Klage over, at læge ikke ville foretage korrektion af det opnåede resultat efter en fedtsugning under den primære henvisningsdiagnose

Hændelsesforløb <****> blev henvist fra plastikkirurgisk afdeling...

Hændelsesforløb

blev henvist fra plastikkirurgisk afdeling, Sygehus 2 til Sygehus 1 for at få opereret for store bryster efter et vægttab på 30 kg.

Den 17. november 2008 mødte til forundersøgelse hos læge , og han blev i den forbindelse informeret om indgrebet samt om det forventede forløb og mulige komplikationer. Han accepterede herefter indgrebet.

Den 26. november 2008 blev opereret, og operationen forløb uden komplikationer.

Den 10. februar 2009 mødte til kontrol hos læge , og han angav i den forbindelse, at der var opnået et vældig godt resultat, men at han var en smule generet over sin venstre side, hvorfor han ønskede en resugning. Læge var ikke i tvivl om, at det måske kunne bedre resultatet. blev afsluttet og henvist til afsluttende kontrol på Sygehus 2.

Den 24. februar 2009 noterede læge , at Sygehus 2 havde foreslået, at hvis privathospitalet fandt indikation for yderligere fedtsugning skulle denne foretages af privathospitalet uden yderligere beregning. Læge vurderede i den forbindelse, at resultatet hos efter hans mening var indenfor det acceptable og under bagatelgrænsen for at foretage yderligere.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 i november 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at det viste sig, at s højre bryst var suget tilstrækkeligt, men at venstre bryst ikke var suget tilstrækkeligt. Det er videre anført, at det efterfølgende både af kirurgen, der foretog operationen, og af Sygehus 2 er blevet vurderet, at der skulle foretages korrektion.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 26. november 2008.

Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 10. februar 2009.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 17. november 2008, at mødte til forundersøgelse hos læge . Han oplyste i den forbindelse, at han tidligere havde været overvægtig, men at han havde tabt 30 kg. Ved den objektive undersøgelse konstaterede læge , at var normalvægtig og veltrænet. De forstørrede bryster bestod af en kombination af fedt og brystkirtelvæv (kirtelgynækomasti), og han vurderede i den forbindelse, at operationen skulle udføres som en kombination af fedtsugning og fjernelse af brystkirtelvæv (åben kirtelekstirpation) fra et nedre snit (periauriolær ekscision).

Det fremgår videre af journalen samme dag, at læge i den forbindelse informerede om, at han ikke kunne forvente et ensartet resultat på begge bryster, samt at der kunne være ujævnheder, og at man ville kunne se, at han var opereret. Læge forklarede desuden, at man kunne nøjes med en fedtsugning, som måske kunne fjerne 60-70 % af de forstørrede bryster, men ikke fuldstændig, da også havde brystkirtelvæv. Dette ønskede imidlertid ikke. Herefter blev han orienteret om det forventede forløb samt eventuelle komplikationer, hvorefter han accepterede indgrebet.

Det er nævnets vurdering, at operationen var velindiceret på grund af tydelig gynækomasti (mandlig brystudvikling).

Det er endvidere nævnets vurdering, at læge relevant informerede om det vanskelige i at opnå et fuldstændig symmetrisk resultat, og om at der kunne være mulighed for, at man foruden fedtsugning også skulle skære kirtelvævet væk.

Det fremgår videre af journalen den 26. november 2008, at blev opereret. Der blev i den forbindelse ved fedtsugning fjernet 300 ml fedtvæv fra hver side. Det var herefter meningen, at der skulle fjernes brystkirtelvæv ved åben kirurgi, men der var intet betydende overskydende kirtelvæv, og derfor var der ikke behov for dette. Der blev herefter anlagt plasterbandage, og fik tid til kontrol ca. 3 måneder senere.

Det er nævnets vurdering, at operationen blev udført efter gældende retningslinier, ligesom der relevant blev planlagt opfølgende kontrol 3 måneder senere.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at læge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. november 2008.

Det fremgår videre af journalen den 10. februar 2009, at mødte til kontrol hos læge , der vurderede, at der var opnået et ganske nydeligt resultat. På højre side var det næsten perfekt, men på venstre side var der stadig et lille hudoverskud. angav i den forbindelse, at han selv syntes, at der var opnået et vældig godt resultat, men at han fortsat var generet over sin venstre side. Han ønskede derfor at få foretaget en resugning.

Det fremgår videre af journalen samme dag, at læge anførte, at han mente, at det måske kunne bedre resultatet yderligere, men at beslutningen herom skulle foretages af den udvisiterende afdeling på Sygehus 2. blev herefter afsluttet fra Sygehus 1 og henvist til afsluttende kontrol på Sygehus 2.

Nævnet kan oplyse, at selv ved fuldstændig korrekt udført fedtsugning vil der være risiko for komplikationer eller utilfredsstillende resultater eksempelvis i form af asymmetri.

Det er således nævnets vurdering, at et beskedent overskud af hud og fedt medførende beskeden asymmetri må anses for en hændelig komplikation til indgrebet.

Nævnet kan oplyse, at de udvisiterede patienter kun må behandles for henvisningsdiagnosen ifølge aftalen mellem regionerne og de private klinikker/sygehuse i den forstand, at der alene ydes betaling for den henviste behandling. Akutte komplikationer opstået i direkte forbindelse med indgrebet som eksempelvis en blodansamling opstået efter operationen, skal den behandlende afdeling behandle eller sikre sig behandling af. Senfølger opstået efter et operativt indgreb som eksempelvis generende arvævsdannelse vil derimod ikke kunne fordres behandlet af den private klinik/hospital under samme diagnose- eller behandlingskode.

Nævnet kan endvidere oplyse, at bagatelgrænser for følger efter kirurgiske indgreb ikke er et veldefineret begreb, og det vil derfor altid have et præg af subjektivitet både fra kirurgens og patientens side. Ved bagatelagtige følger vil der dog ikke være et oplagt behandlingskrav, da eventuelle muligheder for påvirkning af patientens helbred eller førlighed må anses for at være udelukkede.

Det er på baggrund heraf nævnets vurdering, at læge handlede relevant i situationen, idet han ikke havde pligt til at tilbyde en fornyet fedtsugning, da han vurderede, at resultatet af operationen var indenfor det acceptable, og at asymmetrien således faldt ind under bagatelgrænsen og dermed ikke skulle korrigeres under den primære henvisningsdiagnose.

På den baggrund finder nævnet, at læge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. februar 2009.