Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 30. juli 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 23. juli 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 55 årig mand, som flere gange tidligere har været indlagt i psykiatrisk regi med diagnosen paranoid skizofreni.

var senest indlagt i perioden fra den 21. januar 2008 til den 11. april 2008 på psykiatrisk afdeling, , hvor han blev behandlet med Cisordinol.

Aktuelt blev indlagt med tvang den 10. juli 2008. Han var ved indlæggelsen paranoidt truende, aggressiv og uden sygdomsindsigt. Han blev tvangstilbageholdt fra den 11. juli 2008.

Den 11. juli 2008 blev der ordineret behandling med tablet Cisordinol 4 mg dagligt.

I perioden fra den 11. juli 2008 til den 23. juli 2008 blev løbende forsøgt motiveret for behandling med Cisordinol, hvilket han vedvarende afviste.

Under den fortsatte indlæggelse fremstod opslugt af vrangforestillinger om forfølgelse, var tankeforstyrret og med dårlig formel og emotionel kontakt.

Den 23. juli 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Cisordinol 4 til 10 mg dagligt. Alternativt injektion Cisordinol depot, 50 mg om ugen.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 30. juli 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 30. juli 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger om forfølgelse. Han var tankeforstyrret og med dårlig formel og emotionel kontakt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at løbende gennem 12 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget tablet Cisordinol med god effekt, idet han under behandlingen kunne klare sig selv, uden at de psykotiske symptomer dog forsvandt helt.

Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med depotinjektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Cisordinol er almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at det af tvangsprotokollen fremgår, at der er truffet beslutning om tablet Cisordinol 4 til 10 mg dagligt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har ved afgørelsen lagt til grund, at begyndelsesdosis er tablet Cisordinol 4 mg stigende til 10 mg afpasset efter effekt og bivirkninger, idet der er motiveret for tablet Cisordinol 4 mg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .