Klage over beslutning om lavere dosering, end der var motiveret for

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 30. september 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 23. september 2008 på <****>.

Hændelsesforløb

er en 35-årig mand, som er kendt fra en række indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Han har tidligere været behandlet med antipsykotisk medicin med god effekt.

Aktuelt blev frivilligt indlagt den 4. september 2008, idet han blandt andet hørte stemmer, følte sig overvåget og så insekter over alt. Der blev ordineret tablet Zyprexa 5 mg 2 gange dagligt.

Den 5. september 2009 blev han overflyttet til lukket intensivt afsnit, idet han var aggressiv. I den forbindelse forsøgte han at flygte, og han blev derfor tvangstilbageholdt. Zyprexa dosis blev øget til 10 mg 2 gange dagligt.

Under indlæggelsen fremstod svært psykotisk med systematiserede vrangforestillinger. Han fremstod endvidere paranoidt tolkende, hallucineret og aggressiv.

Til og med den 9. september 2009 tog den antipsykotiske medicin frivilligt, men den 10. september 2009 nægtede han at tage den, idet han fastholdt, at han ikke kunne tåle medicin.

Fra den 10. september 2009 blev dagligt forsøgt motiveret for frivillig behandling med tablet Zyprexa 10 mg 2 gange dagligt, hvilket han afviste, undtagen den 11., 16., 19. og 20. september 2009.

Den 23. september 2009 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa initialt 10 mg dagligt, subsidiært injektion Serenase 2,5 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 30. september 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 30. september 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af paranoid tolkning samt vrangforestillinger om rotter, og at han var uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosis er almindelig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid ikke, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation foretages løbende, og tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det præparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet.

Det fremgår af journalen, at fra den 10. til den 23. september 2009 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling med tablet Zyprexa 10 mg 2 gange dagligt. Der blev imidlertid truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa initialt 10 mg dagligt.
Det er Sundhedsvæsenets opfattelse, at burde have haft en passende kort betænkningstid i forhold til, om han ønskede at modtage behandlingen frivilligt, når der var tale om behandling med Zyprexa 10 mg i stedet for 20 mg.

Det er således nævnets opfattelse, at der ikke er gjort, hvad der er muligt for at opnå s frivillige medvirken, idet det ikke kan afvises, at han ville have modtaget behandlingen frivilligt, såfremt der var forsøgt motiveret for en lavere dosis.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter ikke, at der er truffet beslutning om iværksættelse af tvangsbehandling med den dosis, der er motiveret for.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .