Ændring af afgørelse på grund af patientens frivillige indtagelse af medicin under motivationsperioden

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 7. maj 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 14. april 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en nu 70-årig kvinde, der i perioden fra 1978 til 1986 har været indlagt flere gange i psykiatrisk regi under diagnosen depression og bipolar sygdom, hvor hun blev behandlet med Litium. Siden udskrivelsen i 1986 har hun ikke haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 27. marts 2008 på behandlingsindikation. Hun fremstod ved indlæggelsen klart psykotisk med vrangforestillinger af overlødig karakter og uden sygdomsindsigt. Hun havde paranoide forestillinger om, at hendes overbo havde slået børn ihjel, og at hendes børn var indlagt på psykiatrisk afdeling.

Ved indlæggelsen blev der ordineret behandling med Zyprexa 5 mg 2 gange dagligt, som indtog frivilligt. Fra den 3. april 2008 blev dosis øget til Zyprexa 10 mg 2 gange dagligt, hvilket hun indtog frivilligt til og med den 5. april 2008. Den 6. og 7. april 2008 nægtede hun at tage medicinen, hvorefter hun den 8. og 9. april 2008 tog medicinen frivilligt om aftenen. Den 10. april samt den 11. april 2008 om morgenen tog hun også medicinen frivilligt, hvorefter hun helt afviste behandlingen med Zyprexa.

Under indlæggelsen var psykotisk og uden sygdomsindsigt eller erkendelse af behandlingsbehov. Hun fremtrådte med vrangforestillinger af overlødig karakter om egne evner, blandt andet med, at hun ejede et apotek og drev købmandsforretning. Hun havde desuden paranoide vrangforestillinger om familien og om, at der var nogen, der ville berøve hende. Til tider bad hun personalet om at gå ud fra sin stue, idet hun mente sig i stand til at telegrafere på stuen.

Den 14. april 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med Zyprexa smeltetablet 10 mg 2 gange dagligt under observation af virkning og bivirkninger og i overensstemmelse med anbefalinger, subsidiært injektion Zyprexa 10 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 30. april 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 30. april 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand med vrangforestillinger af overlødig og paranoid karakter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn kan endvidere oplyse, at det er nævnets praksis, at motivationstiden som udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor patienten modsætter sig et konkret behandlingstilbud. Hvis en patient således først har modtaget sin medicin frivilligt, men senere modsætter sig behandlingen, medregnes ”den frivillige periode” således efter nævnets praksis ikke i motivationstiden. I sådanne tilfælde regnes motivationstiden fra det tidspunkt, hvor det af journalen fremgår, at patienten har modsat sig behandlingen og indtil overlægen herefter beslutter, at behandlingen skal ske ved tvang.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at fra indlæggelsen og til og med den 5. april 2008 indtog medicinen frivilligt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at efter at have nægtet at indtage medicinen gennem 2 dage den 6. og 7. april 2008 genoptog den frivillige indtagelse af medicinen helt eller delvist gennem 4 dage, og at hun først den 11. april 2008 om aftenen afviste at tage medicinen frivilligt.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at det først var den 11. april 2008, at utvetydigt tilkendegav, at hun ikke ønskede behandling med Zyprexa, hvorfor nævnet har lagt til grund, at blev forsøgt motiveret for behandlingen gennem 3 dage før beslutning om tvangsbehandling blev truffet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derfor, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn .