Klage over utilstrækkelig behandling af psykiatrisk selvmordstruet patient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 22. maj 2008 på psykiatrisk afdeling <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 22. maj 2008 blev indlagt på psykiatrisk afdeling . Han havde siden 1995 haft diagnosen paranoid skizofreni.

blev undersøgt af reservelæge . oplyste, at han hørte stemmer, og at han ikke ville leve mere. Reservelæge ordinerede Zyprexa ved behov.

Den 23. maj 2008 blev fundet på badeværelset, hvor han havde hængt sig. Der var fortsat tegn på liv, og der blev indledt intensiv behandling. Han blev overført til intensiv afdeling, hvor han efterfølgende afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på psykiatrisk afdeling den 22. og 23. maj 2008.

Det er hertil anført, at var selvmordstruet ved indlæggelsen, og at han ytrede stærkt ønske om at tage sit eget liv, men at han ikke blev observeret. Det er videre anført, at han blev overladt til sig selv på en sådan måde, at han uden problemer kunne komme i kontakt med redskaber, der gjorde det muligt for ham at gøre alvor af sine trusler.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 22. maj 2008 på psykiatrisk afdeling .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. maj 2008, at blev indlagt på psykiatrisk afdeling . Han blev undersøgt af reservelæge . blev indlagt fra arresten i , hvor han havde været varetægtsfængslet siden 9. maj 2008, efter at have tilstået et bankrøveri et år forinden. Han havde selv henvendt sig til politiet med tilståelsen. Han var 3 måneder inden indlæggelsen ophørt med Risperdal, og havde siden drukket alkohol i tiltagende omfang. Han fremstod forpint med tankemylder. I 1995 havde han fået diagnosen paranoid skizofreni.

Videre fremgår det af journalen, at sad med foroverbøjet hoved i bordpladen, og at det var stort set var umuligt at få et klart svar fra ham. Han stønnede og mumlede, og der var stemmer, der kørte rundt i hovedet på ham. Han svarede ikke på, hvad de sagde, men fortalte, at de var efter ham og udnyttede ham. Han fortalte desuden, at han ikke gad leve mere, og ville væk herfra og var færdig. Reservelæge noterede i journalen, at det ikke virkede til, at havde nogen konkret plan om, hvordan han ville tage sit eget liv. Han havde snittet sig overfladisk i armene i arresten, men han svarede benægtende på, at han havde agtede at tage sit eget liv.

Videre noterede reservelæge i journalen, at var psykomotorisk lidt urolig med dårlig formel og emotionel kontakt. Han var desuden nedtrykt og grådlabil og fremstod forpint med tankemylder. Reservelæge ordinerede vanlige blodprøver, medicin i form af Zyprexa efter behov samt observation af, hvor godt spiste og drak.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er usædvanligt ved indlæggelsen af psykotiske patienter, at de ikke kan bidrage til anamneseoptagelsen. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at en objektiv somatisk undersøgelse udsættes til næste dag, hvor patienten ofte er faldet lidt mere til ro, med mindre patienten umiddelbart frembyder tegn til akut somatisk lidelse.

Det er nævnets vurdering, at der ikke var noget ved indlæggelsen, som gav mistanke om, at s psykotiske tilstand skulle være udløst af andet end hans tilgrundlæggende psykiatriske lidelse. Han havde lidt af skizofreni i 13 år, og der var således ikke holdepunkter for, at han befandt sig i en potentielt livstruende tilstand.

Det er videre nævnets vurdering, at det faktum, at reservelæge ordinerede blodprøver næste dag samt observation af væske- og fødeindtag var udtryk for opmærksomhed på, at s somatiske tilstand også skulle vurderes og observeres.

Det er endelig nævnets opfattelse, at reservelæge foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , i det omfang det var muligt, ved ankomsten til psykiatrisk afdeling .

Det fremgår af udtalelsen fra en overlæge på psykiatrisk afdeling , at blev skærmet på beskyttelsesniveau med tilsyn mindst 1 gang i timen. Han var først på en fællesstue, men kort efter fik han tildelt enestue med eget bad og toilet på grund af manglende soignering. modtog Zyprexa om aftenen den 22. maj kl. 19.45 og igen kl. 23.30 på grund af uro. Næste morgen kl. 07.00 blev han på forespørgsel vist toilettet. Kl. 07.30 fik han taget blodprøver, og kl. 08.10 var han i køkkenet for at hente morgenmad.

Af reservelæge s udtalelse til sagen fremgår, at han ikke fandt behov for en fast vagt, da ikke udtrykte nogen konkret plan om at tage sit liv. Desuden havde han frivilligt opsøgt afdelingen og havde frivilligt indtaget Zyprexa.

Det fremgår ligeledes af reservelæge s partshøringssvar, at indlæggelse på skærmet afsnit medfører observation minimum 1 gang i timen.

Nævnet kan oplyse, at følgende kan være tegn på akut selvmordsfare: patienten for nylig har foretaget selvmordsforsøg eller har haft påtrængende selvmordstanker, patienten fremsætter fortsat tanker og ønsker om selvmord og er ude af stand til at tage afstand fra disse, patienten gør aktive forsøg på at foretage selvmordshandlinger, patienten virker stærkt psykisk ustabil og udviser svingende sindstilstand med affektudbrud eller apati, patienten er præget af stærk håbløshedsfølelse, patienten har depressive vrangforestillinger, patienten over for pårørende har givet udtryk for at ville dø eller personalet har en fornemmelse af, at patienten har stærke selvmordsimpulser, selvom vedkommende benægter det.

Videre kan nævnet oplyse, at det kan være særdeles vanskeligt at vurdere selvmordsrisiko og fejlskøn vil forekomme, selv for rutinerede klinikere. Selvom der i det konkrete tilfælde har været tale om et fejlskøn, er det nævnets vurdering, at det ikke er et udtryk for manglende omhu eller samvittighedsfuldhed fra reservelæge s side. frembød en række symptomer, der må anses som risikofaktorer, herunder selvmordstanker. Han var desuden psykotisk, forpint og urolig og han havde foretaget en mindre alvorlig, selvskadende handling i arresten. Imidlertid var der en række andre faktorer, der talte i modsat retning. Han havde været syg igennem mange år, og langt de fleste selvmord hos skizofrene patienter forekommer i de første sygdomsår. Han accepterede og tog imod hjælp i form af indlæggelse og medicin, hvilket må opfattes som et ønske og håb om, at hans situation kunne bedres. Han havde derudover umiddelbart god effekt af den akut beroligende medicin han fik.

Det er herefter nævnets opfattelse, at reservelæge ikke havde anledning til at ordinere yderligere observation, herunder eventuelt fast vagt.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard ved sin behandling af den 22.maj 2008 på psykiatrisk afdeling .