Klage over beslutning om tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 10. juni 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 27. maj 2008 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb

er en nu 74-årig kvinde, som har været psykisk syg siden begyndelsen af 1980'erne. Hun har været indlagt talrige gange på psykiatrisk afdeling, Sygehus 2. I begyndelsen af 2003 var hun indlagt på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1, idet hun var forvirret og havde somatiske vrangforestillinger. Hun blev behandlet under diagnosen paranoid skizofreni.

boede i plejebolig og fik jævnligt besøg i hjemmet af et gerontopsykiatrisk team. Aktuelt blev hun indlagt på behandlingsindikation den 21. april 2008, idet hun var ophørt med at tage sin antipsykotiske medicin i form af Rivotril, Seroquel og Risperdal. Hun havde set fjernsynsudsendelser, der havde overbevist hende om, at medicinen kunne være skadelig og frygtede, at hun kunne blive forvandlet til en grøntsag. Hun havde heller ikke ønsket at få penicillin mod lungebetændelse. Hun mente, at den medicinske betegnelse ”hexabotin” var en hentydning til, at hun var en heks. Hun havde smerter overalt, og følte det som om, der blev sendt strøm gennem hende fra himlen og jorden.

Under den fortsatte indlæggelse så overnaturlige ting, herunder skygger, som steg op fra kloaksystemet og dyr, der kravlede på væggene.

Den 30. april 2008 fik ordineret tablet Zyprexa 2,5 mg dagligt, hvorefter hun frem til den 19. maj 2008 periodisk indtog medicinen frivilligt. Fra den 19. til den 27. maj 2008 afviste hun vedvarende at tage medicinen.

Den 27. maj 2008 blev der truffet beslutning om tvangsmedicinering med tablet Zyprexa 5 mg stigende efter virkning og bivirkning til max. 20 mg dagligt, subsidiært injektion Serenase 1 mg stigende efter behov og bivirkninger til 2 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 10. juni 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 10. juni 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 27. maj 2008 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at hun befandt sig i en psykotisk tilstand præget af påvirkningsfornemmelser og vrangforestillinger af forfølgelsesmæssig art. Videre var hun uden sygdomserkendelse og mente, at hendes smerter skyldtes fysisk sygdom.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn kan oplyse, at det er nævnets praksis, at motivationstiden som udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor patienten modsætter sig et konkret behandlingstilbud. Hvis en patient således først har modtaget sin medicin frivilligt, men senere modsætter sig behandlingen, medregnes ”den frivillige periode” således efter nævnets praksis ikke i motivationstiden. I sådanne tilfælde regnes motivationstiden fra det tidspunkt, hvor det af journalen fremgår, at patienten har modsat sig behandlingen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 9 dage, fra den 19. til den 27. maj 2008, blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har lagt til grund, at hun den 19. maj 2008 modsatte sig behandlingen med Zyprexa 2,5 mg dagligt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget antipsykotisk med god effekt på tilstanden.

Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Det er Sundhedsvæsenet Patientklagenævns opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation foretages løbende, og tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det præparat, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet.

Nævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af journalen den 30. april 2008, at fik ordineret tablet Zyprexa 2,5 mg, og at hun efterfølgende blev motiveret for denne dosis, men at det af tvangsprotokollen fremgår, at der den 27. maj 2008 primært blev truffet beslutning om tvangsmedicinering med tablet Zyprexa 5 mg stigende efter virkning og eventuelle bivirkninger max. 20 mg dagligt.

Det fremgår imidlertid af afgørelsen af 10. juni 2008, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen kunne have ønsket sig en større klarhed i journalen og i lægeudtalelsen for så vidt angår præparatvalget og dosis. Hertil er det i partshøringssvaret fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen oplyst, at det blev anset som en fejl, at der i tvangsprotokollen blev anført, at dosis var 5 mg dagligt, da der naturligvis burde have stået 2,5 mg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 vedrørende tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger § 46, at tilførsler i tvangsprotokoller er journalpligtige og at der ved udfærdigelse af tvangsprotokoller i journalen skal henvises til, at der er indført notat i tvangsprotokollen.

Patientklagenævnet skal hertil bemærke, at beslutningen om tvangsbehandling med Zyprexa 5 mg stigende efter virkning og eventuelle bivirkninger til max. 20 mg dagligt både fremgår af journalen og tvangsprotokollen den 27. maj 2008.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund, og med ovenstående bemærkninger, den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 10. juni 2008.