Klage over forkert anlagt fødeepiduralblokade.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 15. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 15. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A fra anæstesiafdelingen for hans behandling af <****> den 15., den 16. og den 18. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 15. og den 16. marts 2006, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, der var involveret i plejen af <****> den 15. og den 16. marts 2006, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

var 28 år, førstegangsfødende, og i graviditetsuge 40, da hun den 15. marts 2006 kl. 7.30 henvendte sig på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , med veer og pressetrang.

blev modtaget af jordemoder , og narkoselægen blev tilkaldt med henblik på epiduralblokade.

Kl. 11 anlagde afdelingslæge A en epiduralblokade, og i tilslutning til anlæggelsen skete det, at den bedøvende medicin, i stedet for at komme til at ligge rundt omkring rygmarvshinderne, kom igennem rygmarvshinderne, og dermed blev en bedøvelse af selve rygmarven.

Kl. 11.10 blev tilset af overlæge B, hvor der blev konstateret langsom hjerteaktion hos barnet, og havde svært ved at trække vejret, og der blev derfor truffet beslutning om kejsersnit.

Kejsersnittet blev foretaget af reservelæge C, og hun blev assisteret af overlæge D, og kl. 11.35 fødte en levende pige.

Dagen efter fødslen - den 16. marts 2006 blev tilset af læge E og overlæge F, idet hun klagede over smerter, og det blev besluttet at måle blodprocenten samt følge temperaturen.

Kl. 14.45 blev det konstateret, at der var sket et betydeligt fald i s blodprocent fra 7,7 inden kejsersnittet til 5,3 den efterfølgende morgen. Der blev truffet beslutning om, at skulle opereres igen.

Operationen blev foretaget kl. 17.16, og der blev fundet 400 ml størknet blod uden synlig blødningskilde.

I det efterfølgende forløb klagede over hovedpine.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en fødsel den 15. marts 2006 samt i dagene herefter på .

Det er herved anført, at på grund af smerter fik en epidural indsprøjtning, der resulterede i, at hun blev bedøvet fra halsen og ned. Det er endvidere anført, at ikke blev informeret om bivirkningerne ved en epidural indsprøjtning, ligesom jordemoderen ikke undersøgte, hvor meget hun havde udvidet sig, inden lægen gav epidural indsprøjtningen. Videre er det anført, at fik foretaget et akut kejsersnit, da både hun og barnet var i livsfare. Endelig er det oplyst, at det den efterfølgende dag viste sig, at havde fået indre blødninger, hvorfor hun måtte opereres igen.

2. At ikke modtog en korrekt pleje på i perioden fra den 15. til den 20. marts 2006.

Det er herved anført, at den ble, fik på efter kejsersnittet, først blev skiftet efter mere end 24 timer.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 15. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1 ved sin behandling af den 15. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

Afdelingslæge A fra anæstesiafdelingen har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15., den 16. og den 18. marts 2006 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

De læger på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 15. og den 16. marts 2006 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 9.30, at jordemoder undersøgte , som var ankommet kl. 7.30 med veer og pressetrang til gynækologisk/obstetrisk afdeling, . Ved ankomsten kl. 7.30 blev undersøgt, og livmoderhalsen (collum) var udslettet, og modermunden (orif) var åben for en finger (1 fgr) (fuldt åben er ti centimeter), og fosterets hoved var i bækkenindgangen (caput i BI). fik påsat overvågning med CTG.

Nævnet kan oplyse, at CTG står for kardiotokograf, som er et apparat, der kan måle fosterets hjertefrekvenser og moderens veer. Overvågning med CTG foregår på den måde, at barnets puls registreres med et lille ultralydsapparat på moderens mave eller en lille elektrode på barnets hoved (caput-elektrode). Veerne registreres med en vemåler på moderens mave. Apparatet udskriver kurven over barnets puls og veerne.

