Klage over vagtlæges manglende kommunikation med hjemmeplejen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 23. december 2007 ved sygebesøg, jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans journalføring af behandlingen af den 23. december 2007 ved sygebesøg, jf. autorisationslovens § 21.

Sagsnummer:

0871215

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2009

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 23. december 2007 ved sygebesøg, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 23. december 2007 ved sygebesøg, jf. autorisationslovens § 21.

Hændelsesforløb


Den 23. december 2007 kl. 13.30 havde hjemmeplejen telefonisk kontakt med lægevagten, da var fundet liggende på gulvet. Han havde angiveligt ligget der i 15 timer, var konfus og ”hældte til venstre”. Hjemmeplejen blev bedt om at undersøge for lammelser, brud eller feber og ringe igen.

Samme dag kl. 14.03 oplyste hjemmeplejen telefonisk lægevagten om, at s temperatur var 38,6; blodtrykket var 134/71 og pulsen var 98.

Samme dag kl. 18.50 aflagde vagtlæge besøg hos . Læge fandt ikke tegn på brud, men da havde let rødme i svælget og let temperaturstigning, ordinerede han smertestillende medicin. Endvidere fandt han ikke, at en urinprøve, der var stillet frem, viste unormale forhold.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i sit hjem af vagtlæge den 23. december 2007.

Det er hertil oplyst, at det var blevet aftalt med den visiterende vagtlæge, at skulle undersøges for en mulig blærebetændelse, og at der var sørget for en urinprøve med henblik herpå. Undersøgelsen blev dog ikke udført. Det er videre oplyst, at læge gennemførte besøget uden at tilkalde en hjemmesygeplejerske, selvom om var konfus. Endvidere er det oplyst, at læge forlod , uden at der var noteret noget om diagnosen eller taget kontakt til hjemmesygeplejen. Endelig er det oplyst, at læge ikke ordinerede medicin trods egen diagnose vedrørende smertebehandling.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 23. december 2007.

Læge har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 23. december 2007.

Begrundelse


Det fremgår af journalen fra den 23. december 2007, at læge undersøgte fordi han var faldet, og fandt, at han specielt var forslået på ryggen og havde ømhed i lændemusklen. Han fandt ingen tegn til brud på knogler, men der var let rødme i svælget og let temperaturstigning, og læge foreslog derfor behandling med smertestillende medicin.

I sin udtalelse af den 7. april 2008 har læge anført, at han fandt sovende, og da han vågnede, var han lettere forvirret men kunne bekræfte sin identitet.

Det er endvidere i udtalelsen anført, at læge undersøgte for brud, indre læsioner og lammelser, men ikke fandt noget unormalt. Der blev ikke fundet tegn på lungebetændelse eller hjerneblødning.

Det fremgår videre af udtalelsen, at der var stillet en urinprøve frem, som hjemmeplejen havde hjulpet med, og som læge i sin udtalelse har beskrevet som klar, ikke ildelugtende og uden synlige tegn på blod eller sød smag. Læge fandt derfor ikke tegn på urinvejsinfektion eller sukkersyge.

Det er nævnets vurdering at læge burde have gennemført en kemisk undersøgelse af urinen for infektion ved hjælp af sticks, da en urinvejsinfektion ikke kan udelukkes alene ved hjælp af de undersøgelser læge foretog.

Nævnet kan oplyse, at der kan være flere årsager til konfusion hos ældre. En hyppig årsag er urinvejsinfektion, hvor konfusion ofte er det eneste symptom.

I sin udtalelse har læge anført, at han efter oplysningerne fra vagtsekretæren, havde ventet, at kunne have fået en blodprop i hjernen (apoplexi). Nævnet har på baggrund heraf lagt til grund, at læge fik oplysninger om, at virkede konfus.

Det fremgår ikke af oplysninger i journalen, at der blev foretaget en neurologisk undersøgelse på mistanke om apoplexi, og der er ingen oplysninger om urinundersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at læge burde have udført en fyldigere journal og anført, at han havde foretaget en neurologisk undersøgelse samt en urinundersøgelse. Han burde endvidere have anført en foreløbig diagnose.

Læge har endvidere i sin udtalelse anført, at han efter aftale med ville kontakte hjemmeplejen, som skulle tage sig af at skaffe smertestillende medicin. s medicin var stillet frem, og der var ikke noget smertestillende imellem.

Det fremgår hverken af lægevagtens journalnotat eller af læge s udtalelse, at han skrev en recept på smertestillende medicin.

Det er nævnets vurdering, at læge burde have sikret sig, at den smertestillende behandling, han anbefalede, kunne gennemføres enten ved udlevering af medbragt medicin eller ved at skrive en recept.

Ifølge sin udtalelse forsøgte læge forgæves at kontakte hjemmeplejen, både inden sit besøg ved og flere gange efter sit besøg. Da han ikke fik kontakt, trøstede han sig med, at hjemmeplejen ville kunne få kontakt med lægevagten igen, da han havde forstået, at der var regelmæssigt tilsyn med .

Det er nævnets vurdering, at læge burde have kontaktet hjemmeplejen ved besøget, og da den telefoniske kontakt ikke lykkedes, enten have søgt korrigerende oplysninger hos lægevagtcentralen eller søgt fysisk kontakt med hjemmeplejen på kontoret overfor den beskyttede bolig og ikke overlade det til hjemmeplejens initiativ på ny at kontakte lægevagten.

Nævnet finder på denne baggrund at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling og journalføring af den 23. december 2007.