Klage over manglende journalføring af, at patient var indforstået med at blive informeret om resultatet af knogleundersøgelse pr. brev.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af den 5. februar 2007 på urologisk afdeling, jf. autorisationslovens § 21.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af i perioden fra den 6. til den 11. december 2006 på urologisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den 6. marts 2007 per brev, jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af i perioden fra den 19. marts til den 30. marts 2007 på neurologisk afdeling, ., jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0973515

Offentliggørelsesdato:

19. februar 2009

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Urinvejskirurgi (urologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> den 5. februar 2007 på urologisk afdeling, <****> jf. autorisationslovens § 21.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 6. til den 11. december 2006 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 6. marts 2007 per brev, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 19. marts til den 30. marts 2007 på neurologisk afdeling, <****>., jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


led af kræft i blærehalskirtlen, som blev konstateret og behandlet i USA frem til 2000. blev herefter medicinsk behandlet og fulgt ambulant på . Da der i blodprøverne var stigende tegn på aktivitet i kræftlidelsen, fik den 27. november 2006 fjernet begge testikler. Operationen forløb uden komplikationer og blev samme dag udskrevet til fortsat kontrol i urologisk ambulatorium.

blev den 6. december indlagt på grund af følger efter operationen i form af hævelser og blødninger i pungen og mistanke om infektion. A ordinerede to slags antibiotika via blodårerne.

Overlæge A tilså igen den 11. december 2006, som da var feberfri og selv syntes, at det gik fremad. Der var fortsat hævelse af pungen, men blev udskrevet. blev herefter fulgt og kontrolleret af egen læge.

Den 5. februar 2007 havde en ubehagsfornemmelse i maven og af og til smerter ved venstre hofte. I blodprøverne var der tegn på stigende aktivitet i sygdommen. Overlæge A ordinerede en scanning af knoglerne og noterede i journalen, at der efterfølgende skulle sendes brevsvar, og at eventuel smertebehandling skulle foregå via egen læge.

Scanningen viste spredning af sygdommen til knoglerne, hvilket overlæge A den 6. marts 2007 orienterede om per brev.

Den 12. marts 2007 havde overlæge A en telefonsamtale med . Her gav udtryk for bekymring over, hvordan udsigterne var, når der var påvist knoglemetastaser. A fremrykkede næste ambulante kontrol til den 28. marts 2007.

Den 19. marts 2007 blev imidlertid af vagtlægen indlagt på på grund af kvalme og opkastninger i nogle uger samt besvimelsestilfælde.

blev behandlet med medicin mod kvalme, antibiotika mod lungebetændelse og to portioner blod på grund af lav blodprocent. Overlæge B tilså den 21.marts 2007, hvor hustruen var til stede og der blev orienteret om, at der ved scanningen af den øverste del af maven den 21. marts 2007 var konstateret spredning af kræft til leveren.

Overlæge B tilså igen den 26.marts 2007, hvor en datter og ægtefællen var til stede. Overlæge B oplyste, at der var tale om en kræft i blærehalskirtlen med spredning, og at man næppe kunne forvente en bedring i almentilstanden. Det drejede sig om at finde en god plejeordning til .

Den ambulante kontrol på den 28. marts 2007 blev aflyst efter aftale med overlæge A. Ved en scanning af hjernen var der ikke tegn på spredning af sygdommen til hjernen.

Den 30. marts 2007 blev udskrevet til et aflastningsophold på . afgik ved døden den 5. april 2007.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke på modtog en korrekt behandling i forbindelse med kræft.

2. At ikke på modtog en korrekt behandling i forbindelse med kræft.

Det er herved anført, at ikke blev kontaktet til opfølgning efter operationen. Det er endvidere anført, at kontroller kun blev foretaget ambulant og ikke jævnligt. Det er ligeledes anført, at pr. brev modtog besked om, at canceren havde spredt sig. Endelig er det anført, at behandlingen ikke blev ændret, efter at canceren havde spredt sig.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Overlæge A har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 5. februar 2007 på urologisk afdeling, .