Basislinien på et fosters pulskurve fra CTG målingen er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker den gennemsnitlige fosterhjerte-frekvens eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 110 og 150. Ligger pulskurven under 110 taler man om ”bradycardi” og ligger pulskurven over 150 taler man om ”tachycardi”. Årsagen til begge dele kan være akut indsættende iltmangel hos fostret (asfyxi).

Decelerationer er dyk i fostrets puls. Man skelner mellem tidlige decelerationer (kommer før eller samtidig med en ve), og sene decelerationer (kommer efter en ve). Acceralationer er små stigninger i fostrets puls, hvilket er normalt. Variabilitet i kurven vil sige, om der hele tiden er små udsving. Kurven må ikke være flad. Nedsat variabilitet er ikke umiddelbart et faretegn, idet en af de hyppigste årsager til nedsat variabilitet er, at barnet sover, og at man kan vække barnet ved at puffe til maven eller drikke koldt vand, og så vågner fostret, og variabiliteten på CTG kurven bliver igen varieret.

Det fremgår af journalen, at den 15. marts 2006 var i graviditetsuge 39+5.

Det fremgår videre af journalen den 15. marts 2006 kl. 9.30, at jordemoder undersøgte . Fostrets hjerterytme var normal (FHR i.a.), og havde regelmæssige veer med cirka to minutters interval. var meget anspændt og hyperventilerede, og hun havde kvalme og hun følte, at hun besvimede. Jordemoder instruerede i hensigtsmæssig vejrtrækning, hvilket havde god effekt. Der blev målt blodtryk (BT), som var 128/80 og pulsen var 62. Jordemoder undersøgte , og hun fandt, at livmoderhalsen var udslettet, og at modermunden var fire centimeter åben. Fostrets hoved var lige under bækkenindgangen.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at jordemoder instruerede i, hvordan hun mest hensigtsmæssigt skulle trække vejret, da var meget anspændt og hyperventilerede.

Det fremgår endvidere af journalen den 15. marts 2006 kl. 9.30, at ønskede epiduralblokade, og der blev anlagt venflon og opsat 1000 ml saltvand (NaCI). Jordemoder tilkaldte narkosen.

Nævnet kan oplyse, at rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade) er lokalbedøvelse, der lægges mellem rygmarvens hinder over korsbenet.

Ifølge foreslog jordemoder en epiduralblokade på grund af stærke smerter, uden at jordemoder oplyste hende om bivirkninger ved en epiduralblokade, og hun fik ikke meget tid til at overveje muligheden for epiduralblokade.

Ifølge jordemoder vurderede hun, at hun godt kunne støtte igennem fødslen uden brug af medicinsk smertelindring, idet hun også havde mulighed for kontinuerlig tilstedeværelse. ønskede dog en epiduralblokade. Ifølge jordemoder oplyste hun om virkning og bivirkninger ved en epiduralblokade, herunder blodtryksfald, risikoen for spinalhovedpine, risiko for feber, risiko for nedsat styrke i benene, og at man som tommelfingerregel ikke vil lægge en epiduralblokade, såfremt livmodermundes åbning er mere end otte centimeter åben (helt åben er ti centimeter). Yderligere ville der være overvågning med CTG.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og jordemoder om, hvem der foreslog epiduralblokade, og om der blev givet information om virkning og bivirkninger ved en epiduralblokade. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at jordemoder ikke informerede om virkning og bivirkninger ved en epiduralblokade den 15. marts 2006.

Det er nævnets opfattelse, at det herefter ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at jordemoder har overtrådt lov om patienters retsstilling.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 10, at narkosen var forsinket, og at havde veer med to minutters interval. klarede veerne flot med vejrtrækningen, og fostrets hjerterytme var normal.

Det fremgår af jordemoder s udtalelse til sagen, at hun ikke vaginaleksplorerede, inden fik anlagt epiduralblokaden. Det var jordemoder s vurdering, at fødslen ikke var nærtstående, hvorfor hun ikke vaginaleksplorerede, blandt andet fordi dette ikke ville få nogen konsekvens for det videre forløb.

Det fremgår af afdelingslæge As udtalelse til sagen, at han, den 15. marts 2006 mellem kl. 9.30 og kl. 10, telefonisk blev anmodet om at anlægge en føde-epidural på . På grund af travlhed ankom han først til fødegangen kl. 11.

Det fremgår af afdelingslæge As udtalelse til sagen, at den 15. marts 2006 blev orienteret bedst muligt om indgrebet (epiduralblokaden) og risici, og der blev indhentet accept.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 11.40, at afdelingslæge A kl. 11 anlagde epiduralblokaden i første omgang i lænderyghvirvlerne L1/L2, men at der kom blod i kateteret. Der blev efterfølgende anlagt glat epiduralkateter mellem ryghvirvlerne Th 12/L1, hvor der ikke kom blod. Testdosis var 3 ml, 2 % Carbocain. Det blev herefter observeret, at epiduralblokaden var anlagt spinalt. Der blev givet injektion (inj) med Effedrin 10+5+5 mg, og der blev efterfølgende givet injektion med Atropin 1 mg i en vene (i.v.).

Nævnet kan oplyse, at cirka 20 % af fødende kvinder får anlagt en epiduralblokade med henblik på smertebehandling.

Nævnet har noteret sig, at ved anlæggelsen af epiduralblokade blev katetret anlagt i lænderyggen på et passende niveau, men da der kom blod i katetret, blev dette fjernet igen, og der blev foretaget en ny anlæggelse på et niveau højere oppe.

Nævnet har videre noteret sig, at ved anlæggelse af katetret et niveau højere blev der givet testdosis, i dette tilfælde 3 ml 2 % Carbocain, og det er nævnets opfattelse, at dette er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet katetret i sjældne tilfælde (< 1 % af tilfældene) bliver placeret spinalt.

Det er nævnets opfattelse, at i de fleste tilfælde er det let at konstatere, at katetret ligger spinalt, men dette var det ikke hos , og derfor gav testdosis en spinalanalgesi, som er den gængse bedøvelse, man anvender ved kejsersnit.

Nævnet kan oplyse, at spinalanalgesi er fremkaldelse af smertefrihed ved indsprøjtning af et lokalbedøvelsesmiddel i lændedelen af rummet mellem de to rygmarvshinder i rygmarvskanalen (subaraknoidalrum). Herved fremkaldes følelsesløshed i den nederste halvdel af kroppen og i benene.

Det er nævnets opfattelse, at fik et kortvarigt blodtryksfald, som relevant blev behandlet med præparaterne Efedrin og Atropin og væske, hvilket er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og at s blodtryk rettede sig herefter.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 11, at der var pause i overvågningen med CTG i forbindelse med anlæggelse af epiduralblokade. Ved mistanke om, at epiduralblokaden var blevet anlagt spinalt, blev der igen påsat overvågning med CTG, og der var fald i fostrets hjerterytme til 40-50. Der blev givet ilt på maske (100 % O2 på masken), og jordemoder tilkaldte afdelingsjordemoder, samt vagthavende læge. Der blev påsat caputelektrode.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at der i tilslutning til såvel epidural- som spinalblokade kan optræde blodtryksfald hos moderen og langsom hjerteaktivitet hos barnet, samt at den mere omfattende bedøvelse medfører påvirket vejrtrækning hos moderen og manglende mulighed for at bevæge sig.

Nævnet kan videre oplyse, at efter indgivelse af blodtryksstimulerende og hjertestimulerende medicin retter tilstanden sig normalt, således at barnet igen får normal puls. I sjældne tilfælde trækker det ud med, at barnets hjertelyd retter sig, og barnet er således i risiko for iltmangel (intrauterin).

