Klage over at funktionsattest først blev udfærdiget 8 måneder efter at undersøgelsen var gennemført

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> i forbindelse med anmodning om udfærdigelse af erklæring til <****> vedrørende <****>, jf. autorisationslovens § 20, stk. 1 og stk. 2.

Hændelsesforløb

Den 14. december 2007 anmodede om en funktionsattest, og kontaktede læge med henblik på udfærdigelse af attesten.

Den 3. januar 2008 blev undersøgt, hvorefter attesten skulle udarbejdes.

og rykkede efterfølgende for lægeerklæringen gentagne gange.

Den 15. august 2008 blev attesten udfærdiget.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge har forhalet udfærdigelsen af en lægeerklæring.

har hertil oplyst, at hans forsikringsselskab den 14. december 2007 anmodede læge om en lægeerklæring i forbindelse med en rygskade, men at lægen fortsat ikke havde fremsendt erklæringen ved indgivelse af klagen til Patientklagenævnet den 16. juli 2008.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1 og stk. 2, i forbindelse med udfærdigelse af erklæring til vedrørende .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 3. januar 2008, at der skulle udarbejdes en funktionsattest til .

Det fremgår af klagen, at rykkede for lægeerklæringen den 6. marts, 15. april, 19. juni og 24. juni 2008. Det fremgår endvidere, at desuden rykkede telefonisk flere gange, men at lægen blot udtalte, at der kun var 24 timer i døgnet.

Ifølge læge s udtalelse til sagen havde han på grund af åbning for patienttilgang og lukning af en nabopraksis et stort arbejdspres som følge af flere hundrede nye patienter, og han kunne derfor ikke afsende attesten før 15. august 2008.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en læge kun er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentligt brug.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at i det omfang en læge accepterer at udfærdige en given erklæring, er lægen forpligtet til at overholde de givne regler herfor.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 20, stk. 1 og stk. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at en læge ved udfærdigelse af erklæringer, som han afgiver i sin egenskab af læge, skal udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler.

Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 angående almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer, at efter stedfunden undersøgelse af den pågældende, må lægens afgivelse af erklæringen ikke unødig forhales.

Endelig kan nævnet oplyse, at der ikke findes nogen almindelig anerkendt standard for, hvor hurtigt en erklæring bør foreligge efter en stedfunden undersøgelse, udover at erklæringen skal afgives uden unødig forsinkelse.

Det er nævnets opfattelse, at det i tilfælde af stort arbejdspres kan være nødvendigt at prioritere arbejdsopgaverne, og det vil være efter normen for almindelig gældende faglig standard at give patientbehandlingen førsteprioritet, henvisninger andenprioritet og diverse attester sidste prioritet.

Det er videre Patientklagenævnets opfattelse, at når en læge anmodes om udfærdigelse af en lægeerklæring, skal lægen, såfremt denne ikke kan finde tid hertil eller ikke mener sig i stand til at udfærdige erklæringen inden for en rimelig tid, orientere den, der har anmodet om undersøgelsen, således at undersøgelsen og udfærdigelse af erklæringen eventuelt kan foregå hos en anden læge.

Patientklagenævnet finder, at der var tale om unødig forhaling af erklæringens udfærdigelse, idet der gik mere end 8 måneder fra undersøgelsen fandt sted, til erklæringen blev udfærdiget, og idet læge ikke orienterede hverken eller om forsinkelsen.

På denne baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med anmodning om udfærdigelse af erklæring til vedrørende .