Klage over bivirkninger i forbindelse med brug af hjertemedicin

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes journalføring af informationen af den 17. december 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 21.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes indhentelse af informeret samtykke fra den 17. december 2007 i sin klinik, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af i perioden fra den 17. december 2007 til den 20. februar 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, , jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans indhentelse af informeret samtykke fra den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, , jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Sagsnummer:

0976811

Offentliggørelsesdato:

23. april 2010

Juridisk tema:

Information og samtykke, Journalføring

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Hjerte- og kredsløbssygdomme, medicinske (kardiologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes journalføring af informationen af <****> den 17. december 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 21.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 17. december 2007 i sin klinik, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 17. december 2007 til den 20. februar 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, <****>, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Hændelsesforløb


Siden juni 2007 havde haft tendens til hjerteforkammerflimmer og forhøjet blodtryk. I december 2007 ordinerede læge A behandling med Selo-Zok, hvorefter s blodtryk faldt.

I januar klagede imidlertid over svimmelhed og hjertebanken, og senere fik han bivirkninger til behandlingen med Selo-Zok i form af tilfælde med fornemmelse med hurtig puls og kolde hænder og fødder. Læge A øgede dosis Selo-Zok.

Den 4. februar 2008 var selv stoppet med Selo-Zok behandlingen på grund af mareridt og hjertebanken. Læge A henviste ham til undersøgelse på hjertemedicinsk ambulatorium og ordinerede Selo-Zok i reduceret dosis

Den 8. februar 2008 var til konsultation hos overlæge B, medicinsk ambulatorium, . Overlæge 2 undersøgte ham og anbefalede ham at fortsætte med Selo-Zok behandlingen.

Den 22. marts 2008 blev per brev fra overlæge B tilrådet udtrapning af Selo-Zok, men behandlingen fortsatte indtil april 2008.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos læge A og af læge B, hjertemedicinsk ambulatorium, , i perioden fra den 15. januar til den 20. februar 2008.

Det er hertil oplyst, at fik ordineret Metoprololsuccinat Hexal efter at have haft hjerteproblemer. Det er hertil anført, at ikke forud for iværksættelsen af behandling med Metoprololsuccinat HEXAL blev informeret om bivirkningerne ved præparatet. Det er videre anført, at han fik en lang række bivirkninger af behandlingen med dette præparat, og at han rettede flere henvendelser til læge A og hjertemedicinsk ambulatorium, , med henblik på ændring af behandlingen til et andet præparat.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge A har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af informationen af den 17. december 2007 i sin klinik.

Læge A har ikke overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved indhentelse af informeret samtykke fra den 17. december 2008 i sin klinik.

Læge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 17. december 2007 til den 20. februar 2008 i sin klinik.

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, .

Overlæge B har ikke overtrådt Sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved indhentelse af informeret samtykke fra den 8. februar 2008 på hjertemedicinsk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af epikriser fra medicinsk afdeling, at i perioden fra den 28. juni til den 8. juli 2007 var indlagt på grund af rytmeforstyrrelser ved hjertet (atrieflimmer), hvor han blev sat i behandling med Digoxin, Veraloc og Cordarone. På grund af forhøjet blodtryk blev denne behandling suppleret med Corodil i september 2007.

Det fremgår af journalen i perioden fra frem til den 4. december 2007, at havde generende bivirkninger i form af hoste, hvorfor læge A ordinerede ophør af behandlingen.

Den 17. december 2007 fremgår det af journalen, at blev undersøgt af læge A, der konstaterede, at hans blodtryk var 151/97, hvorefter hun ordinerede behandling med Selo-Zok.

Patientklagenævnet kan oplyse, at Selo-Zok er et præparat, der virker blodtrykssænkende, og som også har en dæmpende pulseffekt og derfor kan virke forebyggende på forkammerflimmer.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror på sundhedspersonens skøn.

Det er nævnets vurdering, at en læge ved ordinering af Selo-Zok skal sikre sig, at patienten ikke lider af astma, og at lægen skal orientere om hyppige og alvorlige bivirkninger i form af oplysninger om, at præparatet kan medføre træthed, manglende pulsstigning ved anstrengelse og kolde hænder og fødder samt impotens.

Det fremgår af udtalelse fra læge A af 27. maj 2009, at hun i forbindelse med ordination af behandling med Selo-Zok den 17. december 2007 sikrede sig, at ikke havde astma samt gav omhyggelig information om bivirkninger, herunder kolde hænder og fødder samt risiko for psykiske bivirkninger især mareridt. Hun har videre anført, at der i øvrigt blev fulgt op på dette ved efterfølgende konsultationer.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at læge A informerede om relevante bivirkninger ved Selo-Zok behandlingen.

Nævnet finder herefter at læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 17. december 2007.

Læge A har i partshøringssvar af 2. juli 2009 anført, at patientjournalen er et arbejdsredskab, der af hensyn til patientsikkerheden skal danne grundlag for behandling af patienten, dokumentere den udførte behandling, fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i behandling af patienten, sikre kontinuitet i behandlingen og sikre information af patienten.

