Klage over ufuldstændig instruks til behandlersygeplejerske i forbindelse med brud i albuen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 15. februar 2007 på <****>, jf. autorisationsloven § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 15. februar 2007 på skadestuen, <****>, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb

Den 15. februar 2007 henvendte sig i skadestuen, , da hun var faldet og havde slået venstre albue.

blev undersøgt af behandlersygeplejerske , som fandt moderate smerter ved rotation af venstre underarm, men hun fandt i øvrigt normale forhold i armen. Sygeplejersken fandt ingen direkte eller indirekte ømhed af knogler.

Sygeplejerske anbefalede at tage smertestillende håndkøbsmedicin samt at holde armen i ro de næste dage og kun anvende armen til smertegrænsen. Desuden informerede sygeplejersken hende om at henvende sig til egen læge ved fortsatte gener.

Den journalførte behandling blev efterfølgende gennemgået af overlæge , som ikke fandt anledning til at påtale den anvendte behandling.

På grund af smerter og strækkemangel i venstre albue fik via egen læge udført røntgenundersøgelse af albuen den 13. marts 2007.

Røntgenundersøgelsen viste brud i albuen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af hendes brækkede albue.

har herved anført, at hun henvendte sig på skadestuen med mange stærke smerter i armen. Hun har endvidere anført, at der alene blev set overfladisk på armen, og at hun blot blev sendt hjem med besked om at indtage smertestillende piller, indtil smerterne forsvandt. Hun har endelig anført, at hun senere fik konstateret et brud i albuen.

Nævnets afgørelse af klagepunktet vedrørende sygeplejersken
Sygeplejerske har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 15. februar 2007.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at sygeplejerske undersøgte s venstre arm og albue den 15. februar 2007, og at hun ikke fandt rødme, hævelse eller hudlæsioner af albuen. Sygeplejersken fandt normale forhold for så vidt angår både nerver og blodforsyning (neurovaskulære), og der var normal bevægelighed af såvel over-, underarm og albueled.

Ifølge journalen observerede sygeplejerske , at selv kunne tage tøj af og på, og at der ikke var smerter ved skulderen. Hun havde moderate smerter ved rotation af underarmen, men ved undersøgelsen fandt sygeplejersken hverken direkte eller indirekte ømhed af knoglen (ossøs), ligesom sygeplejersken ikke fandt ømhed ved håndrodsknoglen (tabatiereømhed).

Sygeplejerske har i sin udtalelse til sagen henvist til instruksbog for behandlersygeplejersker ved . Vedrørende ordination af røntgenundersøgelse fremgår det, at der kun skal foretages røntgenundersøgelse, såfremt der er direkte og indirekte ømhed efter et traume, eller såfremt der er tabatiereømhed.

blev derfor udskrevet af sygeplejersken med anbefaling om at tage smertestillende medicin af den slags, der kan købes i håndkøb, samt om at holde armen i ro og kun bruge den indtil smertegrænsen. Desuden blev hun anbefalet at søge egen læge, såfremt hun oplevede yderligere gener.

Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske har undersøgt og behandlet i henhold til den instruks og de kompetencer, som ligger beskrevet i sygehusets instruksbog for behandlersygeplejersker.

Det er endvidere nævnets vurdering, at sygeplejerske foretog en relevant og dækkende undersøgelse og behandling af .

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at der almindeligvis er særlige restriktioner omkring ordination af røntgenundersøgelse, da unødvendig udsættelse for røntgenstråling ønskes undgået.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. februar 2007 på skadestuen, .

Nævnets afgørelse af klagepunktet vedrørende lægens gennemgang af behandlingen
Overlæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin gennemgang af skadesjournal for den 15. februar 2007.

Overlæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin godkendelse af instruks for behandlersygeplejersker anvendt i forbindelse med behandlingen af . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om afsnittet vedrørende specielle skader, albue, havde været grundigere beskrevet.

Begrundelse

Det fremgår af instruksbog for behandlersygeplejersker ved , at den er godkendt af ledende overlæge . Ifølge afsnittet ”Brud og forvridninger” kan der foretages vurdering af slag og forvridninger. s skade kunne således i henhold til instruksbogens anbefalinger vurderes af en behandlersygeplejerske.

