Klage over manglende undersøgelse af prostata i forbindelse med PSA-måling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. august 2008 til den 10. februar 2009 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 28. august 2007 var til konsultation hos praktiserende læge , hvor han blandt andet fik målt koncentrationen af PSA (prostata specifik antigen) i blodet. Værdien var 8,3 mg/l.

Den 28. august 2008 fik på ny målt koncentrationen af PSA i blodet. Værdien var nu 13,6 mg/l, og ved kontrol to måneder senere den 21. oktober 2008 var PSA-værdien 12,9 mg/l. Den 10. februar 2009 var PSA-værdien steget til 19,8 mg/l og den 26. februar 2009 blev henvist til undersøgelse på sygehus af en anden læge i lægehuset.

fik efterfølgende konstateret kræft i blærehalskirtlen, som han blev opereret for. Ved operationen fandt man, at kræften havde spredt sig til en lymfeknude.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos sin læge, , i august 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at i august 2008 fik kontrolleret sit PSA tal, som viste en forhøjet værdi på 13,6. fik to måneder senere taget en supplerende blodprøve, som viste et PSA tal på 12,9. I februar 2009 blev henvist til nærmere undersøgelse af prostata. Han fik efterfølgende konstateret kræft i prostata samt spredning til en lymfeknude. Det er anført, at lægen allerede i august 2008 burde have foretaget en nærmere undersøgelse af prostata.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 28. august 2008 til den 10. februar 2009.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 28. august 2007, at var til konsultation hos læge , hvor han fik målt koncentrationen af PSA (prostata specifik antigen) i blodet. Værdien var 8,3 mg/l. havde ikke gener ved vandladning, og der var ikke symptomer på forstørret prostata.

Det fremgår videre af journalen den 28. august 2008, at på ny fik målt koncentrationen af PSA i blodet. Værdien var nu 13,6 mg/l. Ved kontrol den 21. oktober 2008 var PSA-værdien 12,9 mg/l. Læge foretog endvidere undersøgelse af urin med stix. Undersøgelsen blev fundet normal. Der blev ikke foretaget klinisk undersøgelse.

Ifølge journalen den 10. februar 2009, var PSA-værdien steget til 19,8 mg/l og den 26. februar 2009 blev henvist til undersøgelse på af en anden læge i lægehuset.

Nævnet kan oplyse, at normalværdi for PSA er mindre end 5 mg/l. PSA er en af de ganske få blodprøver, der kan tillægges en vis grad af specificitet med henblik på diagnosticering af kræftsygdom. Årsager til forhøjet PSA er adskillige, og det er almindeligt kendt, at prøven kun bør tages på baggrund af specifik vurdering af symptomer, og ikke anvendes som almen screeningsundersøgelse. Godartede årsager til forhøjet PSA kan f.eks. være urinvejsinfektion, og prøven bør således ikke foretages under sådanne omstændigheder.

Det er på baggrund af ovenstående nævnets vurdering, at læge burde have foranlediget videre udredning, idet forhøjet PSA-værdi uden undtagelse bør medføre klinisk undersøgelse af prostata (endetarmsundersøgelse) og yderligere vurdering i specialistregi.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 28. august 2008 til den 10. februar 2009.