Klage over at patient ikke har modtaget korrekt behandling i forbindelse med smerter i højre testikel

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans journalføring af behandlingen af den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge C for hendes behandling af den 17. august 2006 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hendes behandling af den 17. august 2006 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0974824

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2009

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi), Urinvejskirurgi (urologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge C for hendes behandling af <****> den 17. august 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 16. august 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hendes behandling af <****> den 17. august 2006 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 16. august 2006 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , akut via egen læge med højresidig hævelse af pungen. Smerterne begyndte dagen før, og ved objektiv undersøgelse blev højre pung fundet hævet. Ved føleundersøgelse blev testiklen og udfyldningen skønnet til at have et omfang på 3 x 4 cm, og hævelsen føltes hård og elastisk. Det blev vurderet, at der formentlig var tale om vandbrok. Det blev derfor planlagt, at han skulle forblive fastende på afdelingen, idet han skulle ses af urologerne den efterfølgende dag med henblik på stillingtagen til ultralydsscanning af pungen.

Reservelæge A modtog ved indlæggelsen den 16. august 2006. oplyste, at han havde haft lignende episoder med hævelse af højre side af pungen, og at disse hævelser havde fortaget sig spontant uden behandling. Ved gennemlysning med lygte blev hævelsen fundet gennemlyselig, hvilket var foreneligt med vandbrok. Testiklen var ikke trukket op under skambenet og var ikke tværlejret. Reservelæge A fandt derfor diagnosen afklemt blodforsyning til testiklen usandsynlig.

Den 17. august 2006 blev tilset af reservelæge D sammen med overlæge C. I forbindelse hermed oplyste han, at smerterne havde været aftagende under indlæggelsen. Der blev foretaget en ultralydsscanning af testiklen på højre side, som viste vandbrok og uden mistanke om afklemt blodforsyning til testiklen. Han blev derfor tilbudt operation for vandbrok i ambulant regi og blev efterfølgende udskrevet.

Den 21. august 2006 blev indlagt med henblik på operativt indgreb. Ved operation af højre testikel blev denne fundet snoet to gange rundt om karstrengen, der indeholder blodforsyningen til testiklen. Testiklen blev fundet uden liv og næsten sort. Det blev derfor besluttet at fjerne testiklen.


Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med undersøgelse på i perioden fra den 16. august til den 17. august 2006.

Det er hertil anført, at ved undersøgelsen ikke blev testet ordentligt. Det er endvidere anført, at der blot blev trykket to gange på testiklen. Det er endelig anført, at var han blevet opereret med det samme, havde det ikke været nødvendigt at fjerne den højre testikel efterfølgende.


Nævnets afgørelse af klagen


Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 16. august 2006.

1. reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. august 2006.

Overlæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. august 2006.

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. august 2006.

Reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. august 2006.


Begrundelse


Det fremgår af journalen den 16. august 2006, at blev akut indlagt via sin praktiserende læge på grund af hævelse af højre pung (hø.sidig scrotal hævelse). Han havde ikke haft nogen traumer mod pungen. Han blev undersøgt af reservelæge A, som fik oplyst, at allerede dagen før havde begyndende smerter i pungen. Han havde ikke feber og havde ikke kastet op eller haft kvalme. Han oplyste, at han havde haft lignende episoder med en lille hævelse i højre side af pungen, som sædvanligvis fortog sig i løbet af et døgns tid uden behandling. Ved objektiv undersøgelse fandt reservelæge A, at den højre side af pungen var hævet. Ved føleundersøgelse blev testiklen og udfyldningen skønnet til at have et omfang på 3 x 4 cm, og hævelsen var hård og elastisk. Ved undersøgelse med gennemlysning blev hævelsen fundet gennemlyselig (pelludicitet), og der blev fundet moderat ømhed ved tryk på hævelsen. Reservelæge A vurderede, at der var tale om vandbrok (hydrocele testis) og planlagde, at han skulle observeres på afdelingen og faste fra midnat. Dagen efter var det meningen, at han skulle ses af urologerne, som skulle tage stilling til en eventuel ultralydsscanning af pungen. Der blev taget blodprøver og ordineret smertestillende.

Ifølge reservelæge A og 1. reservelæge Bs udtalelser havde reservelæge A tilkaldt 1. reservelæge B under undersøgelsen, og han var enig i diagnose og den videre plan.

Ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 6, stk. 3 skal en læges rådgivning indhentet fra en anden læge i forbindelse med vurderingen og/eller behandlingen af patienten journalføres.

Det fremgår imidlertid ikke af journalen, at reservelæge A tilkaldte bagvagten 1. reservelæge B, samt hvad baggrunden var for at tilkalde ham, og hvad 1. reservelæge Bs konklusion var.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 16. august 2006.

Det fremgår således, at reservelæge A og 1. reservelæge B i forbindelse med undersøgelsen og behandlingen ikke mente, at der kunne være tale om afklemt blodforsyning til testiklen (torsio testis), men opfattede det tilstedeværende vandbrok som årsag til symptomerne på trods af, at havde smerter i pungen, og at vandbrokket var opstået indenfor det sidste døgn, samt at han havde haft lignende tilfælde tidligere, der var gået i ro spontant.

Nævnet kan oplyse, at diagnostik af akut scrotum (smerter og hævelse i pungen) er vanskeligt og ofte giver anledning til fejldiagnoser. Diagnosen afklemt blodforsyning til testiklen (torsio testis) skal specielt overvejes hos personer under 25-30 år. Hvis diagnosen er usikker, skal patienten opereres akut, idet det er vigtigt at få genoprettet blodforsyningen til testiklen (stenen) hurtigst muligt. Typiske fund ved torsio testis er, at stenen er øm og ofte er trukket højt op i pungen, samt at begge testikler ofte er tværlejret i pungen på grund af den løse ophængning af testiklerne, der giver mulighed for snoning (torsion) af testiklen.

Disse typiske tegn blev ikke fundet hos . Det er nævnets vurdering, at dette delvis var på grund af det tilstedeværende vandbrok. Hans symptomer blev i stedet tilskrevet vandbrokket.

Det er hertil nævnets vurdering, at det ikke var korrekt at tilskrive symptomerne til vandbrokket, da vandbrok ikke opstår indenfor et døgn hos en person efter puberteten, men skyldes en reaktion på en proces i testiklen. Det kan være en infektion i bitestiklen, en torsion af testiklen eller torsion af et testikelvedhæng eller andet. Derudover giver vandbrok ikke smerter, men da havde haft smerter i hele forløbet, tydede dette på en tilgrundliggende årsag til vandbrokket.

Nævnet kan oplyse, at gennemblødningen af en testikel kan vurderes ved ultralyd med Doppler undersøgelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. august 2006.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge A handlede relevant, da han tilkaldte sin bagvagt for at få råd om behandlingen af og efterfølgende handlede ud fra beslutningen truffet af 1. reservelæge B.

Nævnet finder desuden på denne baggrund, at reservelæge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. august 2006.

Det fremgår af journalen den 17. august 2006, at blev undersøgt af reservelæge D og overlæge C, hvor han fik foretaget en ultralydsundersøgelse af testiklerne, men denne blev foretaget uden Doppler. Ifølge journalen fandt overlæge C indikation for operation af vandbrokket, idet der tidligere havde været problemer. Han blev informeret herom og blev derefter udskrevet.

Nævnet kan oplyse, at ultralydsundersøgelse uden Doppler er uden diagnostisk værdi i forhold til torsion, men ville kunne diagnosticere andre årsager til s vandbrok som betændelse i bitestiklerne eller svulst i testiklen.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at man burde have mistænkt torsion testis, samt at man burde have foretaget ultralyd med Doppler undersøgelse.

Nævnet finder desuden på denne baggrund, at overlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. august 2006.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge D ikke selvstændigt har skullet tage stilling til behandlingen af , men har handlet ud fra beslutninger truffet af 1. reservelæge B og overlæge C.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge D ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. august 2006.