klage over manglende reaktion på blodansamling i skeden efter fødsel

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge A og 1. reservelæge B for deres behandling af den 20. og den 21. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hendes behandling af den 20. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0872631

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2009

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge A og 1. reservelæge B for deres behandling af <****> den 20. og den 21. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 20. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


skulle føde for første gang og henvendte sig efter vandafgang og med begyndende veer på gynækologisk-obstetrisk afdeling, den 20.december 2007 kl. 00.25.

Den 20. december 2007 kl. 02.48 fødte en dreng ved naturlig fødsel. fik ingen bristninger ved fødslen.

havde i efterforløbet mange smerter blandt andet ved sit haleben og hun blev behandlet herfor med smertestillende medicin.

Ved undersøgelse af omkring midnat, natten til den 21. december 2007 fandt man en stor blodansamling svarende til venstre skamlæbe og der kunne ses misfarvning, der strakte sig om til endetarmsåbningen. Ved indvendig undersøgelse af s skede blev der fundet en blodansamling i venstre side, som var spændt. Det blev besluttet, at se tiden an. Såfremt fik smerter skulle det overvejes at åbne blodansamlingen.

Den 21. december 2007 blev fundet bleg og svimmel. Der blev derfor taget blodprøver med henblik på bestemmelse af ”blodprocent”. Blodprocenten var lav 3,3. fik derfor 4 portioner blod.

blev udskrevet fra gynækologisk-obstetrisk afdeling, den 23. december 2007.

På grund af fortsat blødning blev den 29. december 2007 af vagtlæge indlagt på sygehus , hvor man fandt en blodsamling langs skeden (haematomatis paravaginalis). Blodansamlingen blev dagen efter udtømt under fuld bedøvelse.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på gynækologisk-obstetrisk afdeling, den 20. december 2007.

Det er hertil oplyst, at ikke blev undersøgt ordentligt efter fødslen. Det er anført, at op til en uge efter fødslen havde mange smerter – og at hun blev undersøgt på sygehus , hvor det blev konstateret, at hun havde en stor blodansamling i underlivet.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


1. reservelæge A og 1. reservelæge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved deres behandling af på gynækologisk-obstetrisk afdeling, den 20. og den 21. december 2007.

Reservelæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved deres behandling af på gynækologisk-obstetrisk afdeling, den 20. december 2007.

Begrundelse


Det fremgår af journalen dateret den 20. december 2007 kl. 02.48, at fødte en dreng ved naturlig fødsel. fik ingen bristninger ved fødslen.

Det fremgår videre kl. 03.45, at var på toilettet og havde vandladning. blev herefter dårlig på grund af smerter ved ”korsbenet” (os sacrum). s blodtryk var normalt (135/84) og hendes puls var 91 slag pr. min. Jordemoderen konstaterede, at s livmoder havde trukket sig sammen

fortsatte, ifølge journalen, med at have smerter. Jordemoderen fandt kl. 04.35, at s livmoder var stor. Livmoderen blev ”formet” udefra og der kom normal blødning. fik medicin med henblik på, at livmoderen skulle trække sig yderligere sammen (Syntocinon), først som injektion, senere som drop.

blev, ifølge journalen, tilset af 1. reservelæge A den 20. december 2007 kl. 05.13. havde fortsat smerter ved sit haleben. Der var ingen føleforstyrrelser i s ben. havde stabilt blodtryk og puls.

Det fremgår af journalen, at 1. reservelæge A ved sin objektive undersøgelse af fandt, at var øm over halebenet og ledbåndene heromkring. 1. reservelæge As fortolkede symptomer som stammende fra en ”forstuvning af halebenet”, og 1. reservelæge A ordinerede smertestillende medicin.

Det fremgår af journalen den 20. december 2007 kl. ca. 10, at blev undersøgt af reservelæge . havde stadig smerter i sit haleben. Ved sin objektive undersøgelse fandt reservelæge ømhed svarende til leddet mellem korsbenet (os sacrum) og tarmbenet (os ilium) og svarende til halebenet. s livmoder var stor men vel sammentrukket. Hendes blodtryk var 121/89, og hun havde en puls på 81 slag pr. minut.

I bemærkninger til afgørelsesforslaget har reservelæge oplyst, at hun for at sikre sig, at hendes vurdering af var korrekt, umiddelbart efter sin undersøgelse bad bagvagten 1. reservelæge B om at tilse . Det er videre anført, at 1. reservelæge B instruerede reservelæge i at fortsætte den vanlige smertebehandling og lade S-droppet løbe færdigt.

Dette svarer til det anførte i journalen, hvor det noteret, at ”pt. også gennemgået af ”, hvilket betyder, at blev undersøgt af 1. reservelæge B.

Videre fremgår det af journalen, natten til den 21. december 2007, at igen blev tilset af 1. reservelæge B, idet ikke selv kunne lade sit vand. Ved den gynækologisk undersøgelse af fandt 1. reservelæge B en stor blodansamling svarende til venstre skamlæbe og der kunne ses misfarvning, der strakte sig om til endetarmsåbningen. Ved indvendig undersøgelse af s skede blev der fundet en blodansamling i venstre side, som var spændt (hæmatom svarende til venstre vaginal væg, denne er spændt men ikke hård). Det blev besluttet at se tiden an. Såfremt fik smerter, skulle det overvejes at åbne blodansamlingen.

Det fremgår af journalen den 21. december 2007, at blev fundet bleg og svimmel. Der blev derfor taget blodprøver med henblik på bestemmelse af ”blodprocent”. Blodprocenten var lav 3,3. fik derfor 4 portioner blod.

Det er nævnets opfatteles, at efter sin normale vaginale fødsel havde alle symptomer på en behandlingskrævende vaginalt hæmatom, nemlig morfikakrævende smerter, vanskelighed ved at lade vandet og stort fald i blodprocenten.

Nævnet kan oplyse, at ved morfikakrævende smerter efter normal vaginal fødsel bør der efter den almindelige anerkendte faglige standard altid foretages vaginal undersøgelse for blodansamling i vaginas væg. Når vaginalt hæmatom findes bør størrelsen af dette vurderes klinisk eller med ultralyd for at fastlægge behandlingsstrategi.

Ifølge den almindelige anerkendte faglige standard er behandlingen af vaginale hæmatomer ifølge guidelines:

Vaginalt hæmatom: 5cm observeres, evt komprimeres eller ispose 5 cm dræneres, hæmostase, kompression eller dræn, antibiotika

Videre kan nævnet oplyse, at der ved fald i blodprocent efter en fødsel til så lav en værdi som 3,3 mmol/l, efter almindelig anerkendt faglig standard - altid bør ledes efter blødningskilden, og det bør sikres, at blødningen er bragt til ophør. Kun at behandle med blodtransfusion er, efter nævnets opfattelse, ikke i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at 1. reservelæge A og 1. reservelæge B har handlet under normen for almindelige anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af den 20. og 21. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Nævnet finder videre, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. december 2007 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .