Klage over manglende indhentelse af supplerende oplysninger vedrørende tidligere operation forud for ny operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> den 7. oktober 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for at vente med operationen af <****>, til han havde fastet i seks timer den 7. oktober 2007 på Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 7. oktober 2007 kl. 13.30 blev , som var 4 år, indlagt på Sygehus 1s børnemodtagelse med ondt i maven, opkastninger og 39 i temperatur. Læge fandt, at var i en akut tilstand, hvor en operation var nødvendig, idet hun mistænkte at blindtarmen var sprunget.

var ikke fastende, idet han havde spist fire timer forinden, og læge vurderede, at det var forsvarligt at vente yderligere to timer inden operationen blev iværksat.

Efter syv timers faste blev opereret for en sprængt blindtarm. Operationen var kompliceret.

Den 13. oktober 2007 ved en kontrol havde mavesmerter og temperatur på 37,8.

Den 23. oktober 2007 blev afsluttet velbefindende med god appetit og god mave-tarmfunktion.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af læge på Sygehus 1 den 6. oktober 2007.

Det er hertil oplyst, at blev opereret da han var 10 dage gammel, idet hans lunger ikke fungerede og hans hjerte var skubbet til siden. Det er videre anført, at , 4 år gammel den 4. oktober 2007, fik det skidt med feber, opkast og ondt i maven. Den 6. oktober 2007 blev han indlagt på Sygehus 1, hvor han blev undersøgt af læge , og det blev besluttet, at skulle opereres for blindtarmsbetændelse. Det er anført, at s forældre oplyste læge om s operation, da han blev født, ligesom de oplyste hende om, at s tarme ikke ligger normalt.
Endvidere er det anført, at man under operationen ikke kunne finde blindtarmen, at en overlæge blev tilkaldt, at man under operationen tog kontakt til Sygehus 2, at den bristede blindtarm blev fundet under venstre bryst, at alle hans tarme havde været ude under operationen, og at fik et ar på 11½ cm.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 7. oktober 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 for at vente med operationen af , til han havde fastet i seks timer den 7. oktober 2007 på Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. oktober 2007 kl. 14.10, at var blevet kaldt til et tilsyn af , og hun fandt, at han var klattet men afebril i fem dage, at han havde haft to dage med mavesmerter og opkastning, sparsom afføring og ingen diarre. Denne morgen var hans temperatur målt til 39. Ved den objektive undersøgelse, fandt læge , at var akut medtaget, at han lå helt stille i sengen, samt at der var blanke urinstix. Videre fandtes hans mave (abdomen) spændt, og der var diffus direkte ømhed. fandtes øm i højre side (fossa), og der var naturlige tarmlyde. Af konklusionen fremgår det, at læge mistænkte blindtarmsbetændelse (appendicit), samt at der var risiko for bristning (perforation) af blindtarmen. Hun ordinerede herefter fjernelse af blindtarmen (appendektomi), at skulle faste og tørste fra kl. 10, samt at skulle have panodil.

Nævnet kan oplyse, at faste før en operation nedsætter risikoen for opkastning af mavesækkens indhold til luftvejene i forbindelse med bedøvelsens indledning. Maveindhold i lungerne kan være livsfarlig.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at det altid er en afvejning af, om man skal løbe den risiko, der er ved at undlade faste og patientens kliniske tilstand, når man skal beslutte om en patient skal faste i seks timer inden operation. I s tilfælde vurderede læge og vagthavende narkoselæge, at yderligere to timers faste ville være forsvarligt at udsætte for.

Det er nævnets opfattelse, at der i s tilfælde ikke var tale om en livstruende tilstand, men dog en tilstand, der krævede snarlig operation. Det var derfor relevant, at læge udnyttede den forholdsvis fredelige situation til at opnå faste i seks timer.

På denne baggrund finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin vurdering af at kunne vente med operationen, til han havde fastet i seks timer den 7. oktober 2007.

