Klage over undersøgelse af knæ.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 21. december 2006 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 29. december 2006 i ortopædkirurgisk ambulatorium, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

, som var 24 år, henvendte sig den 21. december 2006 i skadestuen, , efter at hun en uge tidligere havde forvredet sit højre knæ på skitur. En røntgenundersøgelse af knæet viste afsprængning af et knoglefremspring, og reservelæge A ordinerede, at skulle bibeholde den stive Don-Joy-bandage, hun havde fået en uge før.

Der blev aftalt tid til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, , den 29. december 2006.

Den 29. december 2006 var til kontrol hos reservelæge B som ordinerede en Don-Joy-bandage med bevægelighed, som skulle anvendes i yderligere fire uger. Der blev aftalt ny tid til kontrol efter fire uger.

Den 22. januar 2007 tilkaldte en ambulance, da hun havde det dårligt. Hun fik hjertestop ved ambulancens ankomst, men blev genoplivet, og indbragt på traumecenteret, . Her fik hun konstateret en stor blodprop i lungekarrene, som skulle behandles akut kirurgisk, men forinden udviklede tegn på hjernedød, og hun afgik efterfølgende ved døden.

En efterfølgende obduktion bekræftede diagnosen, blodprop i lungekarrene. Der blev ikke påvist udgangspunkt for blodproppen, og der var der ingen blodpropper i lårvenerne (vena femoralis). Det fremgår, at brugte p-piller.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med undersøgelser af hendes beskadigede knæ den 21. og 29. december 2006 på .

Det er herved anført, at personalet på ikke var opmærksom på, at risikoen for en blodprop i den givne situation var til stede. Det er endvidere anført, at døde den 22. januar 2007 på grund af en blodprop i lungerne forårsaget af immobilitet. Endelig er det anført, at såfremt lægerne havde været opmærksomme på denne risiko og sat hende i forebyggende behandling, ville hun ikke være død.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. december 2006 på skadestuen, .

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. december 2006 i ortopædkirurgisk ambulatorium, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. december 2006, at henvendte sig på skadestuen, , idet hun den 17. december 2006 havde haft et vridraume af højre knæ i forbindelse med en skitur. Hun blev undersøgt af reservelæge A, kunne strække sit ben (ingen ektensionsdefekt) og kunne bøje (flektere) benet ca. 90 grader. Der var ikke anslag af knæskallen (patella). Hendes knæ var let hævet på ydersiden, og hun var øm i ledelinjen (lateralt). Knæet var ikke misfarvet. En røntgenundersøgelse af knæet viste afsprængning af et knoglefremspring fra den udvendige side af den knæledsnære del af skinnebenet (laterale tibia condyl), og reservelæge ordinerede, at skulle bibeholde den stive Don-Joy bandage hun havde fået 1 uge før. Der blev aftalt tid til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, , en uge senere.

Ifølge reservelæge A’s udtalelse til sagen, fandt hun ikke tegn på blodprop (dyb venetrombose) ved undersøgelsen den 21. december 2006. Videre har hun anført, at Don-Joy-bandagen tillader fuld belastning på benet, og at den ikke hindrer bevægelse af ankel- og hofteled. Blodpropforebyggende behandling ordineres kun, hvis patienten ikke har nogen stå- eller gangfunktion.

Det fremgår af ledende overlæge s udtalelse til sagen, at der ikke har været tale om immobilisering på nogen måde. var fuldt mobiliseret med fri bevægelighed i Don-Joy-bandagen efter den 29. december 2006. Overlæge har videre anført, at der ikke var indikation for blodpropforebyggende (tromboseprofylaktisk) behandling.

Nævnet kan hertil oplyse, at alle behandlingsmodaliteter tillader støtte på foden og generel mobilisering. Der findes intet sikkert belæg eller evidens for forebyggende behandling mod blodpropper ved anvendelse af Don-Joy-bandage, idet den tillader bevægelighed i knæet og mobilisering med støtte.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A på relevant vis ordinerede immobiliserende låst bandagering i skinne (Don-Joy) samt opfølgende kontrol en uge senere.

Videre er det nævnets opfattelse, at der i journalen den 21. december 2006 ikke var beskrevet særlige indikationer for forebyggende behandling mod blodpropper.

Under hensyn til at klagen alene vedrører manglende forebyggende behandling mod blodprop og til at reservelæge i sit partshøringssvar har anført, at hun har behandlet i henhold til afdelingens instruks, finder nævnet ikke, at reservelæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 21. december 2006 på skadestuen,

Den 29. december 2006 var ifølge journalen til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, . Hun blev undersøgt af reservelæge B, som konstaterede, at hun havde været i behandling med en stiv Don-Joy bandage. Hendes knæ var ikke hævet eller misfarvet. Hun var ikke øm på ledfladerne eller på knæskallen. Hun kunne strække benet fuldt ud og hæve benet, men hun var øm på oversiden af knæet, når hun bøjede det 90 grader. Reservelæge B ordinerede, at skulle anvende en Don-Joy- bandage med bevægelighed, som skulle anvendes i yderligere 4 uger. Der blev aftalt ny tid til kontrol efter 4 uger.

Nævnet kan oplyse, at instabilitetsgraden afgør immobiliseringslængden, og hvorvidt man kan foretage oplåsning af bandagen tidligt i forløbet.

Under hensyn til at klagen alene vedrører manglende forebyggende behandling mod blodprop og til at reservelæge B i sit partshøringssvar har anført, at han har behandlet i henhold til afdelingens instruks, finder nævnet ikke at reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 29. december 2006 i ortopædkirurgisk ambulatorium,