Klage over tvangsmedicinering af patient

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 10. januar 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 28. december 2007 på psykiatrisk afdeling <****>.

Hændelsesforløb

er en nu 54-årig mand, som er kendt i psykiatrisk regi siden 2003, hvor han var depressiv og blev behandlet med Efexor, hvilket han dog ophørte med, da behandlingen medførte opstemthed.

I december 2004 henvendte sig flere gange på psykiatrisk skadestue på grund af depression. Idet han tidligere var blevet opstemt under behandling med antidepressiv medicin, blev det overvejet, om havde diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Han startede i behandling med antidepressiv medicin i form af Venlafaxin.

I februar 2005 blev indlagt på psykiatrisk afdeling, idet han havde en depression af svær grad uden psykotiske symptomer. Han var i behandling med Efexor samt Mirtazapin. Han var ved indlæggelsen overdrevent årvågen i forhold til en nabo og dennes hensigter. Dette blev tolket som et muligt psykotisk symptom, hvorfor den medicinske behandling blev suppleret med antipsykotisk medicin i form af Risperdal.

Fra marts 2005 til januar 2006 var i ambulant psykiatrisk behandling under diagnosen depression af svær grad med psykotiske symptomer. I løbet af behandlingen svandt s depressive og psykotiske symptomer. Ved behandlingens afslutning blev han tilrådet at fortsætte med den medicinske behandling til sommeren 2007.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 17. december 2007 på behandlingsindikation. Ved indlæggelsen fremtrådte han psykotisk med vrangforestillinger og med et selvovervurderende (megalomant) præg. Han mente sig forfulgt, og i dagene før indlæggelsen havde han kørt groft uforsvarligt i bil for at undslippe sine forfølgere. Han frygtede for sin egen og sin families sikkerhed, men han kunne ikke forklare mere præcist herom. Han oplyste, at han siden august 2007 havde været ansat i et belgisk finansieringsfirma, og at en kaptajn i det belgiske forsvar i denne periode havde holdt ham under observation samtidig med, at de to samarbejdede, og begge holdt kontakt til såvel den belgiske som den danske efterretningstjeneste. Han var blevet truet på livet, og motivet var økonomisk kriminalitet og finansiering af projekter til mange milliarder kroner samt hvidvaskning af penge. Videre oplyste , at han havde kommunikeret med forsvaret og Politiets Efterretnings Tjeneste på et særligt net uden for det almindelige Internet. Det var meget hemmeligt, og han var pålagt tavshedspligt derom.

Fra den 18. til den 28. december 2007 blev få gange forsøgt motiveret for behandling med tablet Zyprexa 20 mg dagligt, men han indtog kun medicinen en enkelt gang.

Under den fortsatte indlæggelse var psykotisk, anspændt, irritabel og forpint, og han flygtede gentagne gange fra den psykiatriske afdeling, for eksempel ved at grave sig under hegnet i et rygeskur. Han forsøgte herunder at opsøge sin ekshustru, og han blev flere gange tilbageført til psykiatrisk afdeling af politiet.

Den 28. december 2007 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 20-40 mg dagligt, alternativt injektion Zyprexa 10 mg.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 10. januar 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 10. januar 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger om at være forfulgt og overvåget samt truet på livet på grund af involvering i flere landes efterretningstjenester. Videre var han uden sygdomserkendelse og overbevist om, at han kommunikerede med samarbejdspartnere i de pågældende landes militære forsvar og andre steder via særlige kommunikationsnet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Det er Sundhedsvæsenet Patientklagenævns opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behandling, og at tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det præparat, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal videre bemærke, at iværksættelse af tvangsmedicinering forudsætter, at patienten forud for beslutningen løbende, det vil sige dagligt eller næsten dagligt, er forsøgt motiveret for frivillig behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at blev løbende motiveret for frivillig behandling, men at han alene den 18. og 20. og 25. december 2007 blev tilbudt medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derfor, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn .