Klage over manglende konstatering af overrevet korsbånd

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 4. juni 2006 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 4. juni 2006 om morgenen henvendte sig i skadestuen, , idet han aftenen forinden under fodboldspil var landet på strakt ben og efterfølgende havde smerter svarende til højre knæ. Han blev undersøgt af reservelæge , som planlagde behandling med støttebind til smertefrihed samt aflastning et par uger.

I august 2006 henvendte sig til en privatklinik, idet han fortsat havde mange gener fra knæet inklusiv knæsvigt. Han fik foretaget en MR-skanning, som viste en delvis læsion af forreste korsbånd. I oktober 2006 fik han på privatklinikken foretaget en rekonstruktion af korsbåndet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling.

Det er herved anført, at lægen på skadestuen ikke foretog den nødvendige behandling af s knæ. Det er videre anført, at en efterfølgende MR-skanning viste, at forreste korsbånd i det højre knæ var revet over, og at efterfølgende måtte have foretaget en operation.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. juni 2006 i skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at var kommet til skade med højre knæ under fodboldspil, da han landede med knæet strakt.

Videre fremgår det, at reservelæge konstaterede, at kunne støtte på benet. Der var ingen hævelse, misfarvning eller klinisk fejlstilling af højre knæ. Der var ingen strækkedefekt, og han kunne bøje knæet op til 130 gr. Reservelægen fandt indirekte ømhed svarende til ydersiden af knæet, men ingen ømhed af ledlinien. Reservelægen foretog en såkaldt Lachmann test og en såkaldt Pivot test, og begge undersøgelser var negative.

Nævnet kan oplyse, at Lachmann testen bruges til at påvise en læsion af forreste korsbånd, mens Pivottesten bruges til at påvise instabilitet af knæet.

Det fremgår af journalen, at reservelæge ordinerede behandling med støttebind til smertefrihed samt aflastning et par uger. blev tilbudt krykkestokke, men ønskede ikke dette.

Nævnet kan oplyse, at den primære behandling af forvredne stabile knæ, hvor patienten kan støtte, er at afvente forløbet, idet langt hovedparten af patienterne bliver raske inden for få uger.

Videre kan nævnet oplyse, at dersom der er vedvarende smerteklager, kan en ny undersøgelse komme på tale. Bliver der senere i forløbet påvist en korsbåndskade, er den primære behandling genoptræning. Hvis denne fører til et stabilt knæ, er der ikke indikation for operation.

Det er nævnets opfattelse, at den foretagne undersøgelse var relevant. Da knæet ved undersøgelsen fandtes stabilt og med næsten normal bevægelighed, var den foretagne behandling tillige relevant.

Nævnet finder herefter, at den behandling modtog af reservelæge var overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.