Klage over at vagtlæge ikke tilså et spædbarn med høj feber

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> og <****>s udøbte drengebarn den 30. november 2008 ved telefonkonsultation, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 30. november 2008 kl. 23.08 kontaktede og vagtlægen angående deres udøbte drengebarn, som havde 38,8 i temperatur. og blev opfordret til, at se tiden lidt an og ringe kl. 00.30 og få en tid i konsultationen, såfremt barnets tilstand ikke var bedret.

Den 1. december 2008 kl. 00.34 ringede og til vagtlægen, da barnets temperatur nu var steget til 39 grader, og vagtlægen henviste dem til en konsultation i lægevagten.

Den 1. december 2008 kl. 01.51 blev barnet tilset i lægevagten, der henviste til indlæggelse på børneafdelingen i , hvor det blev vurderet, at barnet havde en hjernehindebetændelse (meningitis). Barnet var indlagt til den 10. december 2008.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At og s udøbte søn, født den 14. november 2008, ikke modtog en korrekt behandling af Lægevagten i , den 30. november 2008.

og har hertil bl.a. oplyst, at de henvendte sig til lægevagten den 30. november 2008 klokken 22.00, da deres 16 dage gamle søn havde 38, 8 i feber. Lægevagten fandt, at og , skulle se tiden an til ca. kl. 00.30. og har videre oplyst, at de henvendte sig til lægevagten igen ved midnatstid, da feberen var steget til 39,1. og fik en tid i lægevagten kl.01.30. og s søn blev undersøgt kl. 2.00 og blev på baggrund heraf henvist direkte til børneafdelingen, . og har endelig anført, at lægevagten ikke burde have bedt og om at se tiden an eller vente, da deres spæde søn havde feber.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af og s udøbte drengebarn den 30. november 2008 ved telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 30. november 2008 kl. 23.08, at og kontaktede vagtlæge telefonisk, idet deres udøbte drengebarn havde 38,8 i temperatur. Vagtlæge noterede, at barnet ellers ikke havde nogle symptomer udover, at han spiste lidt dårligere. Vagtlæge vejledte forældrene.

Det fremgår af journalen den 1. december 2008 kl. 00.34, at forældrene igen ringede til vagtlæge , da barnets temperatur var steget til 39 grader. Vagtlæge henviste dem til konsultation i , hvor barnet kl. 01.51 blev undersøgt og henvist til indlæggelse på børneafdelingen i .

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse til sagen, at han ved telefonkonsultationen kl. 23.08 blev oplyst om, at barnet havde 38,8 i temperatur, men at barnet ikke havde frembudt symptomer udover at spise lidt dårligere end sædvanligt. Vagtlæge anfører videre, at det virkede til at være en erfaren mor til tre børn, der ville reagere, såfremt tilstanden ændrede sig i negativ retning, og at han derfor tilrådede moderen at følge temperaturen og holde øje med barnet. Han opfordrede desuden moderen til at se tiden lidt an, og ringe kl. cirka 00.30 og få en tid i konsultationen kl. 01.00, hvis tilstanden ikke blev bedre.

Nævnet kan oplyse, at nyfødte børn og spædbørn ved akut sygdom ofte frembyder ukarakteristiske enkeltsymptomer. Høj feber hos spædbørn er ikke almindelige symptomer og skal altid medføre overvejelser og vurdering af muligheden for, at der foreligger en behandlingskrævende infektion.

Det er nævnets vurdering, at da moderen til barnet har beskrevet, at temperaturen var 38,8, men at der ellers ikke var symptomer udover, at han spiste dårligt, burde dette alene være tilstrækkeligt til, at barnet blev visiteret til en akut undersøgelse, og vagtlæge burde ved telefonkonsultationen kl. 23.08 have visiteret barnet til lægevagtens konsultation eller til et besøg i hjemmet.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af og s udøbte drengebarn den 30. november 2008 ved telefonkonsultation.