Klage over behandling af øjengener

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere optometrist <****> for hendes journalføring af behandling af <****> i perioden fra den 7. september 2005 til den 10. august 2006 hos <****>, jf. optikerlovens § 9.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere optometrist <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 7. september 2005 til den 10. august 2006 hos <****>, jf. optikerlovens § 10.

Hændelsesforløb

Den 7. september 2005 henvendte sig til i med baggrund i et aftagende syn. Han blev undersøgt af optometrist , som ved besøget foretog en synstest, og der blev foretaget bestilling af briller.

I november 2005 afhentede de bestilte briller ved i .

Primo 2006 kontaktede atter i på grund af besvær med at se skarpt på tæt afstand. blev atter vurderet af optometrist , hvorefter han købte præfabrikerede læsebriller med baggrund i hendes rådgivning.

Den 10. august 2006 kontaktede på ny i på grund af problemer med at se skarpt på tæt afstand. blev atter vurderet af optometrist , som foretog en ny synsprøve.

blev siden behandlet for dobbeltsidig nethindeløsning samt grå stær.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra august 2005 til september 2006 i forbindelse med undersøgelser for smerter og dårligt syn.

Det er herved anført, at oplyste, at han var blevet ramt af en bardun i øjet nogle år forinden, og at han efter synsprøven blev udstyret med briller. Det er videre anført, at henvendte sig flere gange, idet hans syn blev dårligere, men at han fik oplyst, at det ikke var nødvendigt med tilsyn fra en øjenlæge. Det er endvidere anført, at efterfølgende fik konstateret dobbeltsidig nethindeløsning samt grå stær, og at der ikke kan udelukkes et varigt synstab.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Optometrist har overtrådt optikerlovens § 9 ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 7. september 2005 til den 10. august 2006 hos i .

Optometrist har ikke overtrådt optikerlovens § 10 ved sin behandling af i perioden fra den 7. september 2005 til den 10. august 2006 hos i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. september 2005, at optometrist ved undersøgelsen af s syn konstaterede, at han var ganske moderat nærsynet på begge øjne, og at synsevnen med bedste brillekorrektion for højre øje var 0,95 svarende til 95 % syn, og at synsevnen på venstre øje var 0,8 svarende til 80 % syn. For at kompensere for øjenlinsens aftagende fokuseringsevne krævedes en læseaddition på 1,0, og optometrist ordinerede på denne baggrund en brille med glidende overgang.

Det fremgår af optometrist s udtalelse til sagen, at henvendte sig igen i starten af 2006 på grund af fokuseringsbesvær ved nærarbejde. Optometrist ordinerede et sæt færdigfabrikerede briller på +1,0 for begge øjne til brug i særligt synskrævende arbejdssituationer på tæt afstand. Dette er ifølge udtalelsen en typisk løsning til kunder, som desuden har en brille med progressive glas.

Det fremgår af journalen den 10. august 2006, at igen henvendte sig til optometrist på grund af fokuseringsproblemer ved nærarbejde. Optometrist udmålte begge øjne og fandt samme synsevne som ved undersøgelsen den 7. september 2005. Da synsstyrken, som er den styrke, der skal korrigeres i brillen, endvidere kun var ændret ganske let, vurderede optometrist , at det ikke var nødvendigt, at anskaffede sig nye briller.

Nævnet kan oplyse, at øjets evne til at kunne fokusere tydeligt på de nære ting blandt andet er afhængig af øjenlinsens fleksibilitet. Øjenlinsens fleksibilitet ændres langsomt og gradvist fra fødsel til omkring 60-års alderen, hvor linsens fleksibilitet stort set er ophørt. Omkring 40-års alderen er øjelinsens fleksibilitet reduceret i en sådan grad, at det kræver korrigerede brilleglas for at kunne se de nære ting tydeligt og ubesværet.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er usædvanligt, at folk har en del tilvænningsproblemer, når der bliver ordineret briller med usynlig overgang (progressive/multifokale glas), idet læsefeltet i glasset ikke er stort. I tilfælde, hvor en kunde har disse problemer, er det almindelig anerkendt faglig standard at tilbyde en færdigfabrikeret brille, idet læsesynsfeltet her er en del større end i den progressive brille.

På den baggrund finder nævnet, at optometrist handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin ordination af briller til .

Ifølge klagen spurgte , om han skulle henvende sig til en øjenlæge, men han fik at vide, at det var der ingen grund til.

Ifølge udtalelse fra optometrist spurgte ved afslutningen af besøget den 10. august 2006, om det ville være en god idé at gå til en øjenlæge. Optometrist svarede hertil, at det altid er en god idé at gå til øjenlæge, hvilket er hendes opfattelse, når kunden er utryg ved situationen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og optometrist om, hvilket råd optometrist gav med hensyn til at konsultere en øjenlæge. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at optometrist frarådede at gå til øjenlæge.

Det er nævnets opfattelse, at det af journalen den 22. september 2006 fra Sygehus 1 fremgår, at havde bemærket aftagende syn på det venstre øje gennem længere tid, og at det højre øjes synsevne var forringet inden for et halvt døgn.

Det er videre nævnets opfattelse, at hvorvidt havde en begyndende nethindeløsning ved henvendelsen hos optometrist den 10. august 2006 er uvist. De typiske symptomer ved nethindeløsning er lysglimt, fornemmelsen af fremmedlegemer (”flyvende fluer”) og skyggefornemmelse i synsfeltet, og disse synsklager er ikke angivet hverken af eller hos optometrist .

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 818 af 14. september 1994 om optikeres og kontaktlinseoptikeres pligt til at føre ordnede optegnelser, at en optikerjournal blandt andet skal indeholde oplysninger om henvendelsesårsag, herunder synsklager, lægehenvisning m.v.

Det er nævnets opfattelse, at oplysninger omkring eventuelle synsklager ikke fremgår af optometrist s journal vedrørende s henvendelse den 10. august 2006, og det er derfor ikke muligt for nævnet at vurdere, hvad der lå til grund for s synsgener på daværende tidspunkt.

Nævnet finder således, at optometrist s journalføring ikke har levet op til de krav, der stilles til en fyldestgørende optikerjournal, idet en korrekt journaloptegnelse ville kunne have givet klarhed over hændelsesforløbet.

Nævnet finder herefter, at optometrist handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 10. august 2006.

Nævnet finder også, at optometrist handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. september 2005 til den 10. august 2006 hos i .