havde kastet op i et døgn, og læge A gav i den forbindelse råd.

Kl. 20.37 samme dag blev vagtlæge B kontaktet. Det blev oplyst, at havde haft det skidt det sidste døgn, hvorfor læge B ordinerede en stikpille mod kvalme.

Den 21. november 2005 kl. 6.51 blev vagtlæge C kontaktet. Han fandt ikke de oplyste symptomer mere alarmerende, end at han henviste til egen læge, som åbnede sin praksis godt en time senere.

Samme morgen aflagde egen læge D et hjemmebesøg. Hun ordinerede endnu en stikpille Primperan, og blev anbefalet at komme til konsultation i klinikken efter 2 timer, hvis behandlingen ikke havde hjulpet.

To timer senere henvendte sig i klinikken, hvor det blev konstateret, at han havde sukkersyge, hvorefter han blev akut indlagt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af vagtenlægen den 19. og den 20. november 2005.

Det er hertil oplyst, at var meget dårlig med hovedpine, mavesmerter og opkastninger. Det er videre anført, at s hustru kontaktede vagtlægen den 19. november 2005, der oplyste, at formentlig havde omgangssyge og skulle sørge for at få væske. Videre er det anført, at vagtlægen bad ham om at kontakte en læge, såfremt han ikke havde det bedre efter halvandet døgn. Det er videre oplyst, at s hustru kontaktede vagtlægen flere gange den 20. november 2005, idet han blandt andet havde problemer med vejrtrækningen og så dobbelt. Endeligt er det anført, at vagtlægen ikke spurgte ind til s tilstand, og ikke reagerede på hans tidligere henvendelse.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge D den 21. november 2005.

Det er oplyst, at læge D kom på sygebesøg hjemme hos , da han havde det meget dårligt, så dobbelt, havde uro i kroppen og havde vejrtrækningsproblemer. Det er anført, at læge D undersøgte hans mave, men ikke havde instrumenter med til at måle blodtryk, blodsukker eller andet. Videre er det anført, at læge D ordinerede en kvalmestillende stikpille samt anbefalede ham at sidde i en stol. Det er endvidere oplyst, at læge D bad ham komme op i lægehuset, såfremt hans tilstand ikke blev bedre indenfor to timer. Det er videre anført, at efter en halv time fortsat følte sig meget dårlig, og derfor tog op i lægehuset, hvor en sygeplejerske målte hans blodsukker, der var så højt, at apparatet ikke var i stand til at måle det. Det blev først på sygehuset konstateret, at hans blodsukker var 72. Videre er det oplyst, at blev kørt med ambulance til behandling på intensiv afdeling, Regionshospitalet Herning.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Begrundelse

Det fremgår af journalnotat fra den 20. november 2005, at kl. 16.20 telefonisk kontaktede lægevagten og talte med læge A, som i journalen noterede, at der havde været opkastninger det sidste døgn, og at der blev givet råd.

Ifølge læge As udtalelse til sagen af 29. januar 2008 har han givet råd om rigelig væskeindtagelse, fortsat observation samt henvendelse ved manglende bedring.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis i lægevagten blot at give råd angående væskebehandling, når der er tale om et kort sygdomsforløb med opkastninger, og der ikke er fremkommet oplysninger, som giver grund til at mistænke alvorlig sygdom.

Det kan videre oplyses, at lægevagten særdeles hyppigt bliver kontaktet med henblik på rådgivning i forbindelse med almindelige mave-tarminfektioner, hvor kvalme og opkastninger er hovedsymptomerne.

Det er derfor nævnets vurdering, at læge A behandlede i overensstemmelse med anerkendte retningslinier.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. november 2005.

Det fremgår videre af journalen, at 4 timer senere igen telefonisk kontaktede lægevagten og talte med læge B, som i journalen noterede, at havde haft det skidt det sidste døgn med opkastninger. Der blev ikke i journalen noteret oplysninger om øvrige symptomer. Der blev ordineret en stikpille mod kvalme (Primperan).

Det er nævnets vurdering, at læge B behandlede i overensstemmelse med anerkendte retningslinier, da det ikke kan lægges til grund, at der var fremkommet oplysninger, som gav grund til at mistænke alvorlig sygdom.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. november 2005.

Ifølge journalen kontaktede næste morgen kl. 06.51 igen telefonisk lægevagten og talte med læge C, som i journalen noterede, at der havde været idelige opkastninger det sidste døgn.

Ifølge udtalelse af 16. december 2007 har læge C anført, at han ikke fandt indikation for et sygebesøg, på grund af det korte sygdomsforløb, og ikke mindst fordi egen læge åbnede sin praksis en time senere.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at læge C henviste til at kontakte egen læge, når dennes åbningstid var så nær, som tilfældet var her, og da der var tale om et kort sygdomsforløb, umiddelbart uden oplysninger der gav mistanke om alvorlig sygdom.

Nævnet finder på den baggrund, at læge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005.

Nævnets kan oplyse, at fælles for alle tre kontakter er, at symptomerne på en ganske almindelig og særdeles hyppigt forekommende akut maveinfektion kan være fuldstændig identiske med debut - symptomerne for en sukkersyge. Kun hvis lægen under samtalen får mistanke om sukkersyge og specifikt begynder at udspørge om de karakteristiske symptomer: langvarig tendens til tørst, hyppige store vandladninger samt en familiær disposition, kommer sagens rette sammenhæng frem.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge D har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Begrundelse

Det fremgår af udtalelse af 19. februar 2008 fra læge D, at hun kom på sygebesøg straks om morgenen den 21. november 2005.

Ifølge referat af journalnotat fra denne dag fandt læge D, at der ikke var acetonelugt. Der var endvidere kun oplysning om en enkelt vandladning samme dag, men læge D mente, at hyperventilerede (vejtrækning af nervøs karakter), hvilket ifølge hendes udtalelse kunne være forårsaget af mavesmerter og kvalme. Læge D fandt, at maven var blød og upåfaldende ved den objektive undersøgelse, og hun søgte at lindre symptomerne med et kvalmestillende middel og aftalte, at skulle komme til yderligere undersøgelser i lægehuset i løbet af to timer ved manglende bedring.

Læge D har endvidere udtalt, at hun ikke fandt så medtaget, at han ikke kunne afvente blodprøver og yderligere undersøgelser i konsultationen, hvis der ikke skete en bedring.

Det fremgår af klagen, at var svært afkræftet med et vægttab over tre dage på ca. 15 kg.

Det er nævnets vurdering, at dette umiddelbart lyder som et meget stort vægttab over så kort tid, men der er ingen tvivl om, at på dette tidspunkt må have været påvirket af sygdommen i en sådan grad, at læge D burde have overvejet, om der blot var tale om en almindelig maveinfektion.

Det fremgår af sygehusets journal, at ved indlæggelsen nogle timer senere var svært syg, med dårlig almentilstand og nærmest bevidstløs.

Det er nævnets vurdering at kombinationen af kvalme, opkastninger, mavesmerter, atypisk vejrtrækning og vægttab burde have givet anledning til at overveje en debut af sukkersyge.

Læge D burde derfor have indlagt akut på dette tidspunkt i forløbet.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge D handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005.