Klage over behandling med Solu-Medrol i forbindelse med svært astmaanfald.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 21. november 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 21. november 2005 på børneafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 21. november 2005 på børneafdelingen, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 21. november 2005 på børneafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

, på 15 år, havde i mange år haft astma og været behandlet herfor, men var efter aftale med egen læge ikke længere i forebyggende behandling.

havde haft forværring i sin astma i relation til en forkølelse og havde i denne forbindelse taget anfaldsmedicin gennem nogen dage, hvilket dog ikke hjalp på symptomerne.

Den 21. november 2005 henvendte og hendes familie sig til vagtlægen på grund af astmaen, på baggrund af hvilket hun fik maske med Ventoline.

Idet masken ingen effekt havde, blev indlagt på børneafdelingen, , hvor endnu engang fik maske, og hendes peak-flow blev målt med den konklusion, at der var en forværring i astmaen.

fik anlagt venflon og indsprøjtet astmamedicin, som medførte, at hun fik anafylaktisk chok og afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at ikke modtog en korrekt behandling af lægevagten den 21. november 2005 på .

Det er herved anført, at var hos vagtlægen den 21. november 2005 på grund af astma, der var opstået efter en forkølelse. Videre er det oplyst, at tidligere havde været i behandling for astma, men at denne behandling var blevet stoppet. Det er hertil anført, at vagtlægen behandlede med en maske med forstøvet astmamedicin (Ventoline) flere gange. Videre er det anført, at vagtlægen ikke målte peak-flow før og efter inhalationerne, hvilket medførte, at det ikke var muligt at se, om behandlingerne virkede. Det er endvidere anført, at vagtlægen henviste til indlæggelse på børneafdelingen, da hendes astma fortsat ikke blev bedret.

2. at ikke modtog en korrekt behandling af lægerne og sygeplejerskerne den 21. november 2005 på Børneafdelingen, .

Det er herved anført, at fik astmamedicin på maske. Det er hertil anført, at masken var for lille til , da den var beregnet til børn. Videre er det oplyst, at en læge målte s peak-flow, der viste en forværring af astmaen. Videre er det oplyst, at lægen herefter ordinerede behandling med astmamedicin direkte i blodet. Det er endvidere oplyst, at en sygeplejerske anlagde venflon og herefter gav astmamedicinen direkte i blodet. Det er hertil anført, at følte, at det sved, da medicinen blev sprøjtet ind. Videre er det anført, at hun i forbindelse med indgiften blev meget dårlig og fik hjertestop. Det er endvidere anført, at det personale, der derefter kom til stede på stuen, ikke var i stand til at foretage genoplivning, samt at det først var, da en narkoselæge kom til stede og koordinerede genoplivningen, at fik Adrenalin.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. november 2005 i hans klinik.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægejournalen den 21. november 2005, at henvendte sig til vagtlæge A, idet der var opblussen i s astma (asthma bronchiale) i forbindelse med en luftvejsinfektion. Det fremgår videre, at vagtlæge A noterede, at der var astmaforandringer ved stetoskopi af lungerne (ronchi), og at der ingen væsentlig bedring var med inhalation af Ventoline (beta2- agonister). Endelig fremgår det, at fik en henvisning til børneafdelingen, .

Det fremgår af klagen, at vagtlæge A lyttede på og udspurgte hende vedrørende hendes medicin, men ikke målte hendes peak-flow. Det fremgår yderligere af klagen, at vagtlæge A bad en sygeplejerske om at give en maske Ventoline, og at 30 minutter senere konstaterede overfor vagtlæge A, at masken havde hjulpet lidt, hvorefter vagtlæge A endnu engang lyttede på og vurderede, at hun skulle have endnu en maske Ventoline, som sygeplejersken gav. Af klagen fremgår det videre, at vagtlæge A 30 minutter efter, at anden maske var givet, igen lyttede på og derefter drøftede med s fader, hvorvidt skulle indlægges, og hvorvidt hun skulle indlægges på børneafdelingen, idet hun fysisk set var en voksen kvinde.