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. december til den 11. december 2006 på urologisk afdeling, .

Overlæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 6. marts 2007 per brev.

Begrundelse


Det fremgår af sagen, at havde fået konstateret prostatacancer i 1996 og siden været i antihormonel behandling med såkaldte LHRH-agonist indsprøjtninger. Fra oktober 2000 forgik behandlingen først på urologisk afdeling, , og efter marts 2003 på urologisk afdeling, . Cirka hver 3. måned kom til kontrol og i den forbindelse fik han en LHRH-agonist indsprøjtning. Sygdommen udviklede sig (progredierede), hvorfor behandlingen i marts 2005 blev suppleret med præparatet Casodex. I efteråret 2006 blev det konstateret, at sygdommen igen progredierede, hvorfor der blev anbefalet en kirurgisk kastration. Efterfølgende blev det imidlertid konstateret, at denne behandling ikke kunne hindre yderligere progression af sygdommen, og i det følgende forløb blev det bekræftet, at havde mange knoglemetastaser og senere også levermetastaser.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en medicinsk kastration ved hjælp af antihormonel behandling med såkaldte LHRH-agonist indsprøjtninger hæmmer udviklingen af prostatacancer, men helbreder ikke sygdommen. Casodex er ligeledes et middel, som via en påvirkning af det mandlige kønshormons virkning på prostatacancer hæmmer udvikling af cancersygdommen, men virkningen er ofte tidsmæssigt ret begrænset.

Det er nævnets opfattelse, at det i efteråret 2006 var i overensstemmelse med rekommandationerne i prostatacancerbetænkningen fra 2005 at anbefale en kirurgisk kastration.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at forklaringen på den konstaterede progression af sygdommen i 2005 og 2006, der begge gange blev konstateret i kraft af stigning af PSA-værdien, var udviklingen af knoglemetastaser, som er den mest almindelige metastaseform ved prostatacancer.

Nævnet kan oplyse, at kontrolproceduren ved prostatacancer helt overvejende er ambulant, og intervallerne justeres i henhold til sygdommens aktivitet og også ofte med en aftale med patienten om, at såfremt der sker forværring af sygdommen mellem kontroltidspunkter, kan patienten kontakte ambulatoriet med henblik på en fremrykning af kontroltidspunktet. Det er også typisk, at kontrol og behandling, f.eks. nødvendige justeringer af den smertestillende behandling, sker i samarbejde med patientens egen læge. Prostatacancer har ofte et langstrakt forløb, hvor patienten og de behandlende læger mødes mange gange. Under det langstrakte forløb diskuteres sygdommen og dens typiske forløb ofte, herunder også typiske progressionsmåder f.eks. udvikling af knoglemetastaser.

Det fremgår af journalen den 6. december 2006, at blev indlagt igen efter den kirurgiske kastraktion med fjernelse af testiklerne den 27. november 2006. Genindlæggelsen skete, idet der efter operationen var udviklet en blodansamling (hæmatom) i pungen, og ved indlæggelsen var der desuden lidt feber. På den baggrund var der mistanke om infektion i pungen, hvorfor overlæge A ordinerede antibiotisk behandling. Der blev endvidere ordineret en ultralydsscanning af pungen.

Det fremgår af journalen den 7. december 206, at hverken ultralydsscanningen af pungen eller den kliniske undersøgelse gav mistanke om udvikling af en byld (abscesdannelse).

Det fremgår af journalen den 11. december 2006, at ikke havde feber, og at han havde det bedre. Infektionstallene var endvidere faldende, og han blev udskrevet.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A foranledigede tilstrækkelige undersøgelser og relevant behandling af i forbindelse med indlæggelsen i perioden fra den 6. december til den 11. december 2006.

Det fremgår af journalen den 5. februar 2007, at , knap 2 måneder efter indlæggelsen, var til kontrol hos overlæge A. Da oplyste, at han havde smerter ved venstre hofte og den nederste del af maven, ordinerede A en knogleundersøgelse (knoglescintigrafi).

Det er nævnets vurdering, at intervallet mellem indlæggelsen og den ambulante kontrol var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen den 5. februar 2007, at der ville ske efterfølgende brevsvar på knogleundersøgelsen.

Nævnet kan oplyse, at når man har kendt en patient gennem et langt kontrolforløb, vil man ofte lave aftale om skriftlig eller telefonisk information om resultatet af en given undersøgelse. Forudsætningen for, at dette kan være en acceptabel fremgangsmåde, er, at patienten er informeret om, hvorfor undersøgelsen gennemføres, og at patienten er indforstået med, at resultatet vil ske ved ske ved skriftlig eller telefonisk information.

Den fremgår af brev af 6. marts 2007, at blev informeret per brev om, at prostatacanceren havde spredt sig til knoglerne.

Af journalen den 12. marts 2007 fremgår en telefonisk kontakt mellem og overlæge A. Den næste kontrolundersøgelse blev i den forbindelse fremrykket til den 28. marts 2007.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han er ret overbevist om, at han aftalte med , at han skulle få brevsvar på knogleundersøgelsen.

Nævnet har på baggrund af journalen den 5. februar 2007 og overlæge As udtalelse til sagen lagt til grund, at det mellem overlæge A og blev aftalt, at han ville få efterfølgende brevsvar på knogleundersøgelsen.

Nævnet finder således, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2007 per brev.

Det fremgår imidlertid af § 8 stk. 1, nr. 2, litra m, i bekendtgørelse nr. 1973 af 12. december 2006, at aftaler om og resultatet af kontrol og opfølgning skal fremgå af patientjournalen.

Det er nævnets vurdering, at det burde have fremgået af journalen, at var indforstået med at modtage brevsvar på knogleundersøgelsen.

Nævnet finder derfor, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 5. februar 2007.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 19. marts til den 30. marts 2007 på nefrologisk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 19. marts 2007, at blev indlagt på nefrologisk afdeling, , på grund af kvalme og opkastninger gennem nogle uger samt besvimelsestilfælde. var kendt med blærehalskirtelkræft med spredning til knoglerne foruden en tendens til smerter ved hjertet.

Der fremgår videre af journalen den 19. marts 2007, at der blandt andet blev ordineret blodprøver, levertal, PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen) og infektionstal. Der blev endvidere ordineret ultralydsscanning af maven (abdomen) og røntgenundersøgelse af brystkassen (thorax). Blodprøverne viste leverpåvirkning, og der var forhøjede infektionstal. PSA var endvidere meget højt og tydede på spredning af kræftsygdommen.

Det fremgår af journalen den 21. marts 2007, at blev behandlet med antibiotika, da en røntgenundersøgelse af lungerne havde givet mistanke om lungebetændelse. Herudover blev han behandlet med kvalmestillende, syreneutraliserende og smertestillende medicin. Ultralydsscanningen af maven viste spredning af canceren til leveren. På grund af udtalt svimmelhed blev der ordineret en CT-scanning af hjernen.

Det fremgår af journalen den 26. marts 2007, at datter og svigersøn deltog i stuegangen, der blev forestået af overlæge B. Der blev informeret om den dårlige tilstand med udbredt kræftsygdom, at der ikke er mulighed for bedring i tilstanden og at der blev stilet mod udskrivning i hjemmeplejeregi.

Det fremgår af journalen den 28. marts 2007, at CT-scanningen af hjernen var uden tegn på spredning af cancer til hjernen. ønskede udskrivning hurtigst mulig, og han blev udskrevet den 30. marts 2007 i regi af hjemmeplejen.

Det er nævnets vurdering, at hele forløbet var kendetegnet ved relevant udredning. De abnorme fund blev behandlet relevant, ligesom symptomer blev forsøgt behandlet eller lindret så vidt muligt.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. marts til den 30. marts på nefrologisk afdeling, .