Klage over at anmodning om aktindsigt i afdøde datters journal først blev imødekommet efter 6 mdr.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> fra psykiatrisk afdeling, Sygehus 1 for hans håndtering den 10. december 2008 af <****>s forældres anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde <****>, jf. sundhedslovens § 45.

Hændelsesforløb

var i en alder af 33 år kendt med flere indlæggelser på grund af paranoid skizofreni og depression. Hun blev den 27. juli 2007 indlagt på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1, og den 13. november 2007 blev hun overflyttet til Sygehus 2. Den 19. november 2007 ønskede sig udskrevet fra Sygehus 2.

var efterfølgende flere gange indlagt på både Sygehus 2 og psykiatrisk afdeling, Sygehus 1, og den 5. november 2008 blev hun fundet livløs i sengen på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1. Trods forsøg på genoplivning blev hun erklæret død.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At man den 13. november 2008 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1 ikke har imødekommet s forældres anmodning om aktindsigt i deres datters journal.

Det er oplyst, at forældrene den 13. november 2008 anmodede om aktindsigt i s journal. Det er videre oplyst, at deres anmodning først blev imødekommet 6 måneder senere.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge fra psykiatrisk afdeling, Sygehus 1 har ikke overtrådt sundhedslovens § 45 ved sin håndtering den 10. december 2008 af s forældres anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde .

Begrundelse

Ifølge klagen anmodede forældrene til om aktindsigt i datterens journal den 13. november 2008. Anmodningen blev først imødekommet 6 måneder senere. Ifølge klagen måtte forældrene vente 4 måneder på at modtage kopi af centrale akter, blandt andet korrespondance mellem to læger samt dokumentation for ekg og målinger af blodtryk.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen blev der fremsendt kopi af journalen kort tid efter den oprindelige anmodning om aktindsigt. Ved en fejl var notater vedrørende tilsyn fra andre afdelinger ikke kopieret, disse blev dog eftersendt.

Det fremgår af journalen af den 10. december 2008, at forældrene havde bedt om fuld aktindsigt, hvorfor der blev afsendt kopi af hele journalen til forældrene. Anmodningen om aktindsigt var blevet drøftet med regionens juridiske konsulent, som ikke mente, at der var problemer med at udlevere kopi af journalen. Forældrene havde desuden bedt om kopi af journal fra alle andre behandlingsinstanser, hvilket den juridiske konsulent ville sørge for blev effektueret.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1 fremgår, at en læge kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er nævnets opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre nævnets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Nævnet kan oplyse, at bestemmelsen i § 45, er placeret i lovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt og skaber dermed heller ikke en pligt for sundhedspersonen til at give aktindsigt m.v.

Det forhold, at § 45 ikke giver ret til aktindsigt betyder, at de formelle regler i lovens kapitel 4 vedrørende besvarelse af anmodninger om aktindsigt og gennemførelse af aktindsigt ikke finder anvendelse. Der er således ikke pligt til at besvare en anmodning om videregivelse af helbredsoplysninger om en afdød patient inden 10 dage.

Samlet finder nævnet således, at overlæge ikke havde pligt til at give aktindsigt i hele s journal, han havde alene pligt til at give oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde i henhold til reglerne i sundhedslovens § 45.

Nævnet kan oplyse, at der ingen formkrav er til videregivelse af oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge ved fremsendelse af blandt andet journalkontinuationer, sygeplejejournal og epikriser opfyldte oplysningspligten i sundhedslovens § 45.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen af den 5. november 2008 fremgår, at moderen blev telefonisk kontaktet, og at hun mødte i afdelingen kort tid efter. Det fremgår af notatet, at moderen blev informeret om, at der ikke var sikkerhed for, hvornår var død, og at der ikke kunne siges noget om dødsårsagen, men at ville blive obduceret.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af den supplerende erklæring til retslægelig obduktion foretaget den 10. november 2008 fremgår, at dødsårsagen efter resultatet af de supplerende undersøgelser stadig (den 3. april 2009) ikke er sikkert oplyst.

Det er således nævnets opfattelse, at overlæge på tidspunktet for fremsendelse af journal, sygeplejejournal, epikriser mv. den 10. december 2008 ikke havde yderligere oplysninger om dødsårsagen at give.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overlæge fra psykiatrisk afdeling, Sygehus 1 for hans håndtering den 10. december 2008 af s forældres anmodning om aktindsigt i deres datters journal.