Læge A har videre anført, at der ikke er andre sundhedspersoner, der kan gå ind og se i hendes journal, som det er tilfældet på sygehuset.

Det fremgår af § 21, stk. 1 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at læger skal føre patientjournaler over deres virksomhed.

Af bekendtgørelse om lægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) § 10 fremgår det, at det af journalen skal fremgå, hvilket mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten i forbindelse med samtykke til behandlingen.

Af § 19 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af oplysninger fremgår det, at den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson skal sørge for, at det af patientjournalen fremgår hvilken information, der er givet.

Der er intet anført i journalen om, at læge A den 17. december 2007 har informeret om bivirkninger vedrørende bivirkninger til behandlingen med Selo-Zok.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af information af den 17. december 2007.

Den 18. januar 2008 fremgår det af journalen, at havde fået kolde hænder og fødder. Hans blodtryk var på 140/100, og læge A øgede dosis Selo-Zok til 200 mg.

Læge A har i sin udtalelse til sagen anført at kolde hænder og fødder var kendte bivirkninger til behandling med Selo-Zok, og idet fortsat havde for højt blodtryk og ikke klagede over andre bivirkninger, øgede hun dosis til 200 mg en gang dagligt.

Den 4. februar 2008 fremgår det af journalen, at et par dage før selv havde stoppet behandlingen med Selo-Zok på grund af mareridt og hjertebanken. Læge A henviste til undersøgelse på hjertemedicinsk afdeling og ordinerede behandling med Selo-Zok 100 mg dagligt.

Det fremgår af udtalelse fra læge A, at hun syntes, det var vanskeligt alene ud fra s beskrivelse at få et klart indtryk af, om symptomerne var forkammerflimmer, angstanfald eller bivirkninger ved medicinen, hvorfor hun henviste ham til båndoptagelse af hjerterytmen (Holtermonitorering).

Den 15. februar 2008 fremgår det af journalen, at ved skranken i lægekonsultation oplyste, at han fortsatte behandlingen med Selo-Zok 100 mg dagligt, og at han siden han begyndte med medicinen havde lidt af svimmelhed, hukommelsesproblemer og manglende tålmodighed, og at han ikke længere var den "sit glade jeg".

Det er nævnets opfattelse, at det af journalen fremgår at s bivirkninger har været drøftet løbende gennem behandlingen, ligesom det fremgår, at har nærlæst indlægssedlen, der følger med medicin.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at læge As behandling af med Selo-Zok var relevant, og at de ordinerede doser relevante og i overensstemmelse med det anbefalede, ligesom hun forsøgt at afhjælpe s gener/bivirkninger, ligesom det var relevant at henvise ham til videre udredning på hjertemedicinsk ambulatorium, da der var tvivl om hvad hans symptomer skyldtes.

Nævnet finder herefter at læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 15. januar til den 20. februar 2008 i sin klinik.

Den 8. februar 2008 fremgår det af journalen, at blev undersøgt på hjertemedicinsk afdeling, , efter henvisning på grund af mistanke om bivirkninger til Selo-Zok behandlingen (betablokkerbivirkninger). s væsentligste klage var elendig nattesøvn, hvor han vågnede forvirret, med hjertebanken og havde mareridt. Han var i behandling med Selo-Zok 50 mg dagligt. Efter en undersøgelse vurderede overlæge B, at det ikke kunne afvises, at Selo-Zok var medvirkende til symptomerne, men at man ikke kunne udelukke at der var tale om at s havde hjerteproblemer (arytmi) eller hurtig hjerterytme (sinustakykardi) i forbindelse med mareridt. Da hans blodtryk fortsat var i overkanten, men overlæge B vurderede, at han ikke skulle begynde behandling med Rasilez, som ønskede, da dette kunne medføre arytmirediciv. Overlæge B ønskede imidlertid ikke at foretage medicinændring, før der var blevet udført Holtermonitorering.

Det fremgår videre af journalen, at var velinformeret om behandlingsplanen.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at de 50 mg Selo-Zok, som oplyste han tog på undersøgelsestidspunktet var en relativt lille dosis.

Det er nævnets vurdering, at det på baggrund af s symptomer var relevant at overlæge B ordinerede Holtermonitorering og fortsat behandling med Selo-Zok, idet Rasilez ikke har virkning på hjerterytmen.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. februar 2008.

Den 22. februar 2008 fremgår det af journalen, at overlæge B foreslog at udtrappe behandlingen med Selo-Zok forud for Holtermonitoreringen, da blodtrykket ikke havde været faretruende højt, og da havde sendt et brev, hvori han anførte, at han var stærkt besværet af mulige bivirkning ved behandlingen.

Idet det var læge A, der ordinerede behandling med Selo-Zok, er det nævntes opfattelse, at det var hende, der havde pligt til at informere om virkninger og bivirkninger ved behandlingen.

Det er herefter nævnets opfattelse, at overlæge B ikke havde pligt til at informere om virkninger og bivirkninger ved Selo-Zok den 8. februar 2008, da han alene foretog en reduktion i dosis af den medicin kendte og havde fået gennem længere tid.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 8. februar 2008.