Det er nævnets opfattelse, at den opståede komplikation hos den 15. marts 2006 er kendt, men sjælden forekommen, og må betragtes som et hændeligt uheld, og er således ikke udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Det er derfor nævnets opfattelse, at afdelingslæge A handlende i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. marts 2006.

Det er videre nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at jordemoder den 15. marts 2006 kl. 11, efter at der var mistanke om, at rygmarvsbedøvelsen var lagt, som en spinalbedøvelse, påsatte overvågning med CTG, for intensivt at observere fostrets hjertelyd.

Det er videre nævnets opfattelse, at idet fostrets hjertelyd viste sig at være langsom, hvilket ikke er unormalt efter anlæggelse af en rygmarvsbedøvelse, gav jordemoder , i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, ren ilt på maske, og hun tilkaldte sin overordnede jordemoderleder samt den vagthavende læge.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at jordemoder i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard påsatte indvendig elektronisk overvågning (caputelektrode), for at sikre en nøje observation af barnets hjertelyd.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 11.10 at overlæge B kom på stuen, og at der blev ordineret kejsersnit (sectio). blev gjort klar til kejsersnit, og der blev anlagt kateter i urinblæren gennem urinrøret (KAD) og endnu en venflon, og der blev opsat 1000 ml saltvand. Der blev givet Natriumcitrat.

Nævnet kan oplyse, at det er en lægelig afgørelse, om der skal ordineres kejsersnit.

Nævnet har noteret sig, at det trak ud, inden fostrets hjertelyd rettede sig, og at overlæge B derfor besluttede, dels på grund af den langsomme hjerteaktivitet og dels på grund af, at var påvirket af den utilsigtede spinal anæstesi, at der skulle foretages akut kejsersnit.

Det er videre nævnets opfattelse, at overlæge Bs beslutning om akut kejsersnit den 15. marts 2006 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets vurdering, at der i den aktuelle situation var relevant overvågning af såvel som fostrets helbred, til at kejsersnittet kunne udføres.

Det er derfor nævnets opfattelse, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 11.25, at jordemoder lyttede en fin hjertelyd hos fostret, da lå på operationslejet.


På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at jordemoder handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. marts 2006.

Det fremgår af journalen 15. marts 2006 kl. 11.40, at bedøvelsen til kejsersnittet blev foretaget i den etablerede spinale bedøvelse. På grund af risiko for spinal hovedpine blev epiduralkateteret liggende, og skulle derefter fjernes den følgende dag den 16. marts 2006. Afdelingslæge A informerede om øget risiko for spinal hovedpine, og såfremt dette skulle opstå kunne anæstesiafdelingen kontaktes.

Nævnet har noteret sig, at bedøvelsen i forbindelse med s kejsersnit den 15. marts 2006 kunne foretages i den anlagte spinalanalgesi og med et supplement af et lægemiddel, der er smertestillende (et opioid). Det er nævnets opfattelse, at dette er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets opfattelse samlet, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 12.18, at fik foretaget kejsersnit, og at hun kl. 11.35 fødte en levende pige med Apgar Score 10/1 og 10/5. Kejsersnittet blev foretaget af kursusreservelæge C, som blev assisteret af overlæge D.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige kategorier, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maximale Apgar Score er 10. Der foretages typisk en bedømmelse efter 1, 5 og 10 minutter.

Det fremgår videre af journalen den 15. marts 2006 kl. 12.18, at moderkage (placenta) blev fjernet (eksprimeres), og at der blev givet livmoderstimulerende medicin (Syntocinon) i livmoderen (uterus) ved indsprøjtning. Der var lidt blødning fra injektionsstedet, men denne blødning blev standset ved kompression.

Det er nævnets opfattelse, at kejsersnittet den 15. marts 2006 kl. 11.35 blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er videre nævnets opfattelse, at blødningen blev relevant standset.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 17.07, at blev undersøgt af læge E, idet der ikke havde været afløb fra livmoder, og var smerteforpint. Der blev foretaget indvendig undersøgelse (vg. expl.), og efter undersøgelsen var der sivblødning.

