Klage over beslutning om tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 5. maj 2009 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 28. april 2009 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

, der er 37 år gammel, havde mange gange tidligere har været indlagt i psykiatrisk regi under diagnosen paranoid skizofreni og cannabisafhængighed. Hans tilstand blev bedret under medicinsk behandling, men han var dog tilbøjelig til at ophøre med behandlingen, når han ikke var indlagt.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 12. marts 2009 på fareindikation. Hans tilstand var ved indlæggelsen svingende, idet han skiftevis græd, var højtråbende og sexualiserende samt truende og voldelig.

Den 23. marts 2009 fik ordineret beroligende medicin i form af tablet Stesolid 60 mg dagligt, som han i perioder indtog frivilligt.

Den 27. marts 2009 fik ordineret behandling med tablet Abilify 30 mg dagligt. Han indtog medicinen frivilligt i perioden frem til den 18. april 2009, hvor han nægtede medicinsk behandling. Han blev herefter løbende motiveret for frivillig indtagelse. Han var dog vedvarende afvisende overfor dette med undtagelse af den 26. april 2009, hvor han indtog Abilify 5 mg frivilligt.

Under den fortsatte indlæggelse var psykotisk med privat logik, ligesom han afviste at have et behandlingsbehov. Han blev tiltagende urolig og aggressiv, gik tæt på sine medpatienter og smækkede med dørene.

Den 28. april 2009 blev der truffet beslutning om tvangsmedicinering med tablet Abilify i terapeutiske doser, alternativt injektion Abilify i.m.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen underkendte ved afgørelse af 5. maj 2009 beslutningen om tvangsmedicinering af , idet han ikke var motiveret for behandling med en bestemt dosering. Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke af sagens akter fremgik, hvilken dosis han var motiveret for.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at beslutningen om tvang ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning henset til, at det ikke var dokumenteret fra hvilken dag, den frivillige motivation blev påbegyndt.

Endelig noterede nævnet sig, at den 26. april 2009 frivilligt havde indtaget behandling med Abilify 5 mg, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at der kunne opnås en behandlingsalliance.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 5. maj 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af massivt talepres og forstyrret tankegang med privat logik. Han var desuden periodevis grædende, vredladen eller højtråbende samt uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af medicinlisten, at den 27. marts 2009 fik ordineret behandling med tablet Abilify 30 mg dagligt, og at det derfor må lægges til grund, at det var denne dosis, som han blev motiveret for at indtage.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har videre lagt vægt på, at gennem 10 dage fra den 18. til den 28. april 2009 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har herved vægtet, at det af journalen den 21. april 2009 fremgår, at ikke havde taget sin medicin siden den 18. april 2009, at det under mødet i Det Psykiatriske Patientklagenævn blev oplyst, at var motiveret for frivillig behandling fra den 18. april 2009, ligesom det af sygeplejejournalen den 18., 19. 20., 21., 22., 25. og 27. april 2009 fremgår, at han afviste at tage den tilbudte medicin.

Det forhold, at én enkelt gang i motivationsperioden indtog Abilify i en mindre dosis end den ordinerede, ændrer efter nævnets opfattelse ikke motivationsperiodens varighed, og giver ikke grundlag for at antage, at der kunne opnås en aftale om frivillig behandling.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget Abilify med god effekt på tilstanden.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet/mikstur og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan dog oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 12 stk. 2, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan videre oplyse, at det fremgår af § 37 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 vedrørende tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger, at der ved tvangsbehandling skal ske tilførsel af blandt andet behandlingens art og omfang i tvangsprotokollen.

Patientklagenævnet skal hertil bemærke, at beslutningen om tvangsbehandling den 28. april 2009 ikke angiver hvilken dosis beslutningen vedrører.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder derfor ikke, at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .