Klage over manglende opfølgning på forhøjet PSA-værdi

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 11. marts 2005 til den 16. oktober 2006, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 11. marts 2005 opsøgte praktiserende læge med henblik på en generel helbredsundersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen blev der udtaget en række blodprøver til laboratorieundersøgelse, og blev bedt om at kontakte konsultationen telefonisk efter en uge for at få svar på blodprøverne.

Det var efterfølgende ikke muligt for at få telefonisk kontakt til konsultationen.

På grund af hoste igennem to måneder opsøgte læge den 16. oktober 2006. Der blev ordineret medicin mod luftvejsinfektion, og samtidig konstaterede læge , at laboratoriesvarerne fra undersøgelsen den 11. marts 2005 aldrig var blevet videregivet til . fik herefter oplyst, at blandt andet hans prostataspecifikt antigen (PSA) havde været forhøjet, og der blev derfor iværksat en ny undersøgelse af PSA.

Den 27. oktober 2006 fik oplyst, at hans PSA nu var yderligere forhøjet, og samtidig fandt læge hans blærehalskirtel moderat forstørret, hvorfor blev henvist til udredning på Sygehus 1.

I den efterfølgende periode gennemgik en række undersøgelser, herunder en ultralydsscanning og biopsi på endoskopiafdelingen i , hvorefter han fik stillet diagnosen kræft i blærehalskirtlen.

blev herefter opereret på Sygehus 2 den 13. februar 2007 med fjernelse af blærehalskirtlen.

Ved en række efterfølgende kontrolundersøgelser kunne det konstateres, at forholdene var tilfredsstillende, idet PSA var stabil, men dog stadig målelig på 0,1-0,2 ng/ml.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af læge i perioden fra den 11. marts 2005 til den 16. oktober 2006.

Det er herved anført, at der gik cirka halvandet år, inden læge informerede om, at hans PSA var for høj, og at han derfor burde få undersøgt sin blærehalskirtel.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 11. marts 2005 til den 16. oktober 2006.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 11. marts 2005, at konsulterede læge , idet han ønskede at få foretaget et generelt helbredscheck. oplyste i forbindelse med undersøgelsen, at han ingen gener havde, og at hans vægt samt vandladning var naturlig. Læge foretog undersøgelse af hjerte og lunger med stetoskop (stet c+p), men fandt ingen unormale forhold (ia). Der blev heller ikke fundet noget unormalt ved undersøgelse af maven (abdomen ia). Blærehalskirtlen (prostata) blev også undersøgt via endetarmen (expl) og fundet normal. Endelig blev blodtrykket målt til 140/80 mm Hg, og der blev udtaget blodprøver med henblik på laboratorieundersøgelse af blandt prostataspecifikt antigen (PSA) samt indholdet af fedtstoffer i blodet (lipid). Afslutningsvis blev det konstateret, at var adopteret, og derfor var der ingen kendt familiær forhistorie vedrørende hjertesygdom (hjerteanamnese).

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at efter konsultationen blev bedt om at ringe efter en uge for at få svar på prøverne, således at der kunne blive aftalt tid til eventuelle supplerende undersøgelser eller behandling. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at imidlertid ikke ringede tilbage.

Af s klage fremgår det, at det var svært at få kontakt til lægehuset for at få svar på prøverne, og vurderede herefter, at alt var som det skulle være, når han ikke hørte noget fra læge .

Det fremgår af laboratorieskemaet vedrørende prøverne udtaget den 11. marts 2005, at s PSA var forhøjet, idet værdien lå på 5,8.

Det fremgår af journalen den 16. oktober 2006, at konsulterede læge , idet han havde hostet igennem to måneder. Læge konstaterede, at ikke var ryger, og stetoskoperede herefter hans lunger, men fandt ikke noget unormalt. Læge ordinerede herefter behandling med Surlid 1 x 2 (antibiotika mod luftvejsinfektioner), inden der eventuelt skulle foretages en røntgenundersøgelse.

Af læge s udtalelse fremgår det, at han først i forbindelse med konsultationen den 16. oktober 2006 blev opmærksom på, at der var skæve laboratorietal fra den 11. marts 2005 i form af blandt andet forhøjet PSA og forhøjet kolesterol, og der blev derfor straks udtaget nye blodprøver med henblik på kontrol af tallene.

Det fremgår af s klage, at han den 16. oktober 2006 var hos lægen i andet ærinde men samtidig fik oplyst, at hans PSA den 11. marts 2005 havde været så højt, at han burde have fået undersøgt sin blærehalskirtel.

For så vidt angår PSA kan nævnet oplyse, at det er et enzym, som bliver produceret af kirtelcellerne i blærehalskirtlen, og PSA gør sædvæsken tyndtflydende. PSA’s største begrænsning er, at det er vævs- og ikke tumorspecifikt, hvilket betyder, at PSA er forhøjet hos mange patienter med godartet forstørret blærehalskirtel. PSA stiger også med alderen. PSA bør derfor ikke benyttes til screening for ondartet sygdom. Selv om godartet forstørret blærehalskirtel ikke disponerer til blærehalskirtelkræft, er mænd i samme aldersgruppe som i risiko for at udvikle blærehalskirtelkræft. Måling af PSA øger diagnoseraten betydeligt i forhold til alene at undersøge blærehalskirtlen via endetarmen. Alle mænd med vandladningsproblemer bør derfor få målt PSA.

Nævnet kan endvidere oplyse, at inden der måles PSA bør fordele og ulemper diskuteres med patienten. Patienten bør endvidere informeres om muligheden for falsk negative og falsk positive resultater samt konsekvensen af for højt PSA. Ved normal undersøgelse af blærehalskirtlen via endetarmen og PSA fra 4,1 – 10,0 ng/ml vil 25 % af de undersøgte patienter have cancer.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at når en læge udtager blodprøver, har lægen pligt til at informere patienten om forhold, der må anses for væsentlige for patientens stillingtagen til undersøgelser, behandling med videre. Der kan i den forbindelse forekomme særlige tilfælde, hvor det vil være relevant, at lægen tager initiativ til at informere patienten om prøvesvar, eksempelvis når prøveresultatet kan få umiddelbare alvorlige konsekvenser for patientens helbredstilstand.

På baggrund af ovenstående er det nævnets vurdering, at læge burde have opdaget s forhøjede PSA langt tidligere end den 16. oktober 2006. Han burde endvidere have formidlet oplysninger herom videre til , før der var forløbet halvandet år.

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 11. marts 2005 til den 16. oktober 2006.