Klage over beslutning om tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 22. august 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 11. august 2008 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Sagsnummer:

0974505

Offentliggørelsesdato:

15. juni 2010

Juridisk tema:

Psykiatriske ankesager

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 22. august 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 11. august 2008 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb


er en 24-årig kvinde, som en gang tidligere har været indlagt i psykiatrisk regi med psykotiske symptomer i form af sorttalen og talen med sig selv.

Hun var indlagt i december 2007 på Sygehus 2, hvor hun blev sat i antipsykotisk behandling med Risperdal. Efter udskrivelsen ønskede hun ikke at fortsætte denne behandling.

Aktuelt blev frivilligt indlagt den 21. juli 2008 på Sygehus 3 på grund af aggressiv og truende adfærd. Hun blev den 24. juli 2008 overflyttet til Sygehus 1, hvor der ved indlæggelsen var en dårlig kontakt til hende. Det blev vurderet, at var psykotisk, idet hun fremtrådte tankeforstyrret, talte sit eget uforståelige sprog, hvor hun iblandede engelsk samt bekræftede, at hun hørte stemmer.

Den 28. juli 2008 blev der truffet beslutning om at tvangstilbageholde . Den 28. og 29. juli 2008 blev hun forsøgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin.

Fra den 31. juli til den 11. august 2008 blev løbende forsøgt motiveret med for behandling med Risperdal, hvilket hun vedvarende afviste.

Under den fortsatte indlæggelse fremstod uændret psykotisk med stemmehøring og forfølgelsesvrangforestillinger, ligesom hun havde en forstyrret tankegang, der var usammenhængende og helt uforståelig. Hun var indimellem vred og opkørt, samt truende overfor medpatienter og personale, og det var flere gange nødvendigt at give hende beroligende medicin.

Den 11. august 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandlingen med tablet Risperdal 6 mg, optrapning efter vanligt skema, alternativt oral opløsning 6 mg. Alternativt injektion Zeldox 20 mg i max 3 på hinanden følgende dage, alternativt injektion Abilify 10 mg. Justeres efter virkning, bivirkning og serumværdi.

Klagen


klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 22. august 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .


Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 22. august 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand med stemmehøring og forfølgelsesvrangforestillinger samt forstyrret tankegang, ligesom hun anvendte et privat sprogbrug. Hun var desuden vred og opkørt og havde ingen sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Det er Sundhedsvæsenet Patientklagenævns opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation foretages løbende, og tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det præparat, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet.

Det fremgår af journalen, at blev forsøgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin i perioden fra den 28. juli til den 31. juli 2008. Hun blev herefter søgt motiveret for behandling med Risperdal gennem 12 dage fra den 31. juli til den 11. august 2008, inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling.

Det fremgår imidlertid ikke af sagen, at havde været søgt motiveret for behandling med Risperdal i en bestemt dosis.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derfor, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .