Klage over tvangsmedicinering, tvangsbehandling med væske samt tvangsbehandling med ECT

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 25. juli 2008 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> med Fragmin den 7. juli 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 25. juli 2008 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> med væske den 8. juli 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 25. juli 2008 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> med ECT den 8. juli 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 61-årig mand, som tidligere har været indlagt 15 gange i psykiatrisk regi under diagnosen kataton skizofreni. Ved indlæggelserne fremtrådte han tilbagevendende i stuporøs (ubevægelig) tilstand, som blev forbedret på medicinsk antipsykotisk behandling. Senest blev han udskrevet den 8. maj 2008 i behandling med Risperdal.

fik i 2001 amputeret sit ene ben på grund af en blodprop (thromboemboli).

Aktuelt blev indlagt den 4. juli 2008 på fareindikation efter han af sin bror blev fundet i sit hjem i fuldstændig kataton tilstand, og uden at have indtaget føde eller vanlig medicin i mindst 5 dage. Ved indlæggelsen var han bleg, men varm og tør, med almindelig elasticitet i huden (hudturgor) og normale slimhinder. Det blev vurderet, at han var i en svær kataton tilstand.

Ved indlæggelsen afviste at få taget blodprøver og at få foretaget en grundig somatisk undersøgelse. Der blev ordineret skærpet observation.

Under den fortsatte indlæggelse nægtede at ligge i sin seng, men sad og blundede i sin kørestol. Han ønskede fortsat ikke at samtale, og trak armen til sig, da han skulle have målt blodtryk. Han blev opfarende ved tilbud om blodprøvetagning, og nægtede også infusion eller sondeernæring.

Den 6. juli 2008 var der er tvivl om væsketilstand, og den følgende dag blev det konstateret, at han ingen væske havde indtaget i løbet af de foregående 4 dage under indlæggelsen, og at han angiveligt heller ikke havde indtaget væske 5 dage forud for indlæggelsen.

blev løbende forsøgt motiveret for at genoptage føde- og væskeindtag samt indtage sin vanlige medicin.

Den 7. juli 2008 blev der i samråd med en overlæge fra somatisk afdeling besluttet tvangsbehandling med inj. Fragmin 5000 enheder dagligt som behandling mod blodpropper.

Den 8. juli 2008 blev der besluttet tvangsbehandling med ECT en bloc, herefter antal efter vurdering af effekt samt nødvendig blodprøvetagning og EKG i forbindelse med narkose og opsætning af intravenøs væske efter. Det var tilladt at fastholde , herunder evt. bæltefiksering, i forbindelse med gennemførelse af indgrebet.

Den 8. juli 2008 blev der ligeledes efter samråd med en overlæge fra somatisk afdeling truffet beslutning om tvangsbehandling med intravenøs væske mod dehydrering, indtil igen begyndte at indtage tilstrækkelig væske.

Den 10. juli 2008 var mobiliseret, drak og spiste tilstrækkeligt, hvorfor tvangsbehandlingen med Fragmin og væske blev ophævet. Den 14. juli blev tvangsbehandlingen med ECT ophævet.

Klagen

klagede den 11. juli 2008 over beslutningen om tvangsbehandling med Fragmin og væske samt over beslutningen om tvangsbehandling med ECT til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 25. juli 2008 beslutningen om tvangsbehandling af med Fragmin.

Videre godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen ved afgørelse af 25. juli 2008 beslutningen om tvangsbehandling af med væske.

Endelig godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen ved afgørelse af 25. juli 2008 beslutningen om tvangsbehandling af med ECT.

Afgørelse af anken vedrørende tvangsbehandling med Fragmin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 25. juli 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende beslutning af 7. juli 2008 om tvangsbehandling af med Fragmin på psykiatrisk afdeling, , .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 13 fremgår, at en person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, og som modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Beslutning om tvangsbehandling træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med Fragmin den 7. juli 2008 var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af kataton tilstand, som medførte, at han ikke var i stand til at indtage føde og væske. Han var desuden helt uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere befandt sig i en tilstand, som udsatte hans liv og helbred for væsentlig fare.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af sygeplejejournalen og væskeskemaet fremgår, at i perioden fra den 4. til den 7. juli ikke havde indtaget nogen for væske eller føde bortset fra en smule cola og et stykke riskage. Videre har nævnet lagt vægt på, at primært var immobiliseret i sin kørestol, og at han tidligere i 2001 udviklede en blodprop i det ene underben, som efterfølgende har måttet amputeres.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at den 6. juli 2006 flere gange blev forsøgt motiveret for at modtaget Fragmin frivilligt, før beslutning om tvangsbehandling blev truffet, ligesom han blev motiveret for at komme op af sin rullestol for at ligge i sin seng.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering. Nævnet har herved lagt vægt på, at Fragmin er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel til brug for tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose. Fragmin adskiller sig ikke nævneværdig fra ligeartede alternativer med hensyn til virkning og bivirkninger. Doseringen er standardiseret og således den almindeligt anvendte. Nævnet kan oplyse, at Fragmin kun er tilgængeligt og brugbart som injektionspræparat.

Nævnet kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 32, stk. 3, fremgår, at en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan tiltræde, at klage ikke blev tillagt opsættende virkning, idet omgående gennemførelse af behandlingen var nødvendig for ikke at udsætte hans liv og helbred for væsentlig fare. Nævnet har herved lagt vægt på, at han var immobil, ikke havde indtaget væske og tidligere havde haft en blodprop i benet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende tvangsbehandling med væske

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 25. juli 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende beslutning af 8. juli 2008 om tvangsbehandling af med væske på psykiatrisk afdeling, , .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med væske den 8. juli 2008 var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af kataton tilstand, som medførte, at han ikke var i stand til at indtage føde og væske. Han var desuden helt uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere befandt sig i en tilstand, som udsatte hans liv og helbred for væsentlig fare. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i perioden fra den 4. til den 8. juli ikke havde indtaget væske, bortset fra en smule cola den 6. juli 2008, og at han den 8. juli 2008 ifølge journalen havde et blodtryk på 99/66, en puls på 106 og i øvrigt fremtrådte med tørre læber, svært indfaldne øjne samt duftede af acetone.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ydermere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at flere gange dagligt fra den 4. til den 7. juli 2008 blev forsøgt motiveret for frivillig indtagelse af væske, før beslutning om tvangsbehandling blev truffet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan tiltræde, at s klage ikke blev tillagt opsættende virkning, idet omgående gennemførelse af behandlingen var nødvendig for ikke at udsætte hans liv og helbred for væsentlig fare. Nævnet har herved lagt vægt på, at han ikke havde indtaget væske, at hans blodtryk var faldende og hans puls stigende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende tvangsbehandling med ECT

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 25. juli 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende beslutning af 8. juli 2008 om tvangsbehandling af med ECT på psykiatrisk afdeling, , .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatriloven § 12, stk. 3, at tvangsbehandling med elektrostimulation kun må iværksættes, hvis patienten befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med ECT den 8. juli 2008, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af kataton tilstand, som medførte, at han ikke var i stand til at indtage føde og væske. Han var desuden helt uden sygdomsindsigt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at en undladelse af behandling ville have indebåret en betydelig risiko for s liv, idet hans tilstand fortsat blev forværret med risiko for udvikling af en livstruende tilstand, idet han ikke indtog føde eller væske, og idet hans blodtryk var faldende og hans puls stigende, og at han i øvrigt fremtrådte med tørre læber, svært indfaldne øjne samt duftede af acetone.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at løbende gennem 4 dage fra den 4. til den 8. juli 2008 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling med sædvanlig medicin, før beslutning om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at under tidligere indlæggelser var blevet behandlet med ECT med god effekt på tilstanden.

Ligeledes finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at den valgte behandlingsform med ECT må anses for at opfylde kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet det må anses for umuligt at behandle s psykotiske tilstand, herunder udviklingen af en potentielt livstruende tilstand, uden anvendelse af ECT- behandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at den livsnødvendige behandling af legemlige tilstand (væskemangel) syntes at være afhængig af behandling af hans psykiske lidelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen med ECT opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede behandlingsformer med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at elektrochok almindeligvis er en effektiv behandling, når det er nødvendigt at opnå en hurtig effekt, hvilket må anses at have været tilfældet i s situation. Behandling med ECT har desuden få bivirkninger og en hurtigt indsættende effekt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder det desuden berettiget, at s klage ikke blev tillagt opsættende virkning. Nævnet har lagt vægt på, at han befandt sig i en potentiel livstruende tilstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at han ikke indtog føde eller væske, og at hans blodtryk var faldende og hans puls stigende, og at han i øvrigt fremtrådte med tørre læber, svært indfaldne øjne samt duftede af acetone.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .