Klage over manglende undersøgelse af senens funktion i forbindelse med skade på storetåen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> den 12. januar 2009 på skadestuen, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

tabte den 12. januar 2009 en køkkenkniv på sin højre fod. Han henvendte sig på skadestuen, Sygehus 1, hvor han blev undersøgt af læge .

Læge behandlede en flænge i s storetå.

I februar 2009 fik i forbindelse med en operation for droptå på Sygehus 2 konstateret en seneoverskæring i højre storetå, der ikke kunne sys sammen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, Sygehus 1, den 12. januar 2009 i forbindelse med knivskade på højre fod.

Det er hertil blandt andet anført, at det ikke blev opdaget, at senen til storetåen var blevet skåret over, selvom han gjorde opmærksom herpå, men at huden blot blev syet sammen.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 12. januar 2009 på skadestuen, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af skadejournalen den 12. januar 2009, at læge ved sin undersøgelse af fandt en 1½ cm lang flænge opadtil (proximalt) over højre storetå. Hun fandt normale nerve- og karforhold til storetåen, vaskede såret og syede såret med to sting, der skulle fjernes hos egen læge cirka en uge senere.

Ifølge læge s udtalelse var flængen få millimeter dyb, og kunne bevæge storetåen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at sårdybde kan være vanskelig at afgøre på en skadestue. Det er derfor et krav, at en læge ved sårskader på hænder og fødder foretager en klinisk undersøgelse af relevante sener, der passerer det aktuelle sår. Herved kan lægen identificere helt overskårne sener. Overskårne sener i et sår kan ikke nødvendigvis ses, fordi seneender på grund af muskeltrækket trækkes fra hinanden. Ved delvist overskårne sener er der som regel smertereaktion ved forsøg på bevægelse af den tå, som aktiveres af den pågældende sene. Det er i en del tilfælde også muligt at se læsionen i såret.

Det er på baggrund af journalbeskrivelsen nævnets opfattelse, at havde pådraget sig et sår på fodryggen i forlængelse af storetåen (1. tå).

Det er nævnets opfattelse, at en læge ved et sådant sår bør undersøge, om storetåen aktivt kan bøjes bagover.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at læge undersøgte, om aktivt kunne bøje højre storetå bagover og finder derfor ikke, at læge foretog en relevant behandling af .

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. januar 2009 på skadestuen, Sygehus 1.