Klage over beslutning om tvangsmedicinering og indgivelse af beroligende medicin med magt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 5. februar 2009 om indgivelse af beroligende medicin med magt til den 21. januar 2009 på psykiatrisk afdeling, .Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 5. februar 2009 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 29. januar 2009 på psykiatrisk afdeling, .

Sagsnummer:

0978412

Offentliggørelsesdato:

18. juni 2010

Juridisk tema:

Psykiatriske ankesager

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 5. februar 2009 om indgivelse af beroligende medicin med magt til <****> den 21. januar 2009 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 5. februar 2009 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 29. januar 2009 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb


er en 44-årig kvinde, der ikke tidligere er kendt i det psykiatriske regi.

blev tvangsindlagt den 19. januar 2009 på behandlingsindikation. Hun havde gennem flere år haft en særpræget adfærd, herunder isoleret sig og virket angst og urolig. Hun havde videre gennem flere år haft tidvise hørelseshallucinationer, hvilket hun mente skyldtes spøgelser, ligesom hun mente at have klarsyn. De psykiske symptomer var forværret op til indlæggelsen. Hun havde på indlæggelsesdagen skreget i et omfang, så naboerne havde tilkaldt politiet, hvor man fandt hende svært miseriepræget og voldsomt rodet.

Ved indlæggelsen var der mistanke om, at led af en paranoid psykose med skizofreniforme symptomer, herunder en svært læderet emotionel kontakt, ligesom hun var garderet og ikke havde nogen sygdomserkendelse.

Den 20. januar 2009 blev der ordineret behandling med velotablet Zyprexa 10 mg x 1. Hvis var svært forpint, kunne der gives injektion Zyprexa 10 mg.

Den 21. januar 2009 fremtrådte anspændt og latent aggressiv og angst. Hun var psykotisk, uden sygdomsindsigt og meget forpint. Hun blev tilbudt velotablet Zyprexa 20 mg, hvilket hun afviste. Der blev herefter truffet beslutning om indgivelse af beroligende medicin, injektion Zyprexa 10 mg im.

I perioden fra den 20. til den 29. januar 2009 blev løbende forsøgt motiveret for behandling med velotablet Zyprexa, hvilket hun afviste.

Under den fortsatte indlæggelse fremstod psykisk forpint, ligesom hun havde givet udtryk for utvetydige forfølgelsesvrangforestillinger, været paranoidt diskuterende og fortsat uden sygdomsindsigt.

Den 29. januar 2009 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med injektion Zyprexa 10 mg x 1 (justeret til højst 10 mg x 2) eller smeltetablet Zyprexa 10 mg (justeret til højst 40 mg dagligt).


Klagen


klagede over beslutningen om indgivelse af beroligende medicin og tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse


Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 5. februar 2009 beslutningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til .

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ligeledes ved afgørelse af 5. februar 2009 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 5. februar 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til på psykiatrisk afdeling, .


Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 21. januar 2009 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var anspændt, latent aggressiv, angst og forpint, ligesom hun var psykotisk uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at tilbyde hende velotablet Zyprexa, hvilket hun afviste.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 5. februar 2009.

Afgørelse af anken vedrørende tvangsbehandling
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 5. februar 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af utvetydige forfølgelsesvrangforestillinger, og at hun var psykisk forpint, paranoidt diskuterende, helt uden sygdomserkendelse og vedvarende behandlingsafvisende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at løbende gennem 9 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Nævnet har bemærket, at det af tvangsprotekollen fremgår, at der blev truffet beslutning om behandling med injektion Zyprexa eller med smeltetablet Zyprexa. Nævnet har lagt til grund, at der var tale om en skrivefejl.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 20. januar 2009, at skulle motiveres for velotablet Zyprexa, ligesom det fremgår af journalen den 20., den 21. og den 26. januar 2009, at hun var blevet tilbudt behandling med tablet Zyprexa.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af lægeerklæringen den 29. januar 2009 til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , at der ønskes en stillingtagen til beslutningen om, at der iværksættes behandling med primært smeltetablet Zyprexa 10 mg dagligt og subsidiært injektion Zyprexa 10 mg.


Nævnet har endelig lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 6. februar 2009, at blev tilbudt behandling med velotablet Zyprexa, hvilket hun afviste, forinden hun tvangsmæssigt blev behandlet med injektion Zyprexa.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindelig anvendt og velafprøvet lægemiddel ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Nævnet skal dog bemærke, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at der efter tre dages injektionsbehandling med Zyprexa.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .