Klage over patient ikke blev oplyst om sin diagnose

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 3. februar og den 14. marts 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 3. februar 2005 blev undersøgt af speciallæge i øjensygdomme på grund af dobbeltsyn gennem nogle uger, værst ved blik til højre. Efter undersøgelsen blev der aftalt kontrol til midt i marts 2005

Den 14. marts 2005 mødte til kontrol, hvor speciallæge fandt, at der fortsat var øjensymptomer blandt andet i form af betydelig instabilitet ved cirkulære øjenbevægelser. Speciallægen gjorde efterfølgende journalnotat om, at det af gammel journal fra neurologisk afdeling 1994 fremgik, at diagnosen d.s. (dissemineret sclerose) blev overvejet, men ikke sagt til patienten. Speciallægen noterede, at han heller ikke omtalte lidelsen, selv om han ikke udelukkede sammenhæng mellem episoderne i 1994 og 2005. Da var nærmest symptomfri, afsluttede speciallæge behandlingen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At af øjenlæge ikke blev oplyst om sin diagnose eller henvist til neurologisk afdeling i marts 2005.

Det er herved anført, at s manglende viden om sin diagnose har ført til, at han først blev sat i medicinsk behandling i 2006. Det er endvidere anført, at hans manglende viden om sin diagnose har umuliggjort en rettidig omhu, for så vidt angår hans symptomer, behandlingsmuligheder, familieforhold, karriere og pension.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. februar og den 14. marts 2005 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde informeret om den mulige diagnose med dissemineret sclerose.

Begrundelse

Ifølge journalen den 3. februar 2005 blev set af speciallæge på grund af dobbeltsyn. Speciallægen fandt, at det drejede sig om en lammelse af den højre lige øjenmuskel på højre øje (musculus rectus lateralis o. dxt) på grund af påvirkning af højre nervus abducens, og han henviste til egen læge med henblik på udelukkelse af diabetes.

Det fremgår videre af journalen, at speciallæge fik oplyst, at havde haft dobbeltsyn på højre øje i 1994, og at der var foretaget en MR scanning.

Ifølge journalen den 14. marts 2005 blev igen undersøgt af speciallæge , der fandt, at dobbeltsynet var svundet. blev derfor afsluttet og henvist til kontrol ved egen læge.

Det fremgår videre af journalen den 14. marts 2005, at speciallæge tilføjede i sin journal, at ”af gammel journal fra neurologisk afdeling 1994 fremgår det, at diagnosen DS (dissemineret sclerose) blev overvejet, men ikke sagt til patienten. Jeg har heller ikke omtalt lidelsen, men ikke udelukket sammenhæng mellem de to episoder i 1994 og 2005. Da patienten er nærmest symptomfri er han afsluttet, idet kopi af journalen sendes til egen læge”.

Patientklagenævnet kan oplyse, at dissemineret sclerose er en fremadskridende uhelbredelig demyeliniserende sygdom i hjerne og rygmarv. Sygdommen kan hverken helbredes eller stoppes i sin fremadskridende proces. Sygdommen udvikler sig som såkaldte attakker i hjerne eller rygmarv. Der findes intet lægemiddel, der kan stoppe endsige helbrede sygdommen. Visse lægemidler kan dog hos nogle patienter nedsætte antallet af og sværhedsgraden af attakker, andre kan mildne et igangværende attak, men alle disse lægemidler har en række bivirkninger. Sygdommen dissemineret sklerose er således en alvorlig neurologisk diagnose.

Nævnet kan videre oplyse, at diagnosen dissemineret sclerose stilles ved at sammenholde sygehistorie, undersøgelse af patienten og en række andre undersøgelser (MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæske, undersøgelse af ledningshastigheden i nervebanerne). Et attak kan ramme øjet – sædvanligvis rammes synsnerven, og patienten får symptomer på synsnervebetændelse i form af synsnedsættelse og smerter bag øjet. Et attak, der involverer en nerve til en eller flere øjenmuskler, er derimod sjældnere.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge foretog en relevant behandling af , idet han iværksatte relevante undersøgelser og henviste til diabeteskontrol hos egen læge. Det er hertil nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallægen ikke iværksatte yderligere udredning eller behandling, idet den tidligere hændelse med dobbeltsyn lå 11 år tilbage i tiden.

Det er videre nævnets opfattelse, at speciallæge ’s mistanke om dissemineret sclerose blev vakt efter at have modtaget kopi af den neurologiske journal fra 1994.

Det er hertil nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge ikke informerede om mistanken om den mulige diagnose dissemineret sclerose, idet der kun var tale om en mulig arbejdsdiagnose, og idet et muligt fremtidigt attak kunne ligge flere år ud i fremtiden og ville lede til øjenlæge eller neurolog. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallægen havde informeret om den mulige diagnose, så han havde haft en mulighed for at reagere på eventuelle fremtidige symptomer og søge læge.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. februar og den 14. marts 2005 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde informeret om den mulige diagnose med dissemineret sclerose.