Det fremgår af operationsnotatet i journalen den 7. oktober 2007 kl. 20.30, at s tarme overraskende nok lå modsat af, hvad der anses for normalt (var malroteret), og at blindtarmen lå højt i venstre side (ileocoecalstedet ligger højt i ve. hypocondrium). Videre fremgår det, at der i hele højre side fandtes sammenvoksninger af tarmene, ligesom der fandtes en bristet (perforeret) blindtarm. Det fremgår af proceduren, at læge åbnede s mave i højre side, og at blindtarmen (coecum) ikke umiddelbart kunne lokaliseres. Der blev derfor løsnet en del sammenvoksninger (adhærencer) for at få tyktarmen (colon) frem. Videre fremgår det, at læge havde en fornemmelse af en modstand (resistance) i venstre side af bughulen (hypocondrium), men at hun ikke kunne dissekere sig ind til denne. Det fremgår, at tilkaldte bagvagten, men at de fortsat ikke rigtig kom videre, og hun tilkaldte derfor vagthavende overlæge, som overtog dissektionen. Med noget besvær blev blindtarmen lokaliseret og løsnet, og den fandtes betændt og perforeret. Det fremgår, at der, inden operationssåret blev lukket igen, blev gennemgået for læsioner af tarmene, samt at der blev skyllet med NaCl. Endelig blev der ordineret en tre døgn antibiotika behandling.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun efter sin undersøgelse af , mistænkte, at blindtarmen var sprunget, og at hun derfor planlagde akut operation, da tilstanden var potentielt livstruende. Det fremgår videre, at hun informerede s forældre om dette, og de fortalte, at var opereret i maven da han var ti dage gammel, og at hans tarme lå som en radiator. Læge spurgte ind til hvilke dele af s tarme, der ikke lå normalt, det vidste hans forældre ikke, men de gentog, at tarmene lå som en radiator. Læge vurderede ud fra sine fund og s kliniske tilstand, at blindtarmen måtte ligge som vanligt i højre side, og at den måtte fjernes, da den formentlig var meget syg.

Det fremgår videre af læge s udtalelse, at selve operationen blev indledt på vanlig vis, ved at åbne på tværs nedadtil i højre side, på baggrund af hendes tidligere fund på . Læge så hurtigt, at operationen ikke blev helt simpel på grund af en masse sammenvoksninger mellem tarmene, som følge af den operation fik foretaget som ti dage gammel. Endvidere var blindtarmen ikke der hvor læge havde forventet. Hun tilkaldte sin bagvagt, som straks kom for at assistere. Da det fortsat ikke lykkedes at finde blindtarmen, tilkaldtes vagthavende overlæge. Herefter blev blindtarmen fundet i venstre side, hvor den var sprunget, og den blev fjernet på vanlig vis. Under operationen blev der taget kontakt til vagthavende børnekirurg på Sygehus 2, hvor var opereret tidligere, som oplyste, at blindtarmen altid ligger i venstre side, når man, som , er opereret for medfødt brok (diaphragmahernie). Det fremgår endelig, at blindtarmen på dette tidspunkt var fundet og fjernet.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med normen for normal faglig standard at indhente så mange relevante oplysninger som muligt, før man foretager en operation. Dette gøres for at kunne gennemføre operationen med størst mulig sikkerhed og præcision.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læge burde have kontaktet børnekirurgisk afdeling på Sygehus 2 med henblik på at få oplysninger om s tidligere operation, da forældrene oplyste, at , som nyfødt blev opereret for brok i mellemgulvet, og at tarmene lå anderledes. Ligeledes kunne der have været tale om mange andre diagnoser/sygdomme, selvom det, ved undersøgelsen, lignede blindtarmsbetændelse.

Det er videre nævnets opfattelse, at s tilstand før operationen den 7. oktober 2007 ikke var så alvorlig, at der ikke var tid til at forsøge at kontakte børnekirurgisk afdeling på Sygehus 2.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant, at læge tilkaldte assistance, da hun undervejs havde besvær med at orientere sig i de anatomiske forhold, da det viste sig at s tarme lå modsat af, hvad der anses for normalt. Det er dog videre nævnets opfattelse, at, dersom læge før operationen havde undersøgt muligheden for, at s tarme lå anderledes, burde hun have anvendt et vertikalt snit i midtlinien. Dette ville formentlig have reduceret den lange operationstid og dermed reduceret den belastning en lang bedøvelse medfører.

Nævnet kan oplyse, at et vertikalt snit giver kirurgen mulighed for at forlænge snittet op eller ned afhængig af forholdene og anvendes, hvis man på forhånd må antage, at hele maven potentielt skal ses efter. Et vertikalt snit er imidlertid mere smertefuldt og giver hyppigere anledning til dannelse af brok.

På denne baggrund finder nævnet samlet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. oktober 2007.