Det fremgår af vagtlæge As udtalelse til sagen, at så upåvirket ud og havde pæne farver i ansigtet, samt at der var ganske let påskyndet respiration og ingen funktions- eller taledyspnø. Det fremgår videre af udtalelsen, at vagtlæge A blev overrasket over, at lød temmelig bronkospastisk, da han lyttede på hende med stetoskop, og at han på baggrund af dette konkluderede, at havde opblussen i sin astma og brug for hurtigvirkende beta 2-agonister og på denne baggrund ordinerede maske med Ventoline, som en sygeplejerske gav. Af udtalelsen fremgår det yderligere, at vagtlæge A efter første behandling fandt let bedring ved hjerte-lungestetoskopi, men at var i tvivl, om hun havde fået det bedre, og at heller ikke efter anden behandling havde fået det rigtig godt, hvorfor vagtlæge A valgte at anbefale indlæggelse. Endelig fremgår det af vagtlæge As udtalelse til sagen, at han indlagde på børneafdelingen, , idet han plejer at indlægge børn og unge til og med 15 års alderen på børneafdelingen, da de på børneafdelingen har ligeså stor erfaring i at behandle akutte medicinske tilstande som personalet på voksenafdelingen.

Nævnet kan oplyse, at børneafdelingerne modtager mange akutte børn med astma, og at mange astmabørn fortsætter i børneambulatorierne, efter de er fyldt 15 år.

Nævnet kan videre oplyse, at man ved en peak-flow måling kan vurdere lungefunktionen hos astmapatienter ved at måle den hurtigste og kraftigste luftstrøm, patienten kan præstere.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det ikke er normalt, at der forefindes udstyr til måling af peak-flow i lægevagtskonsultationerne, men at vagtlægerne primært bør lægge vægt på patientens oplysninger om tidligere astma, effekt af eventuelle behandlinger og medicinering eller ophør af samme.

Det er nævnets opfattelse, at en vurdering af vejrtrækningen og en grundig lytteundersøgelse af lungerne vil kunne danne grundlag for en beslutning om indlæggelse til videre undersøgelse eller behandling. Det er hertil nævnets opfattelse, at indlæggelse bør ske, såfremt en påvirket respiration ikke forsvinder overbevisende ved behandling med blandt andet maske.

Det er nævnets vurdering, at vagtlæge A foretog en relevant undersøgelse af , og at han på baggrund af denne ordinerede en relevant behandling samt indlæggelse, da behandlingen ikke syntes at hjælpe. Det er yderligere nævnets vurdering, at vagtlæge A indlagde på børneafdelingen frem for på voksenafdelingen, uden at dette kunne formodes at medføre en forskel i behandlingen.

Nævnet finder herefter ikke, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005 i sin konsultation.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Sygeplejerske 1 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .

Sygeplejerske 2 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. november 2005, at blev indlagt via egen læge på grund af astma, og at i ugerne forinden havde haft et øget Bricanyl behov, samt i 3-4 dage op til indlæggelsen havde haft øvre luftvejsinfektion, hvortil inhalation af Bricanyl kun havde haft en lille eller ingen effekt. Det fremgår, at reservelæge B noterede, at blæste et peak-flow på 150.

Det fremgår af klagen side 2, at normalt blæste et peak-flow på 500.

Det fremgår videre af journalen, at reservelæge B ved den objektive undersøgelse blandt andet fandt vågen, klar og orienteret i egne data, tid og sted. Det fremgår yderligere, at reservelæge noterede, at havde regelmæssig hjerteaktion uden mislyde og vejrtrækning uden mislyde (vesikulær), men udtalt bronkospastisk vejrtrækning, og at reservelæge vurderede som værende astmatisk, hvorfor kl. 6.10 fik den første inhalation Ventoline og kl. 06.15 den anden.

Det fremgår af klagen, at fik Ventoline via en børnemaske, som tydeligt var for lille til hendes ansigt, og at derfor ikke fik den beregnede medicin.

Det er nævnets opfattelse, at dosis i inhalationsmaskerne er beregnet således, at der påregnes spild. Det er yderligere nævnets opfattelse, at en barnemaske kan anvendes til en voksen uden negativ effekt, idet den holdes for næse og mund dog uden at omslutte hagepartiet.

Det fremgår yderligere af journalen, at der var anlagt venflon på , og at reservelæge B havde ordineret præparatet Solu-Medrol.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge B relevant ordinerede Solu-Medrol, idet hun på baggrund af en objektiv undersøgelse og peak-flow sammenholdt med den manglende effekt, havde haft af Ventoline, vurderede, at var astmatisk og havde brug for yderligere behandling.

Det fremgår af journalen, at reservelæge noterede, at en sygeplejerske kl. 6.20 var ved at indgive injektion Solu-Medrol, da gav udtryk for, at hun ikke kunne få luft, og at hun blev voldsom angst og kastede sig bagover med enkelte krampelignende rykninger, hvorefter der blev kodet hjertestop og tilkaldt hjælp.

Det fremgår af klagen side 5, at klagede over, at det sved, da sygeplejersken gav injektion med Solu-Medrol, og at sygeplejersken fortsatte injektionen, indtil gav udtryk for, at hun ikke kunne få luft og siden fik anafylaktisk chok.

Nævnet kan oplyse, at det er normalt, at Solu-Medrol kan svide ved indgift, og at det blandt andet af samme årsag bliver fortyndet inden indgift.

Det fremgår af sygeplejerske 2s udtalelse til sagen, at hun gav injektion med præparatet Solu-Medrol, da gav udtryk for ikke at kunne få luft. Det fremgår videre af udtalelsen, at sygeplejerske 2 gav ilt på maske og ringede til lægen, samt at under samtalen blev blå (cyanotisk), hvorfor sygeplejerske 2 straks efter ringede nummeret til hjertestop.

Nævnet kan oplyse, at en sjælden bivirkning til præparatet Solu-Medrol er anafylaktisk chok.

Det er nævnets opfattelse, at en sviende fornemmelse ved indgift af præparatet Solu-Medrol ikke er tegn på anafylaktisk chok og derfor ikke på den baggrund giver anledning til at afbryde indgiften.

Det er videre nævnets opfattelse, at sygeplejerske 2 gav injektion Solu-Medrol i overensstemmelse med reservelæge s ordination, og at sygeplejerske 2 i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard fortsatte indgiften, selvom gjorde opmærksom på, at det gjorde ondt, idet den sviende fornemmelse ikke var indikation for, at ikke kunne tåle Solu-Medrol.

Det fremgår af journalen, at reservelæge B var på stuen umiddelbart efter, at der var blevet kaldt hjertestop, og at reservelæge B konstaterede, at havde klinisk hjertestop uden følelig (palpabel) puls eller vejrtrækning. Det fremgår videre, at der blev indledt hjertemassage og ventilation på maske, men at ventilationen blev besværliggjort på grund af udtalt bronkospasme, samt at der kun var en stor børnemaske til rådighed.

Det fremgår yderligere af journalen, at der blev givet injektion med Adrenalin 1 mg intravenøst og injektion Atropin 1 mg også intravenøst. Reservelæge B har i journalen noteret, at narkoselægen ankom og overtog ledelsen af genoplivningen kl. 6.25, og at der kl. cirka 6.30 kunne ses lysstive og udvidede (dilaterede) pupiller.

Det fremgår af klagen side 5, at der var forvirring på stuen, og at der først kom rigtig gang i genoplivningen af , da narkoselægen kom til stede.

Det fremgår af sygeplejerske 2s udtalelse til sagen, at sygeplejerske 1 hentede og placerede hjertebrættet under , og at sygeplejerske 2 forsøgte at ventilere , imens reservelæge B gav hjertemassage, men at de byttede plads, idet sygeplejerske 2 fandt svær at ventilere.

Det fremgår af reservelæge Bs udtalelse til sagen, at hun på grund af manglende effekt ved hjertemassage og ventilation ordinerede Adrenalin og Atropin, samt så at sygeplejerske 1 gav medicin intravenøst.

Det fremgår af sygeplejerske 1s udtalelse til sagen, at hun tog den ordinerede Adrenalin og Atropin fra et rullebord bag døren på stuen og gav den i den eneste intravenøse adgang, der fandtes hos .

Det er nævnets opfattelse, at der blev reageret hurtigt på, at fik hjertestop, og at der umiddelbart blev iværksat hjertemassage og ventilation samt ordineret og givet Adrenalin og Atropin som afdelingens instruks foreskrev.

Nævnet finder herefter ikke, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .

Nævnet finder ikke, at sygeplejerske 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .

Nævnet finder videre ikke, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2005 på børneafdelingen, .