Klage over manglende opfølgning på blodprøvesvar hos praktiserende læge

Hændelsesforløb Den 29. september 2004 blev <****> tilmeldt som patient hos et lægehus. Den 1...

Hændelsesforløb

Den 29. september 2004 blev tilmeldt som patient hos et lægehus.

Den 1. oktober 2004 konsulterede praktiserende læge A, idet havde en hævelse på halsen og vandladningsproblemer og det blev aftalt, at der skulle foretages urin- og blodundersøgelse.

Den 5. oktober 2004 fandt undersøgelserne sted, der afslørede et forhøjet indhold i blodet af et leverenzym, som kunne være udtryk for en irritationstilstand i leveren, og der blev aftalt afklarende blodprøver.

Den 23. november 2004 forelå blodprøvesvarene, der viste hepatitis-C i blodet.

I perioden fra oktober 2004 til oktober 2006 var til konsultation hos andre læger i lægehuset for luftvejs- og mavesymptomer. Der er ingen bemærkninger her, om omtale af tidligere påviste abnorme blodprøvesvar.

Den 1. december 2006 ophørte læge A som praktiserende læge i lægehuset

Den 28. januar 2008 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , på mistanke om en blødning på hjernens overflade. Denne diagnose blev imidlertid hurtigt udelukket af lægerne, og blev udskrevet til hjemmet den følgende dag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling af praktiserende læge A i november 2004.

Det er herved anført, at blodprøver taget i november 2004 viste, at havde hepatitis C, men at lægen ikke reagerede på dette og ikke informerede om blodprøvesvarene. har hertil anført, at hun den 31. januar 2008 af sin nuværende læge fik at vide, at hun har hepatitis C, og at dette allerede var konstateret i november 2004.

2. At ikke modtog en korrekt behandling samt information af overlæge B på medicinsk afdeling, den 28. januar 2008.

Det er herved anført, at forhøjede levertal samt skrumpelever blev konstateret, men at ikke blev udredt for at finde den korrekte årsag. har hertil anført, at overlægen mente, at årsagen var alkoholforbrug, men at årsagen viste sig at være hepatitis C.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. november 2004 i lægehuset.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 1. oktober 2004, at fik foretaget blodprøver som følge af hævelse på halsen og vandladningsproblemer.

Det fremgår af laboratorieskema den 23. november 2004, at blodprøven afslørede, at havde leverbetændelse (hepatitis C), samt at den tidligere påviste forhøjede værdi i blodet for leverenzymet alanin-aminotransferase var faldet fra oprindelig 659 U/l til 285 U/l.

Ifølge journalnotaterne henvendte sig ikke efterfølgende med henblik på svar på prøven og ved senere henvendelser til praksis af anden årsag var de involverede læger, ikke opmærksomme på resultatet.

Det fremgår af journalen den 26. oktober 2006, at var til konsultation hos læge A vedrørende hovedpine og opkastninger. Det blev her besluttet, at der skulle foretages en ny blodundersøgelse på grund af de foreliggende symptomer. Herved blev der konstateret nærmest uændret (225 U/l) forhøjelse af leverenzymet alanin-aminotransferase.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at det i praksis var sædvanlig rutine, at indkomne blodprøver blev gennemgået af en af husets læger, og at resultater, der ikke umiddelbart repræsenterede akut behandlingskrævende sygdom, blot blev indført i journal og afventede, at patienten selv henvendte sig. Læge A har endvidere anført, at tilbud og aftale både for blodprøvetagning og efterfølgende samtale ikke blev overholdt af , og at ikke på noget senere tidspunkt forhørte sig om resultatet af de foretagne undersøgelser.

Nævnet kan oplyse, at det overordnet påhviler patienter selv at orientere sig om svar på undersøgelser. Undersøgelsesresultater, der umiddelbart repræsenterer en helbredsmæssig risiko, bør følges op af den ansvarlige læge, der for eksempel ved opringning eller brev til patienten orienterer herom.

Det fremgår videre af læge As udtalelse til sagen, at hepatitis C efter hans opfattelse ikke var tilgængelig for behandling i 2004, og derfor ikke faldt ind under de oplysninger, der burde videregives til patienten.

Det er nævnets opfattelse, at hepatitis C kan udvikle sig til skrumpelever, og at vurdering af risikograden bør foregå i specialistregi. Det er ligeledes nævnets opfattelse, at der også i 2004 var behandlingsmuligheder af højrisikopatienter.

Det er nævnets vurdering, at burde have været orienteret og informeret, således at hun i 2004 havde haft det fornødne grundlag for selv at vælge kontrol og behandling til eller fra.

Nævnet finder herefter, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. november 2004 i lægehuset

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 28. januar 2008 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 28. januar 2008, at blev indlagt akut på mistanke om hjerneblødning på grund af pludselig opstået hovedpine og føleforstyrrelser i højre side af hoved, arm og ben. fik foretaget en CT-scanning af hjernen. blev efterfølgende undersøgt af overlæge B, der konstaterede, at CT-scanningen ikke viste tegn på hjerneblødning. Overlæge B noterede, at tidligere havde haft et overforbrug af alkohol, men at det aktuelle alkoholforbrug var 1-2 øl daglig og vin i weekenden. På baggrund af oplysningerne om det tidligere større forbrug af alkohol, blev abstinensscoret og opstartede vitamintilskud. Overlæge B frarådede alkoholindtag permanent og anbefalede, at skulle fortsætte til kontrol af levertal hos egen læge. Overlæge B besluttede desuden, at der skulle foretages udtagning af rygmarvsvæske (lumbalpunktur) den følgende dag.

Det fremgår af laboratoriesvar den 28. januar 2008, at der ved den rutinemæssige blodundersøgelse blandt andet blev foretaget en måling af blodets indhold af leverenzymet alanin-aminotranferase, som fortsat viste sig at være forhøjet med 244 U/l.

Det er noteret i journalen den 29. januar 2008, at var velbefindende, og derfor blev udskrevet til videre opfølgning for forhøjede levertal hos egen læge.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at det er normal procedure, at der ikke under en indlæggelse bliver opstartet udredning for leverpåvirkning, når en patient indlægges akut for en anden problemstilling.

Det er nævnets vurdering, at det hos en patient, hvor der tilfældigt bliver fundet forhøjede levertal, og hvor der er oplysninger om et tidligere overforbrug af alkohol, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at patienten på mindste mistanke om alkoholmisbrug opstarter på vitamintilskud. Abstinensscoring vil en læge sædvanligvis også ordinere, hvis lægen har den mindste mistanke om, at en patient vil udvikle abstinenser. Hos en patient med uafklaret leverpåvirkning er det efter almindelig faglig standard at tilråde alkoholabstinens indtil blodprøvekontrol af levertallene foreligger.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at det var relevant ikke at udrede for leverpåvirkning, når indlæggelsesårsagen var en helt anden. Det var derfor relevant, at overlæge B henviste til egen læge med henblik på kontrol af levertallene.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. januar 2008 på medicinsk afdeling, .