Klage over vagtlægers manglende reaktion på brystsmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge 1 for hans behandling af <****> ved telefonkonsultation den 6. november 2008, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge 2 for hendes behandling af <****> ved telefonkonsultation den 6. november 2008, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 6. november 2008 ringede s mand til lægevagten i alt fire gange, idet hun havde trykken for brystet med udstråling til armene.

Ved henvendelsen kl. 16.36 blev s symptomer tolket som smerter i leddene i rygsøjlen, og der vejledtes i overensstemmelse hermed.

Ved henvendelsen kl. 17.08 blev visiteret til konsultation.

Henvendelsen kl. 17.55 blev afbrudt.

Ved henvendelsen kl. 18.02 blev på ny visiteret til konsultation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægen den 6. november 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at der blev ringet til vagtlægen tre gange inden for et par timer, idet havde smerter i brystet, snurren i arme og hage og besvær med at trække vejret, men at det blev oplyst, at det blot drejede sig om muskelinfiltrationer og panikangst.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge 1 har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af ved telefonkonsultation den 6. november 2008.

Vagtlæge 2 har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af ved telefonkonsultation den 6. november 2008.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. november 2008 kl. 16.36, at havde haft trykken for brystet med udstråling til højre arm, men at det netop var forsvundet. Vagtlæge 1 vurderede, at hun havde smerter i leddene i rygsøjlen (facet) og gav råd og vejledning i overensstemmelse hermed.

Patientklagenævnet kan oplyse, at trykken for brystet samt smerter eller ubehag i brystet bør opfattes som en mulig blodprop i hjertet.

Nævnet kan videre oplyse, at alle patienter med en mulig blodprop i hjertet bør transporteres i ambulance, og at ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel.

Det er nævnets vurdering, at havde karakteristiske symptomer på en mulig blodprop i hjertet, i form af trykken for brystet med udstråling til højre arm.

Det er videre nævnets vurdering, at vagtlæge 1 burde have søgt afklaret, om havde en hjertesygdom, inden andre mulige diagnoser blev overvejet. Det har i denne forbindelse ikke nogen betydning, at hun ved samtalen var symptomfri.

Det er derfor nævnets vurdering, at vagtlæge 1 burde have rekvireret en ambulancetransport, og at denne burde have været rekvireret som udrykningskørsel.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge 1 har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. november 2008.

Det fremgår af journalen den 6. november 2008 kl. 17.08, at gennem to dage havde haft trykken for brystet. Vagtlæge 2 gav hende en tid til konsultation.

Det fremgår af vagtlæge 2s udtalelse, at hun tolkede s symptomer som facetledssmerter på grund af hendes unge alder og omstændighederne i øvrigt, og at hun gav den hurtigst mulige tid til konsultation med henblik på undersøgelse og behandling.

Af journalen den 6. november 2008 kl. 18.02 fremgår det, at havde haft smerter i brystet gennem et par timer, strålende ud i begge arme. Vagtlæge 2 gav hende en tid til konsultation.

Det fremgår af vagtlæge 2s udtalelse, at hun fortsat tolkede s symptomer som facetledssmerter, også på grund af, at hun ikke tidligere havde fejlet noget med hjertet. Vagtlægen gav alligevel en tid til konsultation så hurtigt som muligt med henblik på afklaring og smertebehandling.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at vagtlæge 2 burde have rekvireret en ambulancetransport til , og at ambulancetransporten burde have været rekvireret som udrykningskørsel, idet havde karakteristiske symptomer på en mulig blodprop i hjertet, i form af trykken for brystet med udstråling til begge arme.

I partshøringssvar af 24. juni 2009 er det anført, at hjertesygdom forårsaget af åreforkalkning er ekstremt sjældent hos kvinder i 30-års alderen, og at blandt andet s unge alder er indgået i vagtlæge 2s vurdering af, om der skulle rekvireres ambulancetransport.

Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at en sygdom er statistisk sjældent forekommende, ikke bør give anledning til, at alvorlige alarmsymptomer nedprioriteres. Andre diagnostiske overvejelser bør således være sekundære, indtil afklaring af en mulig hjertesygdom har fundet sted.

Det er således fortsat nævnets vurdering, at vagtlæge 2 burde have rekvireret en ambulancetransport som udrykningskørsel.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge 2 har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. november 2008.