Det fremgår af journalen den 15. marts 2006 kl. 19.54, at på ny blev tilset af læge E, og der var ingen blødning efter den tidligere siven ved undersøgelsen kl. 17.07, og var fortsat smerteforpint. Der blev foretaget ultralydsscanning (UL).

Det fremgår af læge Es udtalelse til sagen, at ved ultralydsscanning den 15. marts 2006 blev der ikke fundet blodansamlinger, og s smerter blev skønnet at være af postoperativ karakter.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 2.16, at blev tilset af læge E, idet var fortsat smerteforpint og bange. Læge E undersøgte , og der var afløb fra livmoder, som var velkontraheret ved navlen (umbilicus), og der var normale tarmlyde og bugen (abd.) var blød overalt. Læge E ordinerede injektion af Oxynorm 5 mg.

Nævnet kan oplyse, at Oxynorm er et lægemiddel, der er stærkt smertestillende.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 5.18, at havde god effekt af Oxynorm, men at smerterne nu igen var tiltagende. Læge E fandt objektiv uforandret.

Det er nævnets opfattelse, at læge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 9.23, at blev tilset af overlæge F, idet havde smerter. Ved undersøgelsen fandt overlæge F, at var vågen, klar, varm og tør. havde en puls på 92, og blodtryk (BT) på 134/75, og kateter i urinblæren (KAD) fungerede med klar urin. Overlæge F ordinerede temperaturmåling (tp-måling), og at fik målt sin blodprocent (Hgb). havde inden kejsersnittet den 15. marts 2006 en blodprocent på 7,7.

Det er nævnets opfattelse, at en puls på 92 og blodtryk på 134/75 kan betegnes som normal.

Det er videre nævnets opfattelse, at overlæge F foretog en relevant undersøgelse af i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 16. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 10.22, at blev tilset af kursusreservelæge C, som undersøgte , og ordinerede Oxynorm for at forsøge at bryde s smertecirkel. Kursusreservelæge C vurderede, at vagthavende læge skulle tilkaldes, når svar på s blodprocent forelå eller ved forværring, og at der skulle tages blodtryk.

Det er nævnets opfattelse, at kursusreservelæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 11, at blev tilset af afdelingslæge A, og at der ikke var tegn til spinal hovedpine, og hun kunne bevæge arme og ben (alle 4 ekstremiteter). skulle ligge roligt og fladt en time, og hun kunne herefter mobiliseres frit. måtte henvende sig til anæstesiologisk afdeling ved tegn på hovedpine.

Det er nævnets opfattelse, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 14.15, at blev tilset af overlæge G. s blodprocent var nu 5,5, i forhold til hendes blodprocent, der før fødslen var 7,7. Ved undersøgelsen fandt overlæge G, at bugen var blød, men overalt med voldsom ømhed. Ved ultralydsscanning sås der en cirka 5 x 10 x 10 centimeter stor blodansamling (hæmatom) over livmoderen. blev informeret om, at det kunne blive nødvendigt at reoperere.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge G handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 14.44, at blev tilset af overlæge H, som konkluderede, at skulle reopereres på grund af blodansamlingen.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge H handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. marts 2006.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 17.16, at blev opereret, og at operationen blev foretaget af overlæge G, som blev assisteret af kursusreservelæge C. Ved operationen blev der fundet en 400 ml masse af størknet blod (koagler) under bugvæggens bindevæv (fascien). Der var ingen blodansamlinger eller pågående blødning i bughulen (peritoneum). Der blev skyllet med cirka en liter saltvand, hvorefter bughulen blev lukket igen.

Nævnet har noteret sig, at en egentlig blødningskilde til blodansamlingen ikke blev fundet.

Nævnet kan oplyse, at det er en kendt, men sjældent forekommende komplikation til kejsersnit, at der, til trods for, at der ikke er blødning ved operationens afslutning, kan opstå blodansamling i såret. Dette er, efter nævnets opfattelse, et hændeligt uheld, og er ikke udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge G og kursusreservelæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 16. marts 2006 kl. 17.16.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at de læger på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 15. og den 16. marts 2006 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 18. marts 2006 kl. 15.40, at blev tilset af afdelingslæge A, idet hun havde frontal hovedpine, når hun rejste sig op. Det var afdelingslæge As vurdering, at de skulle afvente en indsprøjtning af blod i rygmarvsrummet (epidural blood-patch), og han foreslog at drikke rigeligt med væske, Panodil 1 g x 4 dagligt, og forsøgsvis fire kopper kaffe dagligt.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at der ved utilsigtet punktur af den hårde hjernehinde kan optræde postspinal hovedpine.

Det er nævnets opfattelse, at afdelingslæge A den 18. marts 2006 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af s hovedpine.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at afdelingslæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15, den 16. og den 18. marts 2006.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De sygeplejersker, på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , der var involveret i plejen af den 15. og den 16. marts 2006 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Begrundelse

Ved sagens oplysning fremgår det, at plejen, herunder skiftning af ble efter kejsersnit, blev foretaget af sygeplejerskerne på gynækologisk/obstetrisk afdeling, den 15. og den 16. marts 2006, hvorfor Patientklagenævnet ved sin afgørelse tager stilling til disse datoer.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 15. marts 2006 kl. 15.20, at kun havde blødt enkelte små pletter. Ved opvågningen blev dette drøftet med en læge, og havde blødt yderlig ved ankomst til afdelingen.

Det fremgår af konstitueret sygeplejeleder s udtalelse, at ved modtagelsen på barselsgangen den 15. marts 2006 blev tilset af en sygeplejerske. s bind blev tilset, og det blev konstateret, at der kun var blødt enkelte pletter.

Det fremgår videre af konstitueret sygeplejeleder s udtalelse, at kl. 17.07 blev tilset af en læge, som foretog en vaginal undersøgelse af , hvor der var en sygeplejerske til stede. Ved denne undersøgelse blev der set blødning. s bind blev skiftet ved denne lejlighed.

Det fremgår af konstitueret sygeplejeleder s udtalelse, at der den 16. marts 2006 kl. 2 blev tilkaldt en læge, idet havde smerter. blev undersøgt, og der var afløb fra livmoderen. Det er ikke praksis på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , at dokumentere om bindet er skiftet, men at normal praksis ved en sådan undersøgelse er at skifte bindet.

Det fremgår af journalen den 16. marts 2006 kl. 9.23, at blev tilset af en læge, men på grund af smerter fik lægen ikke lov til at undersøge .

Nævnet har noteret sig, at blødningen således ikke kunne vurderes på dette tidspunkt den 16. marts 2006 kl. 9.23.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 16. marts 2006 kl. 13.33, at ikke var blevet skiftet indtil nu, og at bindet var helt fyldt op.

Det fremgår af konstitueret sygeplejeleder s udtalelse, at den 16. marts 2006 cirka kl. 13.30 havde været sengeliggende i 24 timer. To sygeplejersker fik op at sidde på sengekanten og derefter mobiliseret. s bind blev skiftet og var meget blodfyldt. Dette er ikke unormalt, idet på dette tidspunkt havde været sengeliggende i 24 timer. Da blev mobiliseret kom der en stor skylle blod ud, der havde ligget i livmoder, mens hun var sengeliggende.

Det er herefter samlet nævnets opfattelse, at blev relevant tilset af sygeplejerskerne den 15. og den 16. marts 2006. Herefter finder nævnet ikke grundlag for at antage, at ikke blev skiftet i relevant omfang.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at de sygeplejersker, på gynækologisk/obstetrisk afdeling, , der var involveret i plejen af handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 15. og den 16. marts 2006.