Det er videre anført i instruksbogen, at behandlersygeplejersken efter nærmere angivne retningslinier har kompetence til at sende en patient i røntgen og til lægevurdering.

Instruksbogen omtaler skader ved albueleddet i afsnittet ”specielle skader”. Her er anført om albueleddet, at behandlersygeplejersken skal undersøge for bevægelse i alle retninger samt for direkte og indirekte ømhed. Det er videre anført, at behandling af et albueled med specielle skader er aflastning med armbind i få dage.

Det fremgår af instruksbogen, at sygeplejerskernes behandling kvalitetssikres kontinuerligt af læge ved gennemlæsning af behandlersygeplejerskens skadejournal.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra sygeplejerske , at alle skadejournaler dagligt gennemlæses og vurderes af en speciallæge i ortopædkirurgi, og at hun i den forbindelse ikke har modtaget anmærkninger eller forslag til yderligere tiltag i forhold til s sygehistorie, objektive undersøgelse og behandling.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han ved gennemgang af skadesedlen for fandt en korrekt objektiv beskrivelse af venstre albue og arm. Han har videre oplyst, at han ud fra den kliniske vurdering, hvor sygeplejerske ikke fandt symptomer i form af direkte og indirekte ømhed, fejlstilling eller dysfunktion af albuen, ikke fandt grundlag for at påtale den anvendte behandling.

Ved sin undersøgelse af noterede sygeplejerske i journalen, at der ikke var nogen hævelse af venstre albue, at der var normal bevægelighed i albueleddet, at der hverken var direkte eller indirekte ømhed af knoglerne, men at der var moderate smerter i forbindelse med rotation af underarmen, uden at denne smerteangivelse blev præciseret nærmere.

Nævnet kan oplyse, at smerter i armen ikke er usædvanligt efter et slag.

På baggrund af en gennemgang af journalen, er der efter nævnets vurdering ikke noteret forhold, som tyder på alvorlig skade i albuen eller armen.

Det er herefter nævnets vurdering, at overlæge på relevant vis forholdte sig til de objektive fund, som var noteret i journalen, hvorefter han relevant godkendte behandlingen.

På baggrund af en gennemgang af instruksbog for behandlersygeplejersker er det nævnets vurdering, at såvel den generelle del som den specielle del vedrørende specielle skader indeholder vigtige elementer.

Nævnet lægger herved vægt på, at den faglige instruks for behandlersygeplejersker omfatter et oversigtsafsnit, hvori der nævnes, hvilke skader behandlersygeplejerskerne må behandle og afslutte selvstændigt. Under afsnittet brud og forvridninger fremgår det endvidere, at sygeplejersken kan foretage vurdering af slag og forvridninger og ordinere visse røntgenoptagelser.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der i instruksen vedrørende behandling af slag og vridtraumer informeres om vigtigheden af sygehistorien, og at hævelse og betydende smerter bør vække mistanke om brud.

Yderligere lægger nævnet vægt på, at der i instruksens afsnit vedrørende specielle skader, albue, informeres om, at albuens bevægelighed i alle planer skal beskrives, herunder om der er direkte og indirekte ømhed.

Endelig lægger nævnet vægt på, at det af instruks vedrørende ordination af røntgenundersøgelse fremgår tydeligt, at der skal være et relevant traume, hvor der er direkte og indirekte ømhed af den aktuelle region, ligesom der foreligger en fyldestgørende instruks vedrørende henvisningskompetence til røntgen.

Nævnet kan oplyse, at klinisk undersøgelse af en albue, normalt er et lægefagligt område, hvorfor uddelegering af denne opgave til en anden faggruppe bør ledsages af en grundig instruks.

På baggrund af en gennemgang af instruksens afsnit omhandlende specielle skader ved albue havde det efter nævnets vurdering været hensigtsmæssigt, at undersøgelsesteknikken havde været beskrevet grundigere.

Nævnet lægger herved vægt på, at det ikke fremgår af instruksen, hvilke tilstande, der skal behandles med slynge (mitella).

Samlet finder nævnet, at overlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin godkendelse af behandlingen af den 15. februar 2007.

Nævnet finder videre, at overlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin godkendelse af instruks for behandlersygeplejersker anvendt ved behandlingen af . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om afsnittet vedrørende specielle skader, albue, havde været grundigere